Posted by Anders Colding-Jørgensen on maj 31, 2007 under Alt og intet | 
I løbet af det tidlige forår 2007, da sneen stadig lå i kager på fortorve og hustage, deltog jeg i en idéworkshop for DR. Målet var at udvikle på DR’s planer om at digitalisere vores fælles “kulturarv”.
Et af de forslag, jeg selv var mest involveret i udviklingen af, handlede om at lade borgerne formidle kulturarven til hinanden – og belønne dem for det (frem for at lave lukkede pakker og lækre “kulturprodukter). Et af de største problemer med de store mængder af f.eks. film fra DRs arkiver, er nemlig at de ikke har metainformationer tilknyttet (f.eks. TAGS). Derfor kan det være svært at fritekstsøge efter f.eks. filmklip med gamle traktorer. En anden stor udfordring fremkom ved at kulturministeriet har bevilliget de første 100 mil til digitalisering af danmarks kulturarv. Det rejser nemlig både spørgsmålet: “hvordan får vi retfærdiggjort flere bevillinger?” men ikke mindst “Hvad skal vi egentlig gå i gang med at digitalisere?” Det handler altså om at få danskerne inddraget.
Vores forslag (under sloganet “kulturarven ind i danskerne – danskerne ind i kulturarven”) gik ud på at lade danskerne selv “tagge” materialet og lave mashup-kulturprodukter af forskellige kilder og indholdstyper og formidle dem til hinanden. De mest aktive og troværdige, optjener “kulturkroner” som de kan bruge til at bestille nye digitaliseringer for. Hvis man f.eks. har lavet et spændende website/produkt der formidler landbokultur i Jylland i 50′erne og det bliver meget populært – så kan man optjene rettigheden til f.eks. at bede om at få lokalaviser fra området digitaliseret også. På den måde bliver ressourcerne brugt på de mest aktive og formidlende – og ikke mindst drevet af befolkningens interesser. Dette reducerer både problemet med at prioritere og baner samtidig vejen for nye bevillinger, da projektets folkelige værdi jo netop er det der driver nye digitaliseringer. For at samle konceptet og give bruderinddragelsen et udgangspunkt, fandt vi på navnet “Kulturbanken”. Endelig foreslog vi at DR lagde hele resultatet af workshoppen ud i en online-wiki/debat med danskerne. På den måde kunne de få en workshop med mange hundrede tusinde bidragydere.
Nu er DR så gået i gang med at forsøge at inddrage brugerne i at vælge hvad der skal digitaliseres. Det kan du læse mere om her. Nu er det interessant at se om der pludselig bliver lagt idéer ud i en onlinedebat eller opstår et website der hedder “kulturbanken.dk”. I så fald læste du det først på virkeligheden.dk
PS: Jeg vil gerne understrege at jeg almindeligvis aldrig sladrer vidt og bredt om indholdet fra mine professionelle idéudviklingssessions. I det konkrete tilfælde var kunden imidlertid hele Danmark og workshoppens resultater var derfor ikke genstand for nogen form for hemmeligholdelse.
Posted by Anders Colding-Jørgensen on maj 29, 2007 under Alt og intet |
Talsmanden for Roskildefestival, Esben Danielsen, fortalte ved en præsentation på ITU (hvor vores studerende skulle præsentere deres Roskilde-mobilkoncepter for festivalens ledelse) at man da helt uproblematisk fodrer Google Earth med nye luftfotos af festivalområdet. Og ganske rigtigt… et klik ind på Google Earth, viser et luftfoto fra 2007, med Orange Scene og hele pivtøjet. Jeg synes jo først at Google Earth bliver noget værd, når man kan bruge det til at spotte parkeringspladser med, men indtil da er det faktisk ret levende at kunne kigge med på den festival man går og bygger op lige nu….
Det er jo ikke realtid, men et skridt i den rigtige retning :o)
Posted by Anders Colding-Jørgensen on maj 24, 2007 under Alt og intet |
Ny Alliance er spændende. Jeg indrømmer det straks og uopfordret. De er spændende på samme måde som trafikuheld, verdensmesterskaber i kvindehåndbold eller en ny slags sodavand. De giver et kort fix af forandring. Man kigger på det gennem vinduet, mens man kører langsomt forbi i myldretidstrafikken.
Men hvad er det egentlig der sker med den store tilmelding? Partiet har vitterligen ikke være ret konkrete med hensyn til deres politik – og når de endelig har, som eksemplet med det udmeldte skatteloft på 40%, trækker de i land få dage efter. Det har da også vakt undren i den danske verdensepresse at det alligevel er lykkedes partiet at tiltrække over 10.000 partimedlemmer – på trods af det manglende partiprogram. Det er for mig at se her, analysen slår fejl. Det er nemlig ikke på trods af, men i kraft af det manglende partiprogram, at partiet stormer frem. Ved blot at tilbyde en gestalt uden et klart indhold, bliver Ny Alliance nemlig til den ideelle blækklat i en Rorschach-test. Det er således muligt for enhver at se det han har lyst til (inklusive sit hedeste politiske begær forløst) i det nye parti.
Venstres Søren Pind sad således på P1 i går og tale om at Ny Alliance var et bud på det helt rene liberalistisk parti, der endelig ville føre et 40% skatteloft helt til dørs. Henført og med ærbødig og følsom røst, talte Pind om en ny “ægthed”, som ville skylle over folkestyret som en syndflod. Hvad laver den mand lige i Venstre?
Lars Kolind skriver på sin blog, Kolindkuren.dk:
“De tre tænker også i partnerskab: at det gælder om at samarbejde bredt til begge sider og undgå polarisering. Og tankerne om en ny form for politisk parti, hvor medlemmerne engageres langt mere via Internettet (sociale medier – kollektiv intelligens) er også lige i tråd med tankerne om samarbejdende organisationer “
Doktor Kolind projicerer altså en vision om en ny og bredt funderet form for politisk processinnovation, over på den politiske blækklat. Ikke overraskende, da det jo er den slags Kolind interesserer sig for.
Hvordan man i praksis laver et parti der er fastlåst på et løfte om skattelettelser (der langt hen ad vejen skal finansieres af “rationaliseringsgevinster” i kommunerne), skal navigere pragmatisk på midten og desuden skal lukke op for åben dialog og politisk innovation, alt imens man samarbejder med DF om at holde Fogh ved magten OG udgør et humanistisk fyrtårn i den borgelige hemisfære, burde holde Khader & Co vågne om natten – og gør det sikkert også. Når blækklatten skal have et entydigt indhold, bliver det jo ikke længere muligt at projicere sine hedeste ønskedrømme over i partiet og forelske sig i dem. Så bliver det nøgtern hverdag og mange af de nye medlemmer vil jo nok overveje deres politiske ståsted endnu en gang.
Indtil da kan de borgerligt liberale i Danmark glæde sig over én ting. Det er nu blevet interessant at være borgerlig – og “det borgerlige projekt” er blevet spændende at debattere og udvikle videre på. Det vil sikkert medføre at langt flere af vore intellektuelle, vil begynde at se en interesse i at melde sig på barikaderne på den borgerlige side. Ny Alliance er således først og fremmest et udtryk for at Fogh, med sin kulturkamp, er ved at sejre ad helvede til…
Posted by Anders Colding-Jørgensen on maj 10, 2007 under Alt og intet |
Det er over 10 år siden, tekstbehandlingsprogrammerne væltede ind på skrivebordene og pensionerede skrivemaskiner, Letraset og evnen til at skrive læseligt i hånden. Tekstbehandlingen er en af de største revolutioner i menneskets historie og har gjort det muligt at forme, modellere og i det hele taget arbejde med en tekst på måder der (i gamle dage – d.v.s. da jeg var ung) krævede om- og genemskrivninger i timer og dage. Det er fantastisk – love it!
De første versioner af Word, betød samtidigt at vi blev præsenteret for en af de mest effektivt og systematisk implementerede påvirkninger fra engelsk skriftsprog. Word introducerede nemlig “den røde streg”. Et kontant og nådesløst opdragelsesværktøj, der straffede en forkert stavemåde med en skæmmende rød streg under ordet, der først forsvandt når ordet var stavet korrekt, slettet eller skiftet ud med et synonym, der var lidt lettere at stave. Dette medfører ikke i sig selv en angloficering, men det faktum at amerikanske Word ikke anerkendte sammensatte ord. I hvert fald ikke ud over de aller mest almindelige, betød at hvis jeg for eksempel skrev “motionsapparat”, så fik jeg en grim rød streg under mit ord – og den forsvandt først, når jeg flyttede min cursor ind imellem s og a og trykkede på SPACE. Nu stod der “motions apparat” og jeg kunne komme videre i teksten. Med årene lærte Word faktisk at erstatte deres genkendelse af sammensatte ord med nogle af de regler vi selv anvender til sammensatte ord. På den måde kan Word godt anerkende ord den aldrig har set før. Men opdragelsesmissionen var desværre lykkedes alt for godt inden. I dag er skilte, software, opslag og indlæg på nettet gennemsyret af en indlært frygt for at se ord, der er mere end 8 bogstaver lange. Jeg har set ord som “Bedste mors cykel” på store neonfarvede vinduesreklamer (ikke vindues reklamer). Man kan vælge at blive gnaven over udviklingen eller konstatere den – men det er i mine øjne et faktum at vores sprog er blevet direkte påvirket af et amerikansk tekstbehandlingsprogram og at det er sket på en utroligt effektiv måde.
Og nu kan man allerede forudse den næste bølge af påvirkninger
I går var jeg et smut i DR byen og fik en hands-on demo på DR’s tale-til-tekst (TTT) -baserede tekstningssystem, som kan anvendes til at tekste LIVE TVudsendelser for hørehæmmede. Jeg troede naivt at teknologien blev sat til at lytte på studieværternes stemme og transkriberede deres talestrøm, men det viste sig at DR’s “tekstere” selv sad lyttede på studieværterne og indtalte en tekst i systemet. Det er da stadig fikst, men ikke nær så imponerende. DR’s tekstningsafdeling havde imidlertid gjort mange spændende erfaringer med oplæringen og implementeringen af en dansk talesytntese – i sig selv en pioneropgave af format. Det mest interessante i forbindelse med dette indlæg, var at høre om projektgruppens workaround-strategier for detilfælde, hvor TTS-programmet ikke kan kende forskel på to ord (f.eks. kager og kære). En del af disse tilfælde kunne løses ved at lære systemet at genkende de mest sandsynlige tilstødende ord og forsøge ad statistikkens vej. Men resten – og her bliver det spændende – kunne man kun løse ved at speakeren med vilje udtalte ordet lidt anderledes!
Hvad betyder det så?
Jo, det betyder en potentiel gentagelse af Word-opdragelsen med den røde streg. Hvis disse talegenkendelsessystemer får bare tilnærmelsesvist den udbredelse og penetration, som vore visionære spår, så vil vi alle spendere en stadigt større del af vores liv med at tale til en computer. Og hvad nu hvis den ikke forstår ordet “kager”, med mindre du begynder at udtale g’et som dronningen ville gøre det? Og hvad nu hvis det også gjorde sig gældende for ord som “at og”af”? Hvornår ville du så opgive at kæmpe imod og begynde at udtale f’et i af? Når din netbank ellers ikke ville forstå dig? Din tekstbehandler? Din barbermaskine? Og hvor længe ville der går før du begynde at tale sådan til dine venner? Jeg spår at det er noget vi taler seriøst om, om 5 år – og du læste det først på virkeligheden.dk
Posted by Anders Colding-Jørgensen on maj 8, 2007 under Alt og intet |
Billedsøgte på Google og blev omgående centrifugeret ud i udkanten af internettet…
Som jeg sad og søgte efter et billede af en appelsinsælger (don’t ask), landede jeg pludselig på et nyhedssite for asiatisk designerlegetøj! Det er den slags steder jeg bare ikke havde tænkt på eksisterede. Der er også annoncer med links til nørdede legetøjswebsites for forskellige producenter. Det er ikke vild splatterhumor – bare et kig ind i en verden hvor voksne mænd og kvinder dyrker små nuttede plasticfigurer.
