Posted by Anders Colding-Jørgensen on december 13, 2007 under Alt og intet |
For et par uger siden lancerede Google – i samarbejde med en række store spillere på markedet for “social software” (websites med mennesker der sender ting til hinanden) projekt Open Social i, hvad jeg ikke tøvede med at kalde, en af de væsentligste nyheder i 2007. Nu svarer Facebook igen ved at stille dele af deres platform til rådighed for andre websites. På den måde kan disse sites nu nyde godt at de mange tusinde Facebook-applikationer der allrede eksisterer – i modsætning til Open Social, der ikke har ret mange endnu – om nogen ud over demoerne. Det kan virke en kende desperat – og egenglig også lidt komisk. Jeg mener: rent teknisk er Facebook et meget primitivt “messaging board” – det er jo ikke ret komplekse algoritmer der er tale om. Desuden er de applikationer der er tale om stort se alle sammen direkte latterlige og irriterende de fleste og kun udviklet for at få dig til at blive hængende og se en reklame til. Hvilke site der kunne drage nytte af at få den bunke applikationsbras ind, ved jeg ikke – men det vil nok være svært for mange at se bort fra det “Facebook” tryllestøv der følger med. Facebook har i hvert fald fået givet et modsvar til Open Social, når nu de valgte ikke at deltage i initiativet, hvilket jo ville være den eneste rigtige ting at gøre. Mark Sukkertrold, der ejer Facebook, må være omgivet af en mur af hypergrådige rådgivere – som den nørd han er, tror jeg egentlig godt selv kan kunne tænkte sig at deltage i Open Social (når han ikke lige drømmer om at blive større end Google – men der skal nok lidt mere end et messaging board system til)
Posted by Anders Colding-Jørgensen on under Alt og intet |
At vågne op i et land hvor man kunne få en terrordom for at sælge T-shirts og sende pengene til oprørsgrupper i udviklingslande ville jeg virkelig være meget ked af. Det var tæt på, da folkene bag Fighters and Lovers blev stillet for rettet- anklaget for at overtræde den såkaldte terrorparagraf, fordi de donerede overskudet fra deres T-shirtsalg til oprørsgrupperne, PFLP og FARC. Det er ynderst klædeligt at rette valgte at skelne imellem oprørsgrupper og terrorgrupper og dermed meldte sig ud af den unuancerede “krig imod terror” hvor man – som ved heksefbrændingerne, kunne udstøde enhver og retfærdiggøre ethvert overgreb ved at pege på nogen og råbe “terrorist”. Retten konkluderede at de to grupper ganske rigtigt brugte vold – men at det var et led i en oprørskamp og ikke et led i at skræmme civile, hvorfor det ikke kunne sidestilles med terror. Om det er sandt, ved jeg faktisk ikke – men det er en forfriskende ædruelig og saglig tilgang at opdæmme terrorhysteriet og rent faktisk skelne imellem vold og terror.
Posted by Anders Colding-Jørgensen on december 10, 2007 under Alt og intet |
Som nogle af jer måske ved, så drejede jeg forkert for ca. 10 år siden, da alle valgte enten Cold Fusion eller ASP og begyndte at udvikle mine web-ting på en platform der hedder Lotus Domino. Alle de webprojekter jeg har bygget siden har kørt på det system, som har den klare fordel at man kan komme i gang med en applikation lynhurtigt, men som også har de åbenlyse ulemper at der ikke findes et ret stort udviklersamfund (og dermed mindre hjælp og at finde på nettet) og at systemet er uigennemsigtigt og ustandardiseret på mange måder. Det betød i praksis at jeg kunne udvikle relativt enkle og robuste web-applikationer til små og mellemstore firmaer, men ikke selv kunne bygge nogle af de store portalprojekter, jeg længe har gået og designet på.
Efter forgæves at have brugt det meste af et år på at rive programmører væk fra et glohedt IT marked, der trak med astronomiske konsulentlønninger, har jeg truffet den beslyutning jeg skulle have truffet for år tilbage: Jeg har skiftet webudviklingsplatform. Valget er faldet på PHP, som for det første er totalt gratis, open source og NON-Microsoft og som for det andet giver mig helt hysterisk mange nye muligheder for at udvikle webapplikationer der snakker sammen med alle de teknologier der findes derude og kan håndtere store projekter. Facebook er f.eks. bygget i PHP, ligesom populære web-”frameworks” som Typo3 også er bygget i PHP. Peeky.dk var derfor ikke blot den første af mine må portalprojekter (som er blevet totalt ignoreret og måske snart genopstår i en php-udgave, når jeg er blevet lidt bedre til at håndtere XML-feeds.), men også det sidste der var skrevet i Lotus Domino.
Lige nu laver jeg et par småprojekter, sådan mere for at mestre det nye udviklingssprog, men det går meget hurtigere frem end jeg havde turdet håbe på. For ca. 14 dage siden begyndte jeg fra scratch med at lære PHP (og javascript, som ligner PHP på nogle måder). Idag er jeg fortrolig med at håndtere databaser har jeg bygget den første Ajax-application fra bunden, der integrerer (mash’er) nyhedsfeeds fra flere forskellige kilder og har et javaspriptbaseret interface med store knapper der kan flyttes ved at klikke på de små pile i venstre hjørne og derefter på en tom plads eller en anden knaps små pile. Tjek det på popstart.dk – jeg kan ikke garantere at det virker når du kigger, da jeg udvikler direkte på sitet og ALT skal prøves af. Ideen er en såkalt “startside”, der gør det muligt at samle links til alle sine foretrukne websider på én side og samtidig nyde et forfriskende nyhedsfeed med nyheder fra indtil videre 3 nyhedssites (det skal man selv kunne indstille også). Den slags sites tjener man penge på ved at folk bruger Google-søgefeltet og efterfølgende klikker på nogle af de annoncer der kommer i søgeresultatet. Men tag det nu ikke for bogstaveligt – det er bare en prøve for at nå at lave fejlene inden det bliver alvor med minsport.dk.
Lige nu handler det bare om at lære…. og jeg er mere høj på den læring end jeg har været på en kvinde i årevis (sad but true). Jeg er ikke specielt vild med kode i sig selv - men med de ting jeg pludselig SELV kan få til at ske ude på nettet. Det er slut med at vente – nu går jeg s’gu selv! ;o) Det betyder også at jeg for tiden sidder fra morgen til sen nat alene hjemme og koder… så det er ikke kun dig, jeg ikke har fået besøgt – det er folk i almindelighed. Jeg har med andre ord levet som en menneskefjendsk og usoigneret nørd, som får sine kicks i computerens blålige skær (men når jeg tænker på alt det ubrugelige pjank jeg får smidt i hovedet via den Facebook-profil jeg lavede for at se hvad Hypen drejer sig om, så er jeg vist ikke den eneste der bruger for meget tid ved PC’en – ok, Patrick, den med Hitler der gangsterrapper var nu meget sjov). Jeg kommer stadig til at nørde en del i dem kommende måneder, men perspektiverne er meget mere interessante. For at spare husleje i en ikke ret indbringende periode mens jeg udvikler, flytter jeg kontoret hjem fra januar 2008. Glæder mig til at se dig i min borgerlige villaidyl på Amager – om ikke før så til min reception ;o).
NB: Jeg yder naturligvis stadig 100% fuld service på ALLE websites jeg har lavet på den gamle platform, selvom jeg ikke leverer flere websites baseret på Lotus Domino, (med mindre folk da insisterer).
PS: Magasinannoncen herunder floppede MAX. Den var lavet uden at relatere til det publikum der læste magasinet (som hedder Magasinet Dating), den var mørk i et ellers lyst og rart blad, den var lavet med for lille afstand til kanten og blev som prikken over å’et anbragt på et opslag med en eller anden horoskop kiosk. Det var altid noget at jeg ikke betalte for den og det akn godt være at jeg venter lidt med at køre off-liner kampagner for et online produkt..