Christiansborgs svar på Rorschachtesten
Ny Alliance er spændende. Jeg indrømmer det straks og uopfordret. De er spændende på samme måde som trafikuheld, verdensmesterskaber i kvindehåndbold eller en ny slags sodavand. De giver et kort fix af forandring. Man kigger på det gennem vinduet, mens man kører langsomt forbi i myldretidstrafikken.
Men hvad er det egentlig der sker med den store tilmelding? Partiet har vitterligen ikke være ret konkrete med hensyn til deres politik – og når de endelig har, som eksemplet med det udmeldte skatteloft på 40%, trækker de i land få dage efter. Det har da også vakt undren i den danske verdensepresse at det alligevel er lykkedes partiet at tiltrække over 10.000 partimedlemmer – på trods af det manglende partiprogram. Det er for mig at se her, analysen slår fejl. Det er nemlig ikke på trods af, men i kraft af det manglende partiprogram, at partiet stormer frem. Ved blot at tilbyde en gestalt uden et klart indhold, bliver Ny Alliance nemlig til den ideelle blækklat i en Rorschach-test. Det er således muligt for enhver at se det han har lyst til (inklusive sit hedeste politiske begær forløst) i det nye parti.
Venstres Søren Pind sad således på P1 i går og tale om at Ny Alliance var et bud på det helt rene liberalistisk parti, der endelig ville føre et 40% skatteloft helt til dørs. Henført og med ærbødig og følsom røst, talte Pind om en ny “ægthed”, som ville skylle over folkestyret som en syndflod. Hvad laver den mand lige i Venstre?
Lars Kolind skriver på sin blog, Kolindkuren.dk:
“De tre tænker også i partnerskab: at det gælder om at samarbejde bredt til begge sider og undgå polarisering. Og tankerne om en ny form for politisk parti, hvor medlemmerne engageres langt mere via Internettet (sociale medier – kollektiv intelligens) er også lige i tråd med tankerne om samarbejdende organisationer “
Doktor Kolind projicerer altså en vision om en ny og bredt funderet form for politisk processinnovation, over på den politiske blækklat. Ikke overraskende, da det jo er den slags Kolind interesserer sig for.
Hvordan man i praksis laver et parti der er fastlåst på et løfte om skattelettelser (der langt hen ad vejen skal finansieres af “rationaliseringsgevinster” i kommunerne), skal navigere pragmatisk på midten og desuden skal lukke op for åben dialog og politisk innovation, alt imens man samarbejder med DF om at holde Fogh ved magten OG udgør et humanistisk fyrtårn i den borgelige hemisfære, burde holde Khader & Co vågne om natten – og gør det sikkert også. Når blækklatten skal have et entydigt indhold, bliver det jo ikke længere muligt at projicere sine hedeste ønskedrømme over i partiet og forelske sig i dem. Så bliver det nøgtern hverdag og mange af de nye medlemmer vil jo nok overveje deres politiske ståsted endnu en gang.
Indtil da kan de borgerligt liberale i Danmark glæde sig over én ting. Det er nu blevet interessant at være borgerlig – og “det borgerlige projekt” er blevet spændende at debattere og udvikle videre på. Det vil sikkert medføre at langt flere af vore intellektuelle, vil begynde at se en interesse i at melde sig på barikaderne på den borgerlige side. Ny Alliance er således først og fremmest et udtryk for at Fogh, med sin kulturkamp, er ved at sejre ad helvede til…


Add A Comment