Det forstår jeg godt, Margrethe
Da jeg gik fra ITU fredag sen eftermiddag, så jeg i det fjerne et meget bredt smil komme kørende imod mig på cylkelstien. Da det kom lidt nærmere, så jeg at det sad godt fast midt på Margrethe Vestagers ansigt. Hun smilede ikke til nogen – det var bare (tillad mig at jeg fortolker her) en fed, fed følelse indeni der ville ud. Havde det været mørkere udenfor, kunne det brede smil nemt have erstattet en cykellygte. Sådan et kæmpesmil har du sikkert også prøvet at slæbe hjem efter en ekstrafed dag på kontoret. Så jeg forstår dig godt, Margrethe. Du var desværre kørt forbi før jeg fik så meget som hevet kameraet op af lommen. Så vi må nøjes med et arkivbillede af smilet…


Add A Comment