Facebook svarer igen
For et par uger siden lancerede Google – i samarbejde med en række store spillere på markedet for “social software” (websites med mennesker der sender ting til hinanden) projekt Open Social i, hvad jeg ikke tøvede med at kalde, en af de væsentligste nyheder i 2007. Nu svarer Facebook igen ved at stille dele af deres platform til rådighed for andre websites. På den måde kan disse sites nu nyde godt at de mange tusinde Facebook-applikationer der allrede eksisterer – i modsætning til Open Social, der ikke har ret mange endnu – om nogen ud over demoerne. Det kan virke en kende desperat – og egenglig også lidt komisk. Jeg mener: rent teknisk er Facebook et meget primitivt “messaging board” – det er jo ikke ret komplekse algoritmer der er tale om. Desuden er de applikationer der er tale om stort se alle sammen direkte latterlige og irriterende de fleste og kun udviklet for at få dig til at blive hængende og se en reklame til. Hvilke site der kunne drage nytte af at få den bunke applikationsbras ind, ved jeg ikke – men det vil nok være svært for mange at se bort fra det “Facebook” tryllestøv der følger med. Facebook har i hvert fald fået givet et modsvar til Open Social, når nu de valgte ikke at deltage i initiativet, hvilket jo ville være den eneste rigtige ting at gøre. Mark Sukkertrold, der ejer Facebook, må være omgivet af en mur af hypergrådige rådgivere – som den nørd han er, tror jeg egentlig godt selv kan kunne tænkte sig at deltage i Open Social (når han ikke lige drømmer om at blive større end Google – men der skal nok lidt mere end et messaging board system til)


Add A Comment