WeMobile får et par gratis råd

Posted by Anders Colding-Jørgensen on oktober 20, 2007 under Alt og intet | Read the First Comment

WeMobile er begyndt at løbe ind i det problem, jeg også forudså ville ramme Respekt.NU (se herunder). Sitet Telepristjek.dk er ude med en kritik af fordelingen imellem velgørenhed og administrationsudgifter og IT-avisen, Comon, har allerede taget historien og mon ikke flere vil komme til – nu eller senere?. Og faktisk er det helt forudsigeligt: Når man opretter et velgørende teleselskab, og oven i købet kalder det “non profit”, så melder der sig et ret godt spørgsmål: hvad er profit og hvad er administration og dermed potentielt set løn til stifterne, konsulenthonorarer etc? Hvad får forbrugerne for pengene og hvad får teleselskabet?

Der er to måder at imødegå det problem på og de retter sig imod hhv. det rationelle og emotionelle hos os som forbrugere.

Det emotionelle er mindst gennemgribende at håndtere – WeMobile skal have en frontfigur, der tegner firmaet udadtil og skaber den troværdighed der får os til at reagere emotionelt og uden at spekulere på detajler. Hos Respekt.nu var den ideelle person en kvinde på ca 30, som havde energi og stor personlig integritet. Én hvor min mor ville tænke “hun er s’gu en gæv tøs – bare jeg selv var sådan” og allervigtigst: én som du kunne se i øjnene og tænke: “jeg tror på hende – hvis hun siger god for det, behøver jeg ikke at vide mere”. Den emotienelle del af os vil have mere end 4 efhvervsfolk, der nu har set lyset og står smilende med armende over kors på deres corporate photos. Det emotionelle er altid en meget vigtig komponent i al velgørenhed, da det meget sjældent er en rationel beslutninge der får os til at donere småpenge til små dyr eller stakkels børn frem for at bruge kræfter på at forandre verden fundamentalt.

Den rationelle del er langt sværere at have med at gøre: den handler om at skabe transparens – ikke bare at offentliggøre sine regnskaber (for der kan man fortælle lige så meget eller lidt man vil, det er langt hen ad vejen et spørgsmål om formuleringer og at navngive sine posteringer), men at melde konkret ud hvad alle får i løn, at lægge foreningens vedtægter frem og ikke mindst at besvare det spørgsmål jeg selv stod over for: “Kan jeg modstå fristelsen til at lægge en stor fed bonus ind til mig selv i tilfælde at at TDC kommer og vil købe selskabet for at forbedre deres CSR-profil og få nogle kunder der ikke kun er ser på prisen?”. Grunden til at denne vej er sværere at gå er at man ikke kan gå halvvejen. Hvis man virkelig vil have en effekt af transparensen, så må man gå hele vejen – og gør man det, må man også være ægte non-profit – ellers giver det bagslag. Hvis ens lønninger ikke tåler dagens lys (hvad betyder “lønninger er fastsat efter markedsvilkår“) så skal de justeres så de gør, hvis man skal gå hele vejen.

Og hvis We Mobile virkelig vil gå hele vejen, så gør de det allersværeste: de offentliggør alt og svarer uden uld i mund når nogen spørger hvad de tjener (får stifterner overhovedet løn?) etc. Og frem for at hente et eller andet smukt corporate ansigt ind udefra, så går den selv ud i medierne og taler de fattige og udstødtes sag – og hvis de ikke lige synes de er de rette til at gøre det, så må de forandre og udvikle sig til at blive det. Det er ikke nemt – og det kræver mange fejl med alle danskerne som publikum. Men samtidig er det en mulighed for at forandre deres liv for altid og radikalt – og dermed få langt mere end de havde turdet håbe på ved at starte et mobilselskab.

Jan, Jan Robert og Jakob: you have talked the talk – but can you really walk the walk? ;o)

Well, indtil videre er det jo trods alt lykkedes jer at få stablet teleselskabet på benene – det er mere end jeg havde succes med. Spørgsmålet er hvor radikalt I tør lade det ændre jeres eget liv.

Subscribe without commenting
E-Mail: