Blow your mind, señor?

Posted by Anders Colding-Jørgensen on maj 30, 2008 under Alt og intet | Be the First to Comment

brazil_uncontacted__259026c.jpgHvis det er lidt svært for dig og mig at rumme omfanget og konsekvenserne af et verdensomspændende informationssamfund, så prøv at forestille dig at skulle forklare disse mennesker at deres drabelige krigeres forsvar mod den syrede jernfugl, lige nu bliver set og diskuteret af mange hundrede millioner mennesker. Er jeg den eneste, der mærker én eller anden udefinerbar ur-følelse, ved at se disse billeder? Se også pol.dk

Så melder spørgsmålet sig:

Posted by Anders Colding-Jørgensen on under Psykologi | Be the First to Comment

david.jpg

Er Suicidaldemokraterne virkelig kiksede eller virkelig, virkelig raffinerede? Man kunne faktisk have dem mistænkt for at bruge en raffineret, viral markedsføringsteknik i deres seneste netkampagne. For hvis ikke deres rodede kampagnevideo (der vist handler om det væsentlige problem at sygeforsikringer skaber A og B -mennesker i forhold til sundhedsvæsenet) havde præsenteret denne nydelige dame som “David 26 år” ville den med garanti være bleve forbigået i pinlig tavshed her på Virkeligheden. Jeg vil virkelig gerne tro at Helle & Co er lidt smartere end jeg er – men jeg er bleve skuffet så mange gange før. Videoen bag ovenstående skærmdump er vist fjernet, men du kan se den ægte David på socialdemokraterne.dk

“Ja, de kan jo blive kaldt i arbejde med timers varsel!!!”

Posted by Anders Colding-Jørgensen on maj 29, 2008 under Alt og intet | Read the First Comment

1219019-757ac1dd02bf238c41eb7fce7c61b97a.jpeg

I Radioavisen her til morgen, kan man lære at paskontrollen i Københavns Lufhavn nu kontakter indrejsendes kommuner, for at tjekke om de indrejsende eventuelt har været på en ulovlig ferie i udlandet, på trods af at de modtager kontanthjælp eller lignende ydelser. Det lyder jo umiddelbart som en ret uoverkommelig opgave – indtil man hører at de der fanges i at begå sligt socialt bedrageri oftest er “pensionister der oprindeligt kommer fra andre lande end Danmark”. Aha – altså mørklødede mennesker. Så bliver opgaven jo unægteligt lidt nemmere at administrere i praksis.

Og hvad er så argumentet for at fange disse mennesker (som ved nærmere dialog, åbenbart ikke er pensionister alligevel)? Jo, det er, at disse mennesker ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet!! Foruden det åbenlyse forhold at man nemt kunne sende dem en email eller ringe til dem og have dem på arbejde ugen efter, så fristes jeg til at spørge om man NOGENSINDE har hørt om at en person over 50 af “anden etnisk herkomst end hvid” pludselig er blevet tilbudt et arbejde. Og altså et job, som kræver at man kan møde op med få timers varsel. Nej, lad os få dem hjem i lejligheden i Tåstrupgård og sidde ved telefonen og vente på at en arbejdsgiver pludselig ringer og skal bruge en ufaglært 58-årig tyrkisk kvinde med ringe danskkundskaber. 

Det ville være indlysende humant at lade disse, for vort arbejdsmarked TOTALT overflødige mennesker, pleje deres mentale velbefindende ved at holde båndene til deres netværk ved lige.  Det ville ikke skade samfundsøkonomien at give dem 1 uges varsel i tilfælde af at de blev tilbudt job og ellers lade dem hæve deres kontanthjælp hvor i verden de vil. Måske tvært imod. Men nu handler det jo ikke om at være human eller rationel – men om at straffe. Om at samfundet ikke vil finde sig i mere fra de mennesker. Vi er blevet snydt længe nok. Nu vender vi skråen og lærer de nassere at i Danmark er det kun multinationale selskaber og venstreministre der ustraffet kan snyde fælleskassen.

Godt gået, Ban

Posted by Anders Colding-Jørgensen on maj 23, 2008 under Alt og intet | Be the First to Comment

178146-ki-moon.jpgDa FNs nuværende generalsekretær, Ban Ki-Moon, tiltrådte, fik en noget famlende og overdiplomatisk tiltrædelsestale rejst spørgsmålet om hvor vidt han nu var opgaven som leder af verdenssamfundet voksen. I kølvandet på Kofi Annan, som havde smag for at udstedte saftige og indædte fordømmelser til højre og venstre, virkede han unægteligt også lidt konfliktsky. Nu viser det sig muligvis at netop den ikke-konfronterende stil, har formået at skabe ørenlyd hos den paranoide junta i Burma/Myamnar. Ifølge Politiken.dk, har juntaen nemlig lige, efter at have mødtes med Ban Ki-Moon, åbnet landet for alle nødhjælpsarbejdere. Nice going, Ban.

AFSLØRING!

Posted by Anders Colding-Jørgensen on maj 20, 2008 under Alt og intet | Be the First to Comment

2209929.gif Jeg har igennem årene været storforbruger af MSN-smileys, som jeg bruger for at nuancere kommunikationen i Messenger ved at tilføre syntetisk mimik. Jeg blev ærligt talt lidt rystet da jeg så denne korte men afslørende dokumentarfilm.

Lottebuck.dk

Posted by Anders Colding-Jørgensen on maj 17, 2008 under Alt og intet | Be the First to Comment

dump.jpg

Så er min søns mor kommet på nettet med en enkel hjemmeside. Hovedsiden er en statisk forside, som linker til de aktuelle værker i et Google-fotoalbum, til adressen på Google maps og for øvrigt benytter Google Analytics til at tracke besøgende. Besøg keramiker Lotte Buck her >>

Lækre hornfisk på bordet i aften

Posted by Anders Colding-Jørgensen on maj 16, 2008 under Alt og intet | Read the First Comment

hornfisk.jpg

Dødskrampen har næppe forladt de smukke hornfisk, vi hev op af Øresund i aftes (tak til Niles). Nu handler det om at købe nye kartofler og komponere en frisk og enkel salat til at spille sammen med den stegte fisk. Et par pæne torsk er filletterede og skrogene ligger på køl og venter på at danne basis for en mild fiskefond og endelig en sovs med hvidvin og et stænk fløde og friske urter – måske kørvel eller estragon. Skal jeg eventuelt lave en lille fiskesuppe til forret? Ak, hvilke vanskeligheder et liv frembyder. God weekend :o)

mmmm…hakkebøf!

Posted by Anders Colding-Jørgensen on maj 15, 2008 under Alt og intet | 2 Comments to Read

Så skulle det prøves. Håret er farvet begsort og lugter sært af noget giftigt. For fanden hvor jeg lever livet på kanten! Som det ses på nedenstående portrætter, så er hårfarven vores diskrete svar på den matchende campinghabit. Og skal vi SÅ komme i IKEA?!

mig.jpg

Og så fru Hakkebøf :o)

dig.jpg

Min nye cykel!

Posted by Anders Colding-Jørgensen on maj 7, 2008 under Alt og intet | Be the First to Comment

cykel.jpg

Ynglende zebracihclider!

Posted by Anders Colding-Jørgensen on under Alt og intet | Be the First to Comment

Da jeg var ung sagde vi ofte at zebracihcliden var så hårdfør at den kunne yngle i toilettet, hvis man bare lod være at trække ud. Om det er rigtigt, ved jeg ikke – men allerede efter ca. 10 dage i akvariet, er to par begyndt at lege. Det ene par har lagt æg og det andet er ved at grave ud. Kameraet på min Nokia 6300 er ikke just beregnet på at fotografere i kunstigt lys, så de brugbare fotos må vente.

Til gengæld kan jeg fortælle at sådanne zebracichlider er uhyrligt hidsige og at en lille hun på ca 4 cm. uden vanskeligheder jager en hel flok Synspilaer væk. Mine Vieja Synspila er vokset godt til og den største han vejer mindst 20 gange så meget som en lille zebrahun.

Se i øvrigt Galvani og Colemans interessante forsøg med “parental investment” som handler specifikt om relationen imellem zebracichliders alder og deres tilbøjelighed til at forsvare deres æg.

Lotusplanten

Posted by Anders Colding-Jørgensen on maj 4, 2008 under Alt og intet | Be the First to Comment

lotus.jpg

Fedt! Jeg har fået fat i en enkelt rodknold af arten Nymphaea Stellata. Den har en kraftig vækst af røde blade, men sætter også nogle fantastiske åkander, som nogle ser som et onde og giver gode råd til at bekæmpe – men som jeg synes er flotte og giver et “twist”. Hvis man er heldig, sætter de også smukke lotusblomster. Da jeg købte den, plukkede jeg alle de flotte planteskud af, som voksede fra den kartoffelstore knold, og plantede dem selvstændigt. Derfor er de røde blade ved at brede sig til mit akvarium og knolden står nu allerede (efter 3 uger) med mange nye skud og 5-6 cm lange blade.

Lige nu bygger jeg plantemasse i akvariet (for at sikre optag af kvælstof og produktion af ilt) bl.a. ved hjælp af den sjove, plasticagtige, plante, Hornblad og nogle assorterede Anubias. Men med tiden vil jeg gerne have akvariet beplantet udelukkende med Nymphaea og Vallisneria, som er den græslignende plante du ser skyde rundt om de røde blade.

Den stribede lille fætter er en sydamerikansk Zebracichlide. Den var blandt de første cichlider, jeg nogensinde havde (i midter af 80′erne). På grund af dens almindelighed, var den dengang ikke ret højt agtet. I forrige uge, genopdagede jeg den i form af en lille flok på 4-6 cm, der gik hos Neonfisken, på Frederikssundsvej. De var smukt farvede, både i de sorte striber og metalliske farver i finnestrålerne og ikke mindst var de yderst livlige, så jeg besluttede at købe 6 eksemplarer. Zebracichliden er meget hårdfør og nem at få til at yngle og deres territoriekampe og indbyrdes legen, skaber et herligt liv i bunden af akvariet.