Akvarium:fiskene
Posted by Anders Colding-Jørgensen on april 24, 2008 under Alt og intet | 
Be the First to Comment
Min Nokia N80 døde jo desværre, lige da jeg havde fået stillet mit akvarium op. På dens 2GB Mini SD hukommelseskort ligger stadig en lille serie sprøde fotos fra den gang der lige var kommet vand, grus, trærødder og planter samt en lille flok platyer (som jeg fik i nakken) i. Men så kan du jo lige få lidt at vide om fiskene og hvordan det er gået. Billeder fra virkeligheden kommer snart.
Fnidderbaljesilden
Platyen (se foto til højre) er en vims lille fisk af typen “ungefødende tandkarpe”. Det betyder ikke at den føder levende unger (det er jo ikke en hval) men at hannen befrugter ægget inde i hunnen (med sit gonopodium), som derefter bærer det i maven indtil det er klar til at klække. I det øjeblik, hun lægger ægget, klækker det og en mikrolille unge svømmer ud i verden. Det første, du som lille nyklækket platyunge skal stå model til, er at mor (af alle!) forsøger at spise dig. Og det totalte fravær af yngelpleje er kun en af grundende til at jeg efter hånden er ved at være lidt træt af de små imbecile kræ. Mest forstyrrende er at de fungerer som støjende farvepletter, der kommer fræsende ind i synsfeltet, når man forsøger at nye de afslappende helhed. Men mere om den senere.
For så kom cichliderne hjem (modelfoto)!
For ca. 3 uger siden købte jeg så den lille flok af sydamerikanske cichlider, som jeg havde gået og glædet mig til. Jeg havde gået og gjort mig en del overvejelser o, hvilke fisk jeg ville bygge akvariet op omkring. Jeg ville have ét par som blev STORE, som kunne dominere akvariet og få en masse yngel, når de er vokset til. De skulle have en interessant adfærd, men på den anden side ikke være så aggresive at de tæskede eller åd alt andet, da der gerne skulle være andre spændende fisk at kigge på. Efter at have scoutet på nettet og hos et par dyrehandlere, faldt valget på Vieja Synspila (se ovenstående modelfoto af et flot ynglepar), som findes i Rio Usumacinta-bækkenet i Guatemala og Mexico, i Peten-søen i Guatemala og i en del kystfloder i Belize. Der er altså tale om en sydamerikansk flodcichlide og som sådan har den mere brogede og udflydende mønstre end f.eks. en afrikansk klippekystcichlide (se f.eks. Labidochromis caeruleus fra Malawisøen).
Læs en fin lille artikel på dansk om Vieja Synspila. Den er skrevet den gang fisken tilhørte den, nu nedlagte, Cichlasoms-slægt, som indeholdt langt størstedelen af Syd- og Mellemamerikanske cichlider.
Jeg købte 5 styks ungfisk (på 7-10 cm) af Vieja Synspila i Planteimporten i Valdemarsgade, som engang var alle seriøse akvaristers Taj Mahal. Her havde de alle de kendte og en del sjældne cichlider – men ikke mindst havde de nogle unge akvarienørder (for mig var de halvguder) som havde absorberet alt hvad der var kendt af mennesker om de fleste fisk og levede for at fortælle, belære samt overhøre os unge poder – som til gengæld hvinede af fryd, når vi fik noget nyt at vide (eller en MEGET sjælden gang kunne fortælle noget som læreren ikke vidste). Jeg har købt langt de fleste af mine store fiskeoplevelser i Planteimporten og jeg skal nok lade være at træde for meget i hvordan butikken idag bare er en slidt skygge af sig selv. De er stadig længere fremme med fisk end de fleste dyrehandlere, men butikker som Neonfisken har for længst overtaget tronen som stedet hvor de fede fisk og de rigtige akvarienørder mødes.
Ungfiskene er ikke udfarvede – hvilket vil sige at de stadig mest bare er blanke og grå-brune, med en sort, ujævn halestribe. Da de ankom, var de meget sky i nogle uger og optrådte altid som en homogen flok. Idag har de allerede forøget deres kropsvægt med anslået 25% og er begyndt at blive mere aggresive over for hinanden. Der er især en stor han der kræver afstandtild e andre. Nu må jeg bare håbe at en af de allermindste er en hun, men det betragter jeg som det mest sandsynlige.
Ballancen ryger
Et akvarium er et lille økosystem og det er især kvælstofkredsløb og fotosyntese/respiration, som man gerne skal have styr på. Selve mit akvarium er, overordnet set, i ballance og både fisk og planer stortrives. Mit 1200liter/timen eksterne filter har opbygget en biologisk ballance, der hjælper med at omdanne amoiniak fra fiskenes afføring til nitrat, som planter kan omsætte. Desværre produceres mere nitrat end jeg har planter til at optage, så der er begyndt at gro en masse grønalger på akvariets forrude og bund. Alger er ikke farlige – det er jo bare plater – men de er heller ikke ønskelige, da de blandt andet sætter sig på de andre planters blade og kvæler dem. Altså: min basale kvælstofballance er ikke optimal og det skaber skadelige algevækst på planter samt sænker iltniveauet i akvariet.
Derfor har jeg omgående iværksat følgende
1) Der er installeret tænd/sluk ur, som skal sikre at jeg ikke overbelyser og skaber grobund for algevækst. Det er stillet på at give kunstigt lys fra klokken 12 middag til klokken 22
2) Der er skiftet til en meget mere “stram” fodring med en masse bittesmå portioner, som fiskene garanteret kan nå at spise op. Så er de også meget mere aktive, når de bliver fodret. Dette er for at reducere mængden af spildfoder, som også forurener.
3) Om et par timer tager jeg til Amager og henter 2 styks sugemaller af arten Glyptoperichtys Gibbiceps (se foto herover), som jeg køber privat. De vil give sig til at æde de alger der findes og holde fremtidige nede. Desuden er de meget smukke og jeg glæder mig til at vise dig dem. De skulle være over 20 CM. Jeg har allerede 5 små Xenocara maller, men de er slet ikke i stand til at holde algerne på 400 liter i ave.
4) Idag anskaffer jeg en større mængde planter, som kan tage algerne. Der bliver eventuelt tale om “hornblad” (Ceratophyllum demersum – se foto), som spreder sig som pest, men som derfor også stjæler al næringen fra algerne. Faktisk er det misvisende at afbillede Hornblad med lodrette stængler, da den faktisk er en ren flydeplante, som ikke slår rødder og bare flyder ud over overfladen. På grund af dens aggresive vækst, som kan skygge for andre arter, er den en frygtet inversiv art, når den spredes af mennesket til nye floder og søer.
Og så lige den røde farve
Når man smide 25 kilo friske maghonirødder ned i sit akvarium, så afgiver de rød farve. Og det bliver de ved med i ugevis. Det er for så vidt ikke “forkert”, når der er tale om et sydamerikansk flodakvarium, men det tager en stor del af lyset og gør akvariet mere skummelt end jeg bryder mig om. Derfor skifter jeg i denne tid vand ret ofte – men aldrig så snart er der kommet frisk nyt fand i, før det langsomt begynder at blive farvet rødt. Og sådan står det også lige nu. Så alt i alt er det endnu ikke et akvarium der fremstår optimalt, som jg kan vise dig – men inden for en måneds tid, skulle det være nået der.
Og nu ud og hente maller…
Add A Comment