Arty’s Cock
Super Best på Borups Allé er en forretning der faktisk har fået gjort et godt indtryk på mig, siden jeg flyttede tilbage til Frederiksberg.
Lige for tiden har de 2 flotte artiskokker for 15,- så dem bliver der spist nogle stykker af hos mig.
I dag har jeg købt de 4 styks, du ser på billedet, og de skal have fornemt selskab af kammuslinger og den fiskefond jeg kogte igår, på bl.a. selvfangede hornfisk og dildskærme fra Tys kolonihave.
Her er planen:
Artiskokker koges i 40 minutter med salt og citron og jeg gnaver dækbladene til sen frokostsnack. Hjerterne tages ud og deles, inden de svitses hurtigt med rødløg og fransk estragon i en god olivenolie. Hvidvin og fiskefond tilsættes og får lige et opkog med lidt piskefløde. Til sidst kastes store rå kammuslinger i og det hele får 5-6 minutter og smages til med salt, peber og lidt citronsaft, inden det overdrysses med hakkede friske urter (hvor fanden får jeg frisk kørvel?!) og serveres med det gode hjemmebagte brød og resten af hvidvinen …


Add A Comment