Aviary går i beta

Posted by Anders Colding-Jørgensen on februar 12, 2008 under Alt og intet | Be the First to Comment

389152_6dd1_550×900.jpg

I aftes (dansk tid) fik jeg en beta-invitation fra Aviary, som er på vej med endnu et bud på et browserbaseret billedredigeringsprogram. Dem synes jeg, jeg er blevet præsenteret for nogle stykker af igennem tiden, men jeg kan ikke rigtigt komme i tanke om nogen af dem lige nu, da de alle er røget direkte ind i evig glemsel. Om det sker med Aviary ved jeg ikke. de har indtil videre kun deres standard 2D-fotomanipulator klar og den kan ikke ret meget. Imidlertid lover de at komme med 3D redigeringssoftware, lydredigering, tekstbehandler, espressomaskine, tørkloset osv der kører i browseren – og det lyder da sexet. Se listen af løfter her.

Aviary synes imidlertid at have forstået atdet mest sexede de kan profilere sig gennem er spændende indhold, så frem for at kaste en masse skærmbilleder og knapper i hovedet på den besøgende, så har de lavet nogle flotte og provokerende billedmanipulationer og tilføjet nogle små film der viser hvordan de er lavet. Content is still King og ambitionerne er skyhøje. Blandt andet har de lagt et API ud, ligesom de vil tilbyde forskellige forretningsmæssige services som sexede mega print, trykning af bøger og håndtering af IPR.  Lad os give dem håndtegn og gå tilbage til Photoshop og få noget fra hånden…

Add A Comment

Subscribe without commenting