Maps vs Maps – revisited
Her om et par timer har jeg et møde i Sydhavnen – nærmere betegnet på Ben Websters Vej 26. Og da jeg aldrig har hørt det vejnavn før, slår jeg naturligvis op på nettet for at få et overblik. Først får Google Maps lov at prøve og kommer op med nedenstående billede – hvor vejen bliver fundet, dog med det forbehold at GM ikke helt er sikker på vejnummerets placering.

Som du kan se, er det måske ikke et helt aktuelt billede og jeg er også lidt nysgerrig efter at se hvordan der egentlig ser ud. Jeg slår derfor op på Microsofts Live Maps for at se om de klarer det bedre. Hos Microsoft kan man slet ikke finde vejen(!) og foreslår undervejs at jeg måske vil lede efter Benin (Afrika). Nu er det jo så heldigt at jeg allerede fra Google ved hvor vejen ligger og jeg spinner derfor MS hen på adressen og aktiverer “birds eye” – og får så nedenstående (formindsket af mig) billeder fra 4 verdenshjørner.

Niiiiice…. Billederne hos MS er nyere og verden kan ses fra flere vinkler og det er alt sammen meget imponerende og lækkert – altså bortset lige fra at det ikke kan bruges til at finde adressen med – og det er jo det primære formål med et kort. Så MS er flottest, men i det daglige vælger vi jo det, der virker – og det er derfor Google stadig fører, selvom Live Maps kæler for min visuelle cortex. Google maps er desuden også førende med forretningsmodeller og API’er der gør det muligt at bygge maps ind i sine applikationer GRATIS! Så de få gange man skal have øjeslik, er det altså lige nu Microsoft – men det forbliver – også på kortområdet – Google jeg slår op på først…


Add A Comment