pol.dk venter på reklamer fra Tyskland
Hvis du, ligsom jeg, tjekker politiken (eller en del andre reklamefinancierede sites) et par gange om dagen og oplever at de er længe om at loade, så er det faktisk ikke direkte Politikens skyld. Hvis du ser nede i venstre hjørnet af browservinduet, hver gang du er på et site der hænger, vil du ofte se at det er reklameserveren som er længe om at svare. For at forklare: Sites som pol.dk stiller i princippet bare nogle områder på hjemmesiden til rådighed, som de lader en reklameformidler fylde ud. Så hvis reklameformidlerens server ikke svarer, så bliver indlæsningen af siden forsinket. I skrivende stund kommer f.eks. adtech.de slet ikke op, hvilket resulterer i fejlmedlinger hvor reklamerne skulle have været. Men først efter at vi har siddet og gloet på en side der ikke loader i et minut, indtil browseren opgiver at hente reklamerne.
Løsningen er jo at Adtech tager sig sammen og opgraderer servere og netforbindelse, men alternativet kunne også være at sites som pol.dk ændrer i koden, så loadtiderne ikke er afhængige af om 3.partsservere er oppe. En 3. mulighed er jo at vi begynder at betale for at bruge netaviserne, så der slet ikke er behov for reklameservere – men den er der vist ingen der tror på…
Update: Jeg tjekkede adtech.de på sitet http://downforeveryoneorjustme.com/ og her ser det faktisk ud til at serveren er oppe hvis man ikke lige sidder ved min computer – eller i Danmark – eller..? Har du også problemer med at Pol.dk hænger – or is it just me?


Add A Comment