Undskyld!
Det er ved at være et par år siden nu, men jeg tænker stadig på dig nogen gange. Du stod i grillbaren på peronen på Nørreport og jeg kom forbi for at spise en fransk hotdog. Der var ingen kø, så jeg fik hurtigt min haps med chili og svarede med et “tak skal du have, min fætter”. Jeg glemmer aldrig den måde du så på mig på. Det var som om dit ansigt faldt sammen. Du var ikke vred. Bare resigneret. Som alle andre unge mænd i grillbarer (jeg har en søn på din alder) så du sikkert dig selv som bror, søn, studerende, underbetalt, kommende rockstjerne, onanist, sågar. Og så kom jeg forbi og fortalte dig at for mig var du af bare et individ af anden etnisk herkomst end hvid.
At kalde dig “fætter” er nutidens svar på “boy”. Jeg ved det nu. Jeg skammer mig. Jeg gør det ikke igen. Undskyld.


Add A Comment