Posted by Anders Colding-Jørgensen on februar 24, 2009 under Facebook, Marketing, Psykologi | 
Martin Thorborg har set lyset, skriver han i sit seneste nyhedsbrev, som dumpede ind i brevkassen for lidt siden. Her fortæller han os at de sociale medier rent faktisk kan bruges forretningsmæssigt.
Det er jeg enig i – og jeg kan måske supplere Martins råd med et par ting der er værd at tænke over, hvis du overvejer at bruge Facebook i din forretning.
1. Hvis du ser facebook som en markedsføringskanal, har du fejlet før du går igang.
Når reklamebureauer bruger sociale medier, går det ofte grueligt galt. De er nemlig stadig styret af folk på min egen alder (begyndelsen af 40′rne), som ser deres målgruppe som passive modtagere af markedsføring. Nuvel – de synes da det er da fantastisk hvis folk gider gå ind på en hjemmeside og klikke omkring i spil etc – men det er kun fordi man så kan eksponere dem yderligere for budskaberne. Og altså sælge flere “eyeballs” til deres klienter.
Lad mig fortælle dig hvorfor det er forkert på Facebook.
Den bedste metafor jeg har fundet på til dato, for din relation til din målgruppe på Facebook, er lejrbålet. Når du henvender dig til folk på Facebook, så trækker du dem ikke hen til din egen webside. Du sætter dig i stedet ved det lejrbål, hvor de i forvejen sidder og hygger sig med deres venner. Og hvis man bruger den metafor, er det nemt at forstå at ingen gider at høre på dig hvis du begynder at råbe salgsbudskaber til sidemanden (en undtagelse her, er hvis du sælger fadøl til 2 kroner stykket eller har et lignende fantastisk tilbud – men den ville nok også have gået omkring lejrbålet). Omkring lejrbålet er den der kan fortælle sjove historier eller spille guitar, der er populær. Vi vil høre pointen – og hvis den er god, fortæller vi den til straks til alle vores venner, for selv at virke interessante.
2. Du er ikke længere centrum for din egen markedsføring
I 2006 kårede Time som sædvanligt “Person of the Year” – det år var personen DIG (“You”)! Og det er stadig dig som forbruger der er i centrum. Det er faktisk ikke specielt vigtigt at have sit firmanavn på Facebook. Hvis folk vil i kontakt med dit firma, besøger de nemlig din hjemmeside, viser mine hidtidige erfaringer. Det vigtigste er at relatere direkte til folk og at begynde en dialog med dem i centrum og den gode pointe som fælles berøringspunkt.
Du skal derfor ikke længere tage udgangspunkt i dit firma eller dine produkter, men i dine modtagere. Du skal koble dig på deres virkelighed – ikke omvendt. Det er ikke en ny sandhed – men på Facebook er det ganske enkelt hele sandheden.
Et eksempel: Lad os lege at du har et firma der hedder “Rødby Juletræsplantage”, som tilbyder familier at fælde deres juletræ selv. Nu kunne du måske forestille dig at det vigtigste var at skynde dig at oprette f.eks. en Facebook-page med dit firmanavn og begynde at få knyttet fans til. Men faktisk er jeg nok nødt til at bedrøve dig med at i langt de fleste tilfælde er folk faktisk totalt ligeglade med dit firma. Og dets virale potentiale er derfor lig nul.
Hvis jeg skulle rådgive dig og Rødby Juletræsplantage til en Facebook-kampagne, ville jeg istedet foreslå dig at lave en Facebook-gruppe fra omkring november måned, der hed “det eneste rigtige juletræ er en rødgran” og en anden der hed “det eneste rigtige juletræ er en ædelgran“. Hver af grupperne skulle give den hele armen med billeder og nostalgi. Måske skulle de endda konkurrere helt åbenlyst om flest medlemmer.
Mange af os føler faktisk for enten det ene eller det andet træ (indrøm det bare) og ved at melde os til gruppen, kan vi tilkendegive denne præference. Denne præference for juletræ er desuden ofte grundlagt tilbage i vores barndoms jul og kobler sig derfor på langt dybere følelseslag, end navnet på hvad-pokker-var-det-nu-den-juletræsplantage-hed. Vi tager således udgangspunkt i folks følelser og bruger som udgangspunkt for vores dialog. Og de kvitterer med at melde sig på gruppen – på samme måde som man tager et badge på.
Og når du så så nærmer dig midten af december, kan du jo bruge gruppens mailfunktioner til at sende alle gruppens medlemmer en update, hvor du inviterer dem og hele deres familie til at komme ud til jer og spise nogle gratis æbleskiver, klappe en hest og fælde deres rødgran/ædelgran hos jer. Her skal du sende et link og få interesserede over på jeres hjemmeside, hvor du kan vise billeder af familier der har det sjovt sammen (den slags virksomheder sælger nemlig ikke træer – de sælger oplevelser) og i øvrigt bedrive mere målrettet markedsføring.
3. Brug det virale element – ellers er det lissom ligemeget at være på Facebook
Viral markedsføring kan helt præcist defineres som den slags markedsføring hvor du ikke selv står for at sende budskabet til modtageren, men hvor én modtager spreder det til den næste. Viral markedsføring på Facebook er ikke mund til mund spredning, men snarere at sammenligne med at du ser nogen der har solbrillerne oppe i panden og derefter selv beslutter at gøre det, fordi du synes det ser sejt ud. På Facebook kan vi se hvad andre ser – og hvad de gør. Det viser sig nemlig i vores nyhedsfeed. Når nogen bliver medlem af en gruppe eller fan af en side, ser alle deres venner det i feed’et.
Hvilken af disse to nyheder, tror du spredes hurtigst viralt?
- Martin er blevet fan af Rødby Juletræsplantage
- Martin meldte sig ind i gruppen Det eneste rigtige juletræ er en rødgran!
Bonusinfo for tvivlere: Facebook-gruppen “Foreningen mod rosiner i bagværk” har over 7000 medlemmer.
Et eksempel fra den virkelige (lidt nørdede) verden, hvor jeg måske nok gik til kanten:
I sensommeren/efteråret 2008 stod DK-hostmaster til at miste administrationen med .dk-domænet til en nytilkommen forening som hed dotDK. Det ville samtidig medføre at den eksisterende domæneregistreringsmodel (kaldet “sole registrey”), hvor dit domæne altid ligger ét uafhængigt sted, som aldrig sælger webhoteller eller ander produkter, skulle erstattes af en anden model (kaldet “shared registrey”) hvor flere udbydere skulle have mulighed for at stå for domæner – også selvom de også kune have andre interesser som konfliktede (som f.eks. salg af dit webhotel til domænet etc.) . Ja – lige lovligt teknisk, ikke?
- Jeg besluttede mig til at lave en Facebook-gruppe som skulle skabe noget opmærksomhed om problemerne ved at ændre registretingsmodel, og skulle vel så ret beset have givet den navnet. “Bevar sole registry for dk-domænet“.
- Men jeg indså hurtigt at den nok ville få ca. 30 medlemmer, da ikke ret mange mennesker kunne relatere sig personligt til det budskab. Derfor valgte jeg at vinkle den lidt hårdt og kaldte istedet gruppen”Bevar dk-domænet uafhængigt!“.
Det var noget som rigtigt mange kunne relatere sig til og gruppen voksede viralt, ved at folk fik øje på den i hinandens feed (og ved at jeg sendte nogle mails ud på gruppen og opfordrede til at dele den) til over 3500 medlemmer på tre uger. Den var direkte årsag til at der blev stillet spørgsmål til videnskabsministeren om netop sole/shared registry – og det endte med at dotDK tabte udbudsrunden.
4. Ingen har brug for Facebook! Det vi har brug for er forretningsmæssig værdi.
Det vigtigste at huske er imidlertid at det er komplet og aldeles værdiløst at have en side eller gruppe med 10.000 mennesker tilknyttet, hvis man ikke kan overføre denne aktivitet til nogle forretningskriske parametre for ens virksomhed. Hvis man vil lave aktiviteter for aktiviteternes egen skyld, skal man nok over i digital performance art. Eller måske nøjes med at gøre det i sin fritid. Strategisk brug af alle online medier, bør altid handle om at sætte mål som har med forretningen at gøre – ikke med teknologien. Det eneste som antallet af fans på en side (eller for den sags skyld besøgende på et website) siger noget om, er netop hvor mange fans en side har.
Jeg vil aldrig påstå at der ikke senere kan opstå en masse fed og uventet værdi af at have 10.000 fans på en Facebook-side. Men der er forskel på at begive sig på Facebook for at skabe buzz om et produkt eller for at lave en informationskampagne. En god Facebook-kampagne kan godt kræve at man bruger tid på dialogen og dermed koste ressorucer. Og hvis man så har en idé om hvor man forventer at værdien af ens indsats kan registreres, så er det en hel del lettere både at målrette aktiviteterne og registrere om de rent faktisk har været en succes.
Hvis du vil videre…
Hvis du ønsker hjælp til at få jeres virksomhed startet ordentligt op på Facebook, på en no-bullshit måde, så hjælper jeg gerne til. Jeg kan ikke trylle, men hvis jeg bare kan hjælpe dig med at undgå de største fejl, så er du allerede langt foran konkurrenterne…
Kontakt mig på 61678913 eller anders[at]virkeligheden[dot]dk
Posted by Anders Colding-Jørgensen on februar 23, 2009 under Alt og intet, Facebook, Psykologi |
I forbindelse med oprettelsen af min rådgivningsgruppe om børn og forældre på Facebook, blev jeg opmærksom på et særligt forhold ved sociale profilbaserede medier som Facebook: det er ikke muligt at skifte udtryk når man går fra et privat til et professionelt rum.
Noget af det som unge mennesker lærer når de er ved at blive voksne, er at forstille sig. De lærer at ikke alt hvad man tænker og føler egner sig lige godt til alle situationer. Derfor betragter vi det som en del af en vellykket indtræden i de voksnes verden, at man bliver i stand til at skifte og tilpasse sit udtryk til forskellige kontekster.
Hvis jeg talte til mine kunder som jeg taler til min søn, ville det måske virke forstyrrende på samtalen. Men hvis jeg kom hjem til min kæreste og talte som jeg gør til mine studerende, ville hun måske også bede mig om lige at tune ind. Det er altså en helt uundværlig del af at fungere imellem mange kontekster, at vi kan omstille os og variere vores udtryk. Ikke mindst hvad angår vores mimik og fremtoning. Og her er det at medier som Facebook faktisk hæmmer vores mulighed for at tilpasse os. Her har vi nemlig kun ét udtryk! Og det fungerer ikke altid lige godt i alle kontekster.
Da jeg oprettede fornævnte Facebook-gruppe, anvendte jeg det foto du ser herover som profilfoto. Det er et noget brysk foto som mine venner sagtens kan afkode, men på den nye Facebook-gruppe, affødte det følgende kommentar (bringes i uddrag):
Når du taler om at skulle rådgive os forældre om børn og internet og på samme tid profiler dig med et nøgen foto som profil billede, så tænker jeg straks her er der en pædofil som forsøger at skabe kontakt.
Det er selvfølgelig mulig at du forsøger at sende et andet signal med dit profil billede, men når jeg ser på dit profil billede hvor du sidder med mindst bar overkrop, i en positur der henleder tankerne på det nøgne, så er jeg ikke i tvivle, dig skal man passe på.
Det var jo ikke lige hvad jeg havde regnet med. Og uden at ville gå ind på tidens pædofiliangst, som forpester forholdet til krop, børn og nøgenhed, så må jeg bare konstatere at medier som Facebook reducerer vores udtryksmuligheder kraftigt, idet vores tillærte evne til at variere udtryk imellem kontekster ikke kan bruges i mediet.
I dag har jeg valgt et noget mere afdæmpet foto, hvor jeg smiler. IKKE fordi jeg vil ligge under for pædofiliangst, men fordi det her måske ikke ligner en fyr man har lyst til at spørge til råds…
Posted by Anders Colding-Jørgensen on februar 21, 2009 under Facebook, Psykologi |
Et problem som jeg ofte bliver konfronteret med er, når forældrene får en venneanmodning fra deres teenagebørn og pludselig oplever at det voksenliv som de ellers holder afskærmet fra deres børn, nu vil blive stillet til skue for de små pus, hvis de vælger at blive Facebook-venner med dem.
En af de helt essentielle kvaliteter ved Facebook er jo netop at det skaber gennemsigtighed og at det er muligt at kigge med i hinandens liv. Det er det, der gør det muligt at holde sig orienteret i et netværk af over hundrede mennesker. Men det er altså også det der gør at ens sociale liv pludselig kan blive stillet til skue for ens afkom. Og alle ved jo at det ikke er ualmindeligt at der er en vis forskel på det liv man fortæller børn at de skal leve og det liv som de voksne lever, efter mørkets frembrud. Nogle forældre er derfor ganske enkelt bange for at børnene skal se dem berusede eller at høre dem skrive småsjofle bemærkninger. Men faktisk er den slags bekymringer ofte overdrevede. De flestes Facebookprofiler er faktisk ret uskyldige, hvis man kigger efter. Det er oftere tanken om at de kigger med, som er provokerende.
Men hvorfor egentlig det?
At grænserne imellem børne- og voksenliv bliver revet ned og hemmeligheder dermed bliver blotlagt, kan umiddelbart forekomme som noget helt nyt og grænseoverskridende – en kvalitet ved det nye digitale samfund. Men det er jo ikke mere end hundrede år siden at mange danskeres familieliv netop var præget af en langt større gennemsigtighed og langt mindre privatliv. I hvert fald for arbejderfamilier i små lejligheder. Her var forældrenes sorger og glæder og sågar undfangelsen af mindre søskende, noget som det ofte var svært at skjule helt for børnene. Og i tidligere tiders landsbyamfund, var en stor del af det levede liv stillet til skue for børnene, som både kunne kigge med når forældrene arbejdede og når de festede. Og forældrene kunne til gengæld kigge med når børnene fik kærester og blev fulde første gang etc.
Man kan altså sagtens anskue disse kvaliteter ved Facebook som en slags tilbagevenden til nogle kvaliteter ved tidligere tiders samfund, hvor familiemedlemmer tog lang mere del i hinandens liv og der var langt mindre fremmedgørelse, generationerne imellem. Og her ligger for mig at se noget meget positivt ved at møde sit afkom på Facebook, som til fulde opvejer de ulemper og begrænsninger som det måtte medføre. Man må nemlig huske at det går begge veje. Når man er venner med sine børn, får man en hel masse at vide om hvad ungerne laver. Man får endda lov at kigge med når de fester og se hvad de laver i skolen eller hvad der foregår imellem deres venner. Det kan nogle synes er for meget af det gode – men så kan man jo bede Facebook om at skrue ned for opdateringer fra børnenes profiler.
Når ungerne kommer i puberteten og pludselig ikke gider at bruge tid med forældrene, kan Facebook være den eneste måde man kan følge med i hvad de laver på. Og det vil ganske rigtigt forandre ens forhold til både Facebook og ens børn. Man skal jo lige vænne sig til at ungerne lige kigger med og måske ser sider af én som man ikke plejer at vise dem. Men det er i langt de fleste tilfælde ikke en dårlig ting – men en måde at give noget indsigt i sit eget liv, imod at få noget indsigt i de unges.
Det er OK at sige fra!
Hvis man nu er interesseret i at de unge ikke skal følge med i ens statusmeddelelser eller i de billeder med er med på, er der jo ikke noget forkert i at fortælle at man ikke ønsker at være venner med sine børn, da de nu har et eget liv, som man respekterer. Og at man desuden selv gerne vil have noget med sine venner som er privat.
Hvis man ønsker at holde børnene helt ude fra ens profil, kan man til gengæld bruge nogle af Facebooks privatlivsmuligheder og holde f.eks. statuslinjer eller “væggen” skjult for børn og barnlige sjæle. Men i praksis kan det faktisk være lidt svært at administrere, når nu poderne bliver venner med deres onkler og tanker og dermed alligevel indirekte kommer i berøring med ens kommentarer og billeder.
Der er imidlertid en regel som klart gælder ved større børn: Man skal ikke selv anmode om venskab, men lade dem bestemme om de synes at de er klar til at lukke forældre ind i deres liv.
For nogle unge kan det være en stærkt hæmmende faktor at have forældrene på sidelinjen når de skriver statusopdateringer eller bliver “tagget” i festfotos.
Generationskløften er ikke hvad den har været
Til gengæld er det min opfattelse at den generationskløft der fandtes imellem børn og forældre i min barndom, i høj grad er udvisket fordi vi alle bruger de samme sites, ser det samme indhold og måske endda spiller de samme computerspil.
Da jeg for nogle år tilbage ville være den ultra-forstående far og fortalte min søn (som nu er 19) at jeg udmærket var klar over at det ikke var rart at være sammen med sine forældre og venner på samme tid ret længe af gangen, kunne han faktisk fortælle at han ikke anså det for et ret stort problem. Sådan var det i hvert fald ikke da jeg var barn!
Så Facebook skal forstås i en virkelighed hvor “generationskløften” er meget mindre end tidligere. Men facebook skal netop også forstås som en af de faktorer som nedbryder skel imellem generationer.
Posted by Anders Colding-Jørgensen on under Facebook, Psykologi |
Siden nytår er jeg blevet bombarderet med spørgsmål om børn og Facebook. Det fik mig til at skrive en artikel, som blandt andet konkluderer at børn under 13 ikke bør bruge voksenmedier som Facebook, da de ikke har den evne til abstrakt tænkning der er en del af at afkode voksenkommunikation. I løbet af de sidste uger har jeg opdaget at den artikel er blevet overhalet af virkeligheden, da børn helt ned til 9-10 år vælter ind på Facebook (ifølge bl.a. rapporten fra Medierådet). Derfor er jeg nu ved at omskrive artiklen – som vil blive postet her. Desuden har jeg oprettet en gruppe på Facebook, hvor du kan komme i direkte dialog med mig og andre psykologer om de spørgsmål der rører sig lige nu.
Besøg Facebookgruppen “Mit barn er også på Facebook“
Posted by Anders Colding-Jørgensen on februar 15, 2009 under Alt og intet, Facebook |
Note: Billedet er hentet ind i bloggen fra mine Facebook-fotos via et plugin.
Denne blog er skrevet i det open source blogsystem som hedder Wordpress. Du kan hente det gratis på wordpress.org og lægge det på dit webhotel. Eller oprette en udgave der er hosted på wordpress.com, hvilket er en god idé hvis du ikke helt ved hvad det vil sige at lægge en blog på et webhotel.
Der er en del rare open-source udviklere, der har udviklet forskellige såkaldt plugins til Wordpress, som udvider funktionaliteten. Nogle handler om at forbinde min blog med Facebook på forskellige måder – og netop den slags plugins tester jeg af, denne søndag. Mens jeg drikker kaffe og hører radio.
En af dem er en såkaldt “Facebook Connect” funktion, som gør det muligt at koble mine Facebookvenner til min blog. Jeg har stadig en del problemer af teknisk art med den (blandt andet kører den ikke i Internet Explorer), men når den kører, burde folk kunne registrere sig direkte på sitet med deres Facebook konto og når man poster en kommentar, burde den dukke op på ens Facebook-konto også. Men det er som sagt alt sammen i testfasen… og alt der ikke virker 100 og skaber værdi, ryger UD når testen er overstået.
Posted by Anders Colding-Jørgensen on februar 5, 2009 under Facebook, Psykologi |
Modsvar på denne artikel i MetroExpress.
Facebook giver ensomme unge en unik og gratis mulighed for at komme i kontakt med andre og bygge netværk op. Derfor skal ungerådgivere, pædagoger og psykologer lære at rådgive de unge i at bruge Facebook rigtigt.
Facebook er potentielt et stærkt værktøj fordi:
Sociale medier som Facebook gør folk ens. Alle facebookprofiler et bygget ens op og alles relationer og kommunikation er struktureret på nøjagtigt samme måde. Selvom Facebook også tilbyder mange muligheder for at udtrykke sig individuelt, så starter alle med den samme struktur – og når man er teenager, er det at kunne være som de andre, ganske enkelt noget af de vigtigste overhovedet. Facebook tilbyder altså de unge et gratis alternativ til at købe dyrt mærketøj og lignende statussymboler. Når man opretter en gratis Facebook-profil, er man nemlig automatisk 100% facebooker som alle de andre.
Facebook er en vej ind i fællesskaberne
Seriøst ensomme unge ved godt at de er ensomme – de behøver ikke en facebookprofil med en slunken venneliste for at få det at vide, selvom det selvfølgelig kan være ubehagligt at få sat et tal på antallet af venner. Men for mange ensomme unge er alternativet til en profil med ganske få venner imidlertid ikke at have en Facebook-profil med hundredevis af venner – men at stå helt udenfor fællesskabet. Og selv for folk med ganske få venner, tilbyder Facebook en spirende tilknytning til det sociale liv. Når man er på Facebook, får man nemlig løbende statusmeddelelser fra de venner man har og man får også adgang til at læse kommentarer fra vennernes venner og se billeder etc. På den måde får man altså mulighed for at kigge med fra sidelinjen i de andres fællesskaber og se hvordan de kommunikerer og hvad de skriver sammen om. På den måde får den unge mulighed for at lære og blive inspireret af de andres sociale koder og adfærd.
Facebook-kommunikation er nem og uforpligtende
For nogle ensomme unge er det en nærmest uoverkommelig overvindelse, blot at tale med andre og de har ofte negative forestiller om at de vil blive afviset eller grinet ad, hvis de prøver. Facebook giver mulighed for at starte meget forsigtigt og prøve sig frem. Når de unge får mod til det det, kan de så selv begynde at kommentere på de andres fotos eller statusmeddelelser og lige så stille blande sig i samtalen i deres eget tempo. Man kan altså kommunikere indirekte i form af kommentarer og får sjældent et direkte afslag, hvis ikke andre finder ens kommentar sjov eller interessant. Til gengæld får man direkte feedback, hvis nogen synes at man skrev noget sjovt som selv de får lyst til at kommentere. Facebook giver altså en mulighed for at være med i udkanten og langsomt knytte an til grupper og sociale netværk. Tilvænning er en af de mest effektive måder at overvinde social angst på – og Facebook giver de ideelle rammer for at prøve sig frem.
Facebook understøtter svage sociale bånd
Mange unge er ensomme fordi de har svært ved at fastholde relationer. Det kan der være mange grunde til at de har – f.eks. lavt selvværd eller dårlige kommunikationsfærdigheder. Med Facebook kan man knytte sig til folk man har ganske overfladiske bekendtskaber til – uden at det kræver en stor social indsats. Blot ved at støve familiemedlemmer og løsere bekendte fra fritidsklubben eller skolen op og anmode om venskab, kan man faktisk hurtigt ende med en liste af bekendte som overrasker én positivt ved sit omfang (“havde jeg virkelig så mange venner?”). Facebook gør det altså muligt at understøtte og fastholde skrøbelige sociale netværk, uden social risiko – en mulighed for svage unge, som de ikke finder andre steder.
Facebook giver indblik i hinandens liv
For mange unge består en stor del af den sociale angst af selve frygten for at gå i sort og ikke at kunne finde på noget at sige, hvis man møder nogen. Facebooks gennemsigtighed kan hjælpe med det problem. Facebooks statusopdateringer og billeder kan gøre det nemmere for den unge at komme ind i samtalen, hvis de møder nogle fra deres Facebook netværk på gaden, i skolegården etc. Det kan for nogle være en kæmpestor hjælp at kunne åbne samtalen med et “fed cykel/tatovering/sofa du har fået” eller “jeg synes også at den nye James Bond stank” eller hvad man ellers kan lære fra andres Facebookprofiler.
Vejen frem i arbejdet med ensomme unge handler ikke om at advare imod Facebook – men om uddannelse af dem der arbejder med unge – og af de unge selv
Naturligvis er medier som Facebook ikke et lige godt redskab for alle. Hvis man er ordblind eller meget sprogligt svag, vil Facebook eksempelvis nemt kunne give nye nederlag. Og man kan også sagtens opføre sig meget socialt uhensigtsmæssigt på Facebook. Men svaret er ikke at advare imod brugen af Facebook – det giver ganske enkelt ingen mening i 2009. Til gengæld er svaret at pædagoger, ungerådgivere og andre socialarbejdere lærer at rådgive de unge i at fastholde og udbygge deres netværk med Facebook – og at der er nogen der kan coache dem direkte inde på Facebook i at løse sociale problemer og at finde en god kommunikationsstil.
