Posted by Anders Colding-Jørgensen on marts 20, 2009 under Facebook, Psykologi | 
Siden 5.marts har en Facebook-gruppe omkring et fiktivt problem (nemlig den påståede nedrivning af Storkespringvandet i København), formået at tiltrække over 27.500 medlemmer, udelukkende ved brug af viral spredning.
Gruppen blev designet ved brug af en hel palet af kommunikationsteknikker, som allerede idag bruges overalt på nettet, til at overtale os til at købe varer eller melde os ind i i diverse webtjenester. Efter at være blevet spredt manuelt til 125 mennesker, voksede den selv – i perioder med 2-3 nye medlemmer i minuttet!
Disse teknikker blev her brugt eksperimentelt – men det er også nogle af de samme teknikker som idag bliver anvendt til propaganda og til at skabe had og frygt rundt omkring i verden. Denne gang var der bare tale om et uskyldigt emne – men hvad nu hvis gruppen havde været imod at 90% af alle indvandrere fra mellemøsten slår deres koner, eller at over halvdelen af alle homoseksuelle forældrepar dyrker sex med deres børn (også fiktive emner)?
Der var naturligvis en del der meldte sig ind i gruppen, netop fordi de vidste at der var tale om en fiktiv gruppe. Men efter de foreløbige resultater at dømme, udgør disse spasmagere langt fra flertallet. Under forsøget var der endda flere der forsøgte at advare de andre medlemmer om at der var tale om et eksperiment (en særlig respekt til Troels Riis Jørgensen, som virkelig gav den gas), men lige lidt hjalp det. Propagandaen på gruppen var langt mere overbevisende end kommentarer fra medlemmer af gruppen og medlemmerne væltede ind. Befolkningsgrupper eller virksomheder der lægges for had er med andre ord helt forsvarsløse, når nogen begynder at bruge Facebook-grupper til at skabe hadegrupper imod dem.
Der har været flere der har har skrevet og brokket sig over at de nu er nødt til at være kritiske og se sig for, når de for fremtiden melder sig ind i grupper på Facebook. Hvis de er hvad de har lært, har forsøget ikke været forgæves – for sagen er at det har de hele tiden skullet være! Det koster kun et enkelt klik at melde sig ind i en gruppe. For den enkelte er det som et slag af en sommerfuglevinge. Men når man samler 27.500 små gratis klik, så bliver jeg pludselig kontaktet af TV og af byrådspolitikere der klager over at de får en masse henvendelser fra vrede borgere.
Undersøgelsen behøver din hjælp!!
Gruppen har idag skiftet navn til “Få sandheden at vide om Storkespringvandet” og på den kan man nu finde et link til et spørgeskema, som skal give os mere detaljerede svar på hvad der egentlig fik folk til at melde sig ind i gruppen. Der er imidlertid et problem, som succesen har ført med sig: Når man når op over 5000 medlemmer i en Facebook-gruppe, kan man ikke sende en direkte besked ud til medlemmerne om at forsøget er afblæst og at Storkespringvandet består.
Derfor er her en opfordring til alle der har et velbesøgt medie – online eller offline:
Sig det videre! Der sidder stadig over 26.000 danskere der ikke har besvaret spørgeskemaet og måske stadig tror at Storkespringvandet skal rives ned! Du kan blive den der fortæller dem den gode nyhed ;o)
Resultatet af undersøgelsen vil blive lagt ud her på http://virkeligheden.dk samt på gruppen – stay tuned.
/Anders
Posted by Anders Colding-Jørgensen on marts 16, 2009 under Facebook, Psykologi |
Det begyndte med en konkurrence på det kursus i internetpsykologi, som jeg underviser i på Kandidatuddannelsen i Psykologi v/ Københavns Universitet. I al sin enkelhed gik den ud på at jeg skulle af med chokolade, hvis en af de studerende kunne lave en større Facebook-gruppe, end jeg selv kunne.
Først oprettede jeg derfor en gruppe som handler om et emne som jeg har beskæftiget mig med og rådgivet om som psykolog og forælder – nemlig børn på Facebook (se tidligere blogpost om emnet ).
Gruppen hedder “mit barn er også på Facebook” og er på vej mod de 200 medlemmer med en fart af 1-2 nye medlemmer i døgnet. Der er altså tale om en gruppe der tilbyder gratis rådgivning om et relevant emne – og den er stort set død! Jeg fik derfor lyst til at forsøge at se om man kunne lave en gruppe som ikke handlede om et relevant problem – men faktisk om et totalt fiktivt ét – og ved at bygge virale hooks ind i titel og tekst kunne få den til at sprede sig.
Det blev til gruppen “Nej til nedrivning af Storkespringvandet“, som blev oprettet 5.marts. Her er de overvejelser jeg gjorde mig, da jeg skulle designe den:
- Jeg valgte først at lave en “Nej til” gruppe, da jeg ofte ser at det er lettere at mobilisere folk imod noget end for noget.
- Så valgte jeg at indbygge to skurke: “Idioterne oppe på Kommunen” i form af Teknik- og Miljøudvalget (faktisk havde jeg valgt “bygge- og teknikudvalget”, men Morten Kabell fra Enhedslisten, skrev og gjorde mig opmærksom på at det udvalg ny har skiftet navn). Og STORKAPITALEN i form af H&M.
- Dernæst lagde jeg en dato for Teknik og Miljøudvalgets møde ind, for at give det en fornemmelse af at det hastede med at gøre noget (mødedatoen 18.3 er helt ægte – men jeg har ikke hørt at de skulle tale om at rive Storkespringvandet ned)
- Så lagde jeg ordet FOLKEBEVÆGELSE ind, sammen med tallet 10.000 medlemmer, for at skabe en forhåndsstemning om at vi var mange bag.
- Endelig lagde jeg et par linjer af Cæsars meget kendte sang ind, med nogle små fine nodesmileys, i håb om at vække genkendelse og nostalgi.
- Jeg tilføjede billeder af Storkespringvandet og lidt video (kunne ikke finde Cæsars sang – men en sød lille pige istedet) og lavede et link til en udsendelse på det troværdige P1
Jeg sendte gruppen til alle mine ca. 120 Facebook-venner med en besked om at der var tale om et eksperiment og bad dem om at melde sig ind. Først begyndte gruppen at vokse stille og roligt. På andendagen var den nået op på små 300 medlemmer. Dernæst gik det stærkere og efter en lille uge, nåede den 10.000 medlemmer. Gruppen har lige rundet 23.000 medlemmer og vokser ret stabilt med ca 2. medlemmer i minuttet.
Allerede efter de første tusinde havde meldt sig ind, begyndte jeg at bliver meget nysgerrig på hvad det egentlig var der fik den til at vokse så eksplosivt og besluttede at planlægge en spørgeskemaundersøgelse sammen med mine studerende, som jeg regner med kommer ud en af de nærmeste dage.
Hvad handler undersøgelsen så om?
Undersøgelsens formål er at forstå hvad der fik folk til at melde sig ind, men ikke mindst hvorfor den spredte sig som den gjorde.Jeg håber at rigtigt mange vil bevare spørgeskemaet, så vi kan få et bedre billede af hvordan den slags mobilliseringsfænomener spredes og sender min dybeste beklagelse og undskyldning til dem der måtte føle sig snydt og bedraget af gruppens tekst. Det har aldrig været meningen…
Venlig hilsen
Anders Colding-Jørgensen
Internetpsykolog (cand.psych.)
