Pepsis “integration” af Twitter er et tamt gimmick, der primært spredes af social media-evangelister
På Twitter følger jeg bl.a. folk som også arbejder med “sociale medier” – og en stor del af deres tweets handler om at være den første om finder nogen der bruger Twitter & Facebook i deres reklamekampagner. Senest har jeg set en del begejstrede henvisninger til Pepsis brug af Twitter på dette kampagnesite.
I praksis foregår brugen af Twitter her ved at Pepsis hjemmeside søger på Twitter efter alle forekomster af ordet “Pepsi” og at de derpå viser alle de fundne tweets i en lille box med et Twitter-logo på. Og som du kan se på billedet, som er screendumpet fra deres site for 10 minutter siden, er resultatet en blandet landhandel. 3 mennesker skriger deres trang til Pepsi ud, én “disser” sodavand og én henviser gud hjælpemig til en historie om en person som fandt en gnaver (!) i en Diet Pepsi-dåse. Det er muligt at nogle finder indholdet af disse tweets stimulerende og dermed fatter mere interesse for brandet, men ellers vil jeg mene at man nok skal være Dalai Lama for at kunne profitere af en rå søgning på ens eget navn.
Pepsi har da også meget smart valgt ikke at integrere Twitter i deres forretning på sitet, men blot at vise det i en lille isoleret box på en kampagneside, med et klart Twitter-logo på. Og her kommer værdien for Pepsi faktisk også ind: de rider nemlig på den hype-bølge der siger at en vis gruppe af mennesker altid falder i svime når de ser deres yndlingsmedie sat i spil af etablerede brands. Det er de samme der var meget fascinerede over at brands gik på Facebook for 1 år siden, gik amok over at brands brugte YouTube for 3 år siden (og fortalte alle at de store brands var på vej ind i Second Life i ca. 2 måneder i sommeren 2006).
Pepsis integration af Twitter er således en succes – men ikke fordi indholdet eller relationerne tilfører brandet stor værdi – nogen gange skader den endda deres brand – men fordi de helt korrekt har kalkuleret med at den sædvanlige skare af teknologiens evangelister ser deres egen forestilling om tidens store medie bekræftet og derfor skynder sig at fortælle det til alle de kender. “Se selv hvad vi sagde – Twitter-marketing bliver STORT!!”
Men ikke kun evangelisterne leger med – fordi det er nyt skal Maren i kæret også lige prøve at skrive Pepsi (eller #pepsi) i sit tweet og så lige ind på Pepsis site og se om det dukker op. Og det trækker jo helt klart folk til sitet. Men det er ikke social media marketing, men helt almindelig gammeldags marketing, hvor folk trækkes ind og eksponeres for brandet ved hjælp af et gimmick.
Og Forbrugerrådet fatter desværre ikke helt hvad der foregår
I en artikel på Politiken.dk, går Anette Højrup fra Forbrugerrådet ud og beklager at Pepsi “gør forbrugerne til reklamesøjler”. Det viser desværre at der nok er et stykke vej endnu før Forbrugerstyrelsen har fundet op & ned i hype-maskinen. For det er i praksis noget vås. Når man gør nogen til reklamesøjler, klistrerer man dem til med ens brand eller produkter – men det er faktisk det komplet omvendte som foregår her. Den eneste måde Pepsi kan blive nævnt på en Twitter-profil er ved at folk selv vælger at skrive “pepsi” i den. Til gengæld gør Pepsi sig selv til reklamesøjle for Twitter-brugerne, når de kan promovere sig selv på pepsis site. Og det er her reklamekampagnen finder sin drivkraft.
Så kampagnen skaber trafik og omtale – men det er kampagnen der er i centrum – ikke produktet. Og det er fordi den drives af evangelisternes desperate jagt på at være den første der finde den næste store ting ;o)





