4 ting du bør tænke over, når du vil på Facebook med din virksomhed
Kom du her fra E-pusher?
Her er nogle nyere artikler om Facebook marketing, du måske vil have nytte af.
Vil I vide mere, så bør I helt klart overveje at booke mig til et foredrag
6 spørgsmål I bør stille jer, inden I går på Facebook med jeres virksomhed!
Hvem kupper hvem? En Artikel om en vellykket Facebook app fra 3-mobil.
Kan man skabe identitet med jeres markedsføring på Facebook? Om sammenhængeng imellem selvfremstilling og social marketing.
Sådan skal man ikke bruge Facebook Connect. Om hvorfor dagblade idag alle bruger Facebook Connect på en gammeldags måde.
Sådan bruger man ikke Facebook Commercielt. Ældre artikel der giver klø til Vattenfalls Facebook-kampagne.
Martin Thorborg har set lyset, skriver han i sit seneste nyhedsbrev, som dumpede ind i brevkassen for lidt siden. Her fortæller han os at de sociale medier rent faktisk kan bruges forretningsmæssigt.
Det er jeg enig i – og jeg kan måske supplere Martins råd med et par ting der er værd at tænke over, hvis du overvejer at bruge Facebook i din forretning.
1. Hvis du ser facebook som en markedsføringskanal, har du fejlet før du går igang.
Når reklamebureauer bruger sociale medier, går det ofte grueligt galt. De er nemlig stadig styret af folk på min egen alder (begyndelsen af 40′rne), som ser deres målgruppe som passive modtagere af markedsføring. Nuvel – de synes da det er da fantastisk hvis folk gider gå ind på en hjemmeside og klikke omkring i spil etc – men det er kun fordi man så kan eksponere dem yderligere for budskaberne. Og altså sælge flere “eyeballs” til deres klienter.
Lad mig fortælle dig hvorfor det er forkert på Facebook.
Den bedste metafor jeg har fundet på til dato, for din relation til din målgruppe på Facebook, er lejrbålet. Når du henvender dig til folk på Facebook, så trækker du dem ikke hen til din egen webside. Du sætter dig i stedet ved det lejrbål, hvor de i forvejen sidder og hygger sig med deres venner. Og hvis man bruger den metafor, er det nemt at forstå at ingen gider at høre på dig hvis du begynder at råbe salgsbudskaber til sidemanden (en undtagelse her, er hvis du sælger fadøl til 2 kroner stykket eller har et lignende fantastisk tilbud – men den ville nok også have gået omkring lejrbålet). Omkring lejrbålet er den der kan fortælle sjove historier eller spille guitar, der er populær. Vi vil høre pointen – og hvis den er god, fortæller vi den til straks til alle vores venner, for selv at virke interessante.
2. Du er ikke længere centrum for din egen markedsføring
I 2006 kårede Time som sædvanligt “Person of the Year” – det år var personen DIG (“You”)! Og det er stadig dig som forbruger der er i centrum. Det er faktisk ikke specielt vigtigt at have sit firmanavn på Facebook. Hvis folk vil i kontakt med dit firma, besøger de nemlig din hjemmeside, viser mine hidtidige erfaringer. Det vigtigste er at relatere direkte til folk og at begynde en dialog med dem i centrum og den gode pointe som fælles berøringspunkt.
Du skal derfor ikke længere tage udgangspunkt i dit firma eller dine produkter, men i dine modtagere. Du skal koble dig på deres virkelighed – ikke omvendt. Det er ikke en ny sandhed – men på Facebook er det ganske enkelt hele sandheden.
Et eksempel: Lad os lege at du har et firma der hedder “Rødby Juletræsplantage”, som tilbyder familier at fælde deres juletræ selv. Nu kunne du måske forestille dig at det vigtigste var at skynde dig at oprette f.eks. en Facebook-page med dit firmanavn og begynde at få knyttet fans til. Men faktisk er jeg nok nødt til at bedrøve dig med at i langt de fleste tilfælde er folk faktisk totalt ligeglade med dit firma. Og dets virale potentiale er derfor lig nul.
Hvis jeg skulle rådgive dig og Rødby Juletræsplantage til en Facebook-kampagne, ville jeg istedet foreslå dig at lave en Facebook-gruppe fra omkring november måned, der hed “det eneste rigtige juletræ er en rødgran” og en anden der hed “det eneste rigtige juletræ er en ædelgran“. Hver af grupperne skulle give den hele armen med billeder og nostalgi. Måske skulle de endda konkurrere helt åbenlyst om flest medlemmer.
Mange af os føler faktisk for enten det ene eller det andet træ (indrøm det bare) og ved at melde os til gruppen, kan vi tilkendegive denne præference. Denne præference for juletræ er desuden ofte grundlagt tilbage i vores barndoms jul og kobler sig derfor på langt dybere følelseslag, end navnet på hvad-pokker-var-det-nu-den-juletræsplantage-hed. Vi tager således udgangspunkt i folks følelser og bruger som udgangspunkt for vores dialog. Og de kvitterer med at melde sig på gruppen – på samme måde som man tager et badge på.
Og når du så så nærmer dig midten af december, kan du jo bruge gruppens mailfunktioner til at sende alle gruppens medlemmer en update, hvor du inviterer dem og hele deres familie til at komme ud til jer og spise nogle gratis æbleskiver, klappe en hest og fælde deres rødgran/ædelgran hos jer. Her skal du sende et link og få interesserede over på jeres hjemmeside, hvor du kan vise billeder af familier der har det sjovt sammen (den slags virksomheder sælger nemlig ikke træer – de sælger oplevelser) og i øvrigt bedrive mere målrettet markedsføring.
3. Brug det virale element – ellers er det lissom ligemeget at være på Facebook
Viral markedsføring kan helt præcist defineres som den slags markedsføring hvor du ikke selv står for at sende budskabet til modtageren, men hvor én modtager spreder det til den næste. Viral markedsføring på Facebook er ikke mund til mund spredning, men snarere at sammenligne med at du ser nogen der har solbrillerne oppe i panden og derefter selv beslutter at gøre det, fordi du synes det ser sejt ud. På Facebook kan vi se hvad andre ser – og hvad de gør. Det viser sig nemlig i vores nyhedsfeed. Når nogen bliver medlem af en gruppe eller fan af en side, ser alle deres venner det i feed’et.
Hvilken af disse to nyheder, tror du spredes hurtigst viralt?
- Martin er blevet fan af Rødby Juletræsplantage
- Martin meldte sig ind i gruppen Det eneste rigtige juletræ er en rødgran!
Bonusinfo for tvivlere: Facebook-gruppen “Foreningen mod rosiner i bagværk” har over 7000 medlemmer.
Et eksempel fra den virkelige (lidt nørdede) verden, hvor jeg måske nok gik til kanten:
I sensommeren/efteråret 2008 stod DK-hostmaster til at miste administrationen med .dk-domænet til en nytilkommen forening som hed dotDK. Det ville samtidig medføre at den eksisterende domæneregistreringsmodel (kaldet “sole registrey”), hvor dit domæne altid ligger ét uafhængigt sted, som aldrig sælger webhoteller eller ander produkter, skulle erstattes af en anden model (kaldet “shared registrey”) hvor flere udbydere skulle have mulighed for at stå for domæner – også selvom de også kune have andre interesser som konfliktede (som f.eks. salg af dit webhotel til domænet etc.) . Ja – lige lovligt teknisk, ikke?
- Jeg besluttede mig til at lave en Facebook-gruppe som skulle skabe noget opmærksomhed om problemerne ved at ændre registretingsmodel, og skulle vel så ret beset have givet den navnet. “Bevar sole registry for dk-domænet“.
- Men jeg indså hurtigt at den nok ville få ca. 30 medlemmer, da ikke ret mange mennesker kunne relatere sig personligt til det budskab. Derfor valgte jeg at vinkle den lidt hårdt og kaldte istedet gruppen”Bevar dk-domænet uafhængigt!“.
Det var noget som rigtigt mange kunne relatere sig til og gruppen voksede viralt, ved at folk fik øje på den i hinandens feed (og ved at jeg sendte nogle mails ud på gruppen og opfordrede til at dele den) til over 3500 medlemmer på tre uger. Den var direkte årsag til at der blev stillet spørgsmål til videnskabsministeren om netop sole/shared registry – og det endte med at dotDK tabte udbudsrunden.
4. Ingen har brug for Facebook! Det vi har brug for er forretningsmæssig værdi.
Det vigtigste at huske er imidlertid at det er komplet og aldeles værdiløst at have en side eller gruppe med 10.000 mennesker tilknyttet, hvis man ikke kan overføre denne aktivitet til nogle forretningskriske parametre for ens virksomhed. Hvis man vil lave aktiviteter for aktiviteternes egen skyld, skal man nok over i digital performance art. Eller måske nøjes med at gøre det i sin fritid. Strategisk brug af alle online medier, bør altid handle om at sætte mål som har med forretningen at gøre – ikke med teknologien. Det eneste som antallet af fans på en side (eller for den sags skyld besøgende på et website) siger noget om, er netop hvor mange fans en side har.
Jeg vil aldrig påstå at der ikke senere kan opstå en masse fed og uventet værdi af at have 10.000 fans på en Facebook-side. Men der er forskel på at begive sig på Facebook for at skabe buzz om et produkt eller for at lave en informationskampagne. En god Facebook-kampagne kan godt kræve at man bruger tid på dialogen og dermed koste ressorucer. Og hvis man så har en idé om hvor man forventer at værdien af ens indsats kan registreres, så er det en hel del lettere både at målrette aktiviteterne og registrere om de rent faktisk har været en succes.
Hvis du vil videre…
Hvis du ønsker hjælp til at få jeres virksomhed startet ordentligt op på Facebook, på en no-bullshit måde, så hjælper jeg gerne til. Jeg kan ikke trylle, men hvis jeg bare kan hjælpe dig med at undgå de største fejl, så er du allerede langt foran konkurrenterne…
Kontakt mig på 61678913 eller anders[at]virkeligheden[dot]dk


david said,
Fed artikel !
Internet psykolog…? Er det sådan en de yder hjælp når nettet er lidt nede…?
Frederik said,
Super artikel – den overbeviste mig om ikke at lave en Facebook side med firmanavn, for som du skriver så er folk da ligeglade med mit webbureau, de skal kunne relatere til siden.
Jeg må i tænkeboks!
Add A Comment