Derfor fejler de fleste dagblade, når de bruger Facebook Connect

Posted by Anders Colding-Jørgensen on maj 19, 2009 under Facebook, Psykologi | 3 Comments to Read

Figur 1. En knap

Dette er ikke en knap

Måske du har set at  hæderkronede dagblade,  som f.eks. Politiken eller Berlingske, i deres online udgaver nu flasher en sexet lille “Connect with Facebook”-knap, placeret på alle deres artikler.

Knappen er et udtryk for at avisen har implementeret den teknologi fra Facebook som hedder “Facebook Connect” og som gør det muligt at foretage en teknisk integration imellem f.eks. politiken.dk og facebook.com. Teknologien gør det muligt at dele informationer på tværs af facebook og andre sites, hvilket potentielt set åbner op for nogle ret interessante nye oplevelser. For eksempel er det muligt at hente billeder, venner og profilinfo ind på avismediet og dermed skabe en rigere interaktion med mediet.

Permission based marketing er ikke ret socialt

Men det kræver jo at medierne opdaterer deres tankegang og rent faktisk tænker i sociale medier og nye former for brugerinddragelse. For istedet for at give mulighed for spændende interaktion, er Facebook Connect på alle de stor medier jeg har set, implementeret med en tankegang der hører forrige årtusinde til (og aldrig rigtigt har været helt fed), nemlig “permission based marketing”. “Hvor meget kan man få lov at stoppe ned i halsen på brugeren!”

feeding

Her ser du en journalist fra berlingske.dk som interagerer med en Facebook-bruger

På medier som ekstrabladet.dk, politiken.dk eller berlingske.dk, anvendes nemlig udelukkende den anden mulighed som Facebook Connect giver – nemlig muligheden for at sprøjte et link og en overskrift ind i Facebook-brugerens statuslinje eller feed. Og det er efter min mening fuldkommen tåbeligt og viser at man ganske enkelt ikke forstår hvorfor brugere interagerer med og deler ting online.

Kald “Del artiklen på facebook” for “Vil du i avisen?”

En meget vigtig drivkraft er nemlig muligheden for at sikre sig selv mere synlighed og at promovere sig – ikke mindst gennem varemærker – og mange gamle dagblade har netop sådanne varemærker. Så istedet for at spørge venligt om man må sprøjte et link ind i folks Facebook-feed, skulle man meget hellere give folk muligheden for at komme i avisen med deres profilfoto og at tilføje indhold fra deres egen Facebook-konto. “Del artiklen på facebook” skulle altså hedde “Vil du i avisen?”.

Tror du det ville gøre folk mere eller mindre tilbøjelige til at dele en artikel, hvis de lige selv havde bidraget med indhold til den? Psykologisk forskning viser at det indhold som bliver allermest delt på Facebook, er det hvor brugerne på en eller anden måde selv har bidraget til det – med yearbookyourself.com som et af de mest lysende eksempler.

Kære gamle medier: Hold op med at se jeres brugere som får – hvis I gør det rigtigt, vil de elske at bidrage – og hjertens gerne lade jer fortælle om det i deres feed bagefter. Men det kræver at i omgående skrotter det forældede “permission base marketing” mindset og begynder at skabe oplevelser som man rent faktisk har lyst at dele med andre.

Let’s face it: At dele på Facebook kunne man faktisk gøre ganske glimrende inden der var noget der hed Facebook Connect. I har værktøjerne til at være sociale online – men har I overhovedet mentaliteten?

  • Søren Pedersen said,

    Jeg kan i princippet godt lide dine tanker, og er delvist enig i nogle af de mere filosofiske/psykologiske tanker du gør dig. FaceBook wall’en udviser mange voyeristiske karakteristika, men der hvor du misforstår konceptet – mener jeg – er at FaceBook wall’en er et forførerisk spil, hvor en alt for høj grad af eksplicitering underminerer dynamikken. Vi har mange mange gange på Ekstra Bladet prøvet den der “med at komme i Avisen”, og det virker bare ikke – fuld stop.

    Men jeg kan fortælle at den boks vi har implementeret på Ekstra Bladet bidrager med enormt meget trafik til trods for at den tilhører det forrige årtusinde :-)

    Der er rigtig rigtig mange ting i pipeline i forhold til FaceBook Connect her på Ekstra Bladet. Mange af dem følger de tanker som kommer direkte fra FaceBook-teamet, som jeg mener virkelig har bevist stor kompetence når det gælder nyudvikling og forståelse for de komplekse mekanismer som driver sociale medier. Andre er langt mere sofistikerede som f.eks. at bruge folk interesser, deres statusbeskeder, osv. til at levere relevant indhold.

  • Anders Colding-Jørgensen said,

    Hej Søren

    Det er jo klart at jeres “del på facebook” funktion driver trafik til jeres site – det gør den slags jo lige meget om man bruger Facebook Connect eller en “del på Facebook”-knap. Og jeg kan faktisk godt forestille mig at der er mere effekt i at vise sådan et link ved siden af et billede af mig selv, end bare som en knap – i hvert fald hvis alternativet er rodebutikken fra http://addthis.com.

    Men hvis man ser det at bruge linkdeling via Facebook Connect som et skridt i retning af at vænne folk til teknologien for senere at rulle en mere interaktive og dybdegående integration ud, så er I faktisk noget mere velovervejede end jeg har givet jer credit for.

    For det lyder jo interessant at I overvejer en noget mere ambitiøs brug af Facebook Connect, end at pumpe links in-feed. For det er jo faktisk hvad min blogpost handler om. Nu ved jeg jo ikke hvilke ting I har i jeres pipeline, men hvis de så også handler om at lade folk bidrage, tagge, tilføje indhold etc, så har I måske noget at byde ind med der ligger ud over at pumpe links ned i halsen på folk.

    For selvom in-feed linkdeling giver en kortsigtet trafikforøgelse, så er det potentiale der ligger i at fjerne en barriere for deling ikke noget der giver et ret stort forspring i længden. Slet ikke når de andre dagblade tilbyder nøjagtigt det samme. Så er summen af opmærksomhed og commitment hos slutbrugeren jo proportionelt den samme.

    Jeg vil bestemt ikke afvise at de folk der har skabt Facebook, har fat i noget af det rigtige vedrørende sociale medier (!) det ville i hvert fald være en ret overraskende (læs:idiotisk) udmelding. Men måske der er et større potentiale i at udvikle interaktionsformer der er lokale og har særpræg, frem for f.eks. bare at bruge Facebook som en lidt smartere RSS læser.

    PS: Det er meget muligt at min “kom i avisen” titel flopper hvis man bruger den ordret – den er nok for slidt. Men mon ikke den delvist er blevet det af at man har brugt den til at love folk en eksponering og en inddragelse, man ikke har kunnet levere på efterfølgende?

  • Tweets that mention Derfor fejler de fleste dagblade, når de bruger Facebook Connect | Virkeligheden -- Topsy.com said,

    [...] This post was mentioned on Twitter by Anders Colding-Jørg, Roald Højmark. Roald Højmark said: RT @anderscolding Derfor fejler de fleste dagblade, når de bruger Facebook Connect http://ow.ly/1n4UGx [...]

Add A Comment

Subscribe without commenting