7 grunde til at Twitter rykker i Iran-dækningen lige nu

Posted by Anders Colding-Jørgensen on juni 17, 2009 under Psykologi, Twitter | Read the First Comment

Twitter er mediet, alle taler om lige nu. Og det er ikke mindst på grund af Twitter-konti som persiankiwi, som løbende sender små tekstbeskeder i det særlige sprog af forkortelser og tegn, som har udviklet sig på Twitter og både er med til at gøre Twitter meget effektivt og kompakt at kommunikere gennem – men desværre også virker som en nørdet og indforstået ekslusionsmekanisme som efter min mening er den største årsag til at Twitter aldrig bliver et bredt og folkeligt medie.

Men hvorfor er netop Twitter en vigtig brik i det som foregår imellem iran og omverdenen lige nu?

1. Internettet – og dermed medier som Twitter –  kan ikke lukkes ned

For det første er selve internettet opbygget decentralt. der er ikke en bestemt bygning som man kan bombe eller en bestemt ledning man kan klippe over. Man kan gøre nettet langsommere, men der skal virkelig mange bomber eller overklipninger til før internettet bliver lammet. Begge sider er desuden afhængige af internettet i 2009 og det er derfor meget svært at lukke for i praksis. Rent teknisk vil man kunne lukke for internetudbyderne i Iran, men det ville jo også lamme regimets egen kommunikation.  Med en modemforbindelse, kan man desuden  ringe op til en internetforbindelse i Valby og gå på nettet derfra, hvis man har lyst. Derfor ville styret også skulle lukke for telefonnettet, for at holde borgerne væk fra internettet og dermed yderligere lamme sine egne muligheder for at kommunikere. Hvilket endda stadig ville efterlade muligheden for at koble sig på en internetudbyder i udlandet via en satellittelefon. Den mulighed er godt nok de færreste forundt, men illustrerer at det ganske enkelt er umuligt at lukke internettet.

2. Twitter er journalisternes yndlingsmedie

Der er altid et medie der for tiden hypes af pressen – og  lige for tiden er det Twitter. Alle journalister elsker Twitter – de frygter også Twitter, fordi de alle ved at det er mediet de bare skal bruge, forstå og holde øje med selvom de færreste helt forstår hvad det nørdede medie kan. Men nu optræder der så en konflikt, som skalerer og hvor man i kampens hede kan udpege gode og onde – udpege én radikalt religiøs politiker til helt og en anden til skurk. Endelig er der altså en stor historie som anskueliggør mediets potentiale på pædagogisk vis og som derfor gør det tilgængeligt for alle. På afsendersiden er der mennesker i Iran, som jo kan se at Twitter er mediet at bruge, hvis man vil have pressen i tale.  Ingen helt almindelige danskere bruger Twitter, men alle danske journalister gør – hvis de ikke gjorde før, gør de det med garanti nu.

Mediehype, kamp mellem det gode og det onde i gaderne og mennesker med et politisk budskab (nej, det er ikke objektive budskaber vi får fra persiankivi – det er partsindlæg) udgør en cocktail som for få år siden gjorde blogs til det hotteste og for endnu nogle år siden email (og for endnu flere år siden, telegrafen).

3. Twitter er anonymt

Når jeg skriver “konto” om persiankiwi og ikke f.eks. “bruger” eller “person” hænger det tæt sammen med en faktor, som netop er medvirkende til Twitters succes. Det er nemlig et helt og aldeles anonymt medie. Vi ved ikke om der er én eller flere personer bag. Det kunne jo teoretisk set være et medlem af styret, som skaber forvirring (ikke at jeg vil advokere for den fortolkning).  I sammenligning er Facebook mindre egnet, da man her er til stede med sit navn og med sit netværk. Man kan naturligvis vælge at optræde under falsk navn, men så kan det være svært at skabe et netværk. Man kan naturligvis oprette en “fanpage” på Facebook, men her flytter problemet sig til dem som eventuelt blander sig i debatten eller blot bliver fans, som jo også står frem med eget navn og dermed løber en større eller mindre risiko for at blive udpeget af regimet.

4. På Twitter formulerer man sig kort

En  blog kunne jo også være anonym – og det  peger på en anden kvalitet ved Twitter: Twitter er begrænset til 140 tegn, hvilket gør at man rent faktisk kan nå at læse meddelelserne efterhånden som de publiceres. Desuden tager de ikke ret lang tid at skrive og tvinger skribenten til at fatte sig i korthed (en disciplin jeg heldigvis ikke er pålagt at udøve her på min egen blog ;o). Twitter er som overskrifterne på Ekstrabladets spiseseddel. Ofte er der så links til artikler, hvor man kan få mere at vide.

5. Twitter er “hyperviralt”

Det er meget nemt at få budskaber spredt på Twitter. Man kan re-tweete (skrive RT foran en meddelelse andre har skrevet) og dermed videresende andres budskaber i eget navn. Man kan også “tagge” sine indlæg med nøgleord (såkaldte “hashtags”), ved at skrive # foran nøgleordet. Som f.eks  #iranelection, som er det absolut hotteste hashtag på Twitter lige nu. Ved at tagge sine budskaber, kan man gøre dem nemme at finde på tværs af alle brugere på hele Twitter og dermed skubbe dem ind i debatten på globalt plan, hvilket gør det muligt både at være med i en lokal og en global samtale på samme tid. Det er også dette der gør søgninger på Twitter til en populær måde at finde informationer og links på, da alle postede links har en afsender, som man kan gå ind og tjekke.

6. Twitter kræver ikke megen båndbredde

Twitter er rent tekstbaseret og de 140 tegn ad gangen kræver derfor ikke meget båndbredde. Mediet egner sig således glimrende til modem-baserede forbindelser, som stadig er helt almindelige i mange lande uden for Vesten. Hvis man f.eks. bruger en udenlandsk dial-up forbindelse, kan man derfor nemt holde kontakten ved lige uden at skulle vente længe på at hele brugerfladen loader og at ens tekster bliver posted.

7. Twitter er tilgængeligt på mange platforme

Twitter har været så smarte at åbne deres platform og gøre det muligt for andre udviklere at lave applikationer som taler sammen med Twitter. Derfor kan man bruge Twitter fra stor set enhver platform, med software som kan sortere informationer, håndtere flere brugere, udskyde afsendelser, og tilgås fra mobiler, smartphones, pda’er og mange ældre computere. Hvis du har en internetconencted dims, findes der en Twitter-klient til den.  Jo – der findes også en Twitter klient til Commodore 64 – se den gnidrede video herunder:

Hvis du kan komme i tanke om flere grunde eller er uenig, så kan du herunder blande dig i debatten, Ganske anonymt og uden risiko for represalier.