Du kan høre dine Flash-animationer forurene…

Posted by Anders Colding-Jørgensen on januar 14, 2009 under Alt og intet | 2 Comments to Read

frog.jpgFor nylig var Harward-forskeren, Alex Wissner-Gross, dagens mand i modvind, da han satte fokus på den Co2-forurening (mere præcist 7g.) der finder sted, hver gang du laver en Google-søgning.

Det medførte et modsvar, både fra Google selv og fra diverse andre debattører af mere eller mindre polemisk skuffe. Se f.eks. Leake & Woods i Sunday Times Online. Men faktisk er der langt større forurenere end en Google søgning. Du er faktisk selv et miljøsvin, hver gang du bruger tjenester der kræver meget processorkraft af din computer.

Flash-animationer eller videofiler kræver båndbredde (og dermed energi) når de skal gennem internettet og ned på din pc (video dog meget mere end Flash animationer). Men den store forurening finder sted når din computer skal forvandle de rå data til en interessant multimedieoplevelse i din browser. Og mange af os kan helt bogstaveligt høre når vi forurener. Mig selv for eksempel. Min egen PC’s interne afkølingsblæser er sat til variabel hastighed. Det betyder at den ikke står og kører konstant, men istedet følger dem temperatur der er inde i computeren. Når jeg går ind på en webside som politiken.dk, som har mange Flash-reklamer, så begynder blæseren at køre hurtigere. Og det kan kun betyde én ting: at computerens processorer arbejder hurtigere for at kunne vise de mange Flash-bannere og dermed genererer mere varme.

Når computeren arbejder hurtigere, bruger den nemlig mere strøm og det skaber varme. Altså står der et kraftværk et sted og producerer lidt mere strøm for min skyld- enkelt fortalt. Når når du besøger en side med meget Flash (f.eks. animerede flash-reklamer), forurener din computer altså mange gange mere end når du f.eks. Googler. Din blæser afspejler direkte varmen i din computer og dermed strømforbruget – så du kan helt bogstaveligt høre forureningen. Mere blæserstøj = mere forurening. Det gælder alle steder. Og nej – det nytter ikke at få en lydløs blæser, for den er bare et symptom.

Det helt morsomme bliver at det faktisk dermed bliver dig selv der betaler mere i el for at se reklamer på computeren (men det er jo ikke forskelligt fra TV). Men i det større billede betyder det at et website der ønsker at være grønt, ikke skal bruge tunge graviske virkemidler som flash og video – eller i hvart fald skal bruge dem emd omtanke. For flash forurener. It’s a fact.

  • Anders Both said,

    Hvis man i IE går i Tools – Internet Options – - Security – Restricted Sites – Sites , og tilføjer alt på nedenstående liste.
    (noget tilsvarende er muligt i firefox)

    Så der ikke nogen flash reklamer mere. Og alt blir hurtigere og IE går heller ikke så meget ned.

    Her er listen:

    *.addmt.com
    *.adform.net
    *.adpepper.com
    *.ads.metropol.dk
    *.adservinghost.com
    *.adservinginternational.com
    *.adtech.de
    *.advertising.com
    *.dotbanner.dk
    *.doubleclick.com
    *.doubleclick.net
    *.emediate.dk
    *.emediate.eu
    *.emediate.se
    *.euroadd.dk
    *.tradedoubler.com
    *.turner.com
    *.yieldmanager.com

  • Skoleeleven said,

    Super :) Har altid ledt efter en møde at fjerne det irriterende *c.r.a.p* på.

Add A Comment

Subscribe without commenting