Spørgsmålet er ikke om han er inde på noget af det rigtige – for det kan bekræftes ved almindelige hverdagsobservationer. Spørgsmålet er om Sigman strammer sin analyse til kanten af hvad datamaterialet kan holde til – og det er jeg faktisk enig i at han nok gør ;o)

Mette

Ja – det er i hvert fald min personlige erfaring at det kan give mere at tale om når man ses, hvis man er orienteret om hinandens liv fra f.eks. Facebook. Og der er også undersøgelser der viser at online relationer kan føre til offline relationer (f.eks. i forbindelse med dating) og at netbrug dermed styrker det fysiske sociale samvær.

Men Sigmans tal (se indsatte graf herover) viser at mængden af direkte interaktion generelt falder og at mængden af online interaktion generelt stiger. Hans kilde til grafen er den noget mudrede “a series of time-use and demographic studies”. Andetsteds i artiklen citerer han imidlertid “Journal of the Royal Society of Medicine” ( http://jrsm.rsmjournals.com/ ) for at social networking online synes at få os til at ignorere sociale netværk i det fysiske liv. Om man anerkender tallene må man selv afgøre – og selv finder jeg Sigman en smule poppet. Men det er ikke noget han påstår – det er noget han tager udgangspunkt i og problematiserer.

Kunne man forestille sig, at det forholder sig omvendt? At brugen af sociale platforme på nettet ligefrem kan understøtte real life social omgang? At f.eks. Facebook kan være med til at nedbryde barrierer, kickstarte samtaler (a la “jeg læste på Facebook, at du har skiftet job/ er flyttet/ har læst en god bog” osv osv).
…

Det forekommer mig, at de mennesker (i mit netværk om ikke andet), som er mest aktive på de nye sociale medier også samtidig har et aldeles rigt socialt liv – offline :-)

Bedste hilsener
Mette