Jeg påstår at “flexicurity” er medvirkende til Facebook’s succes i Danmark

Posted by Anders Colding-Jørgensen on juni 17, 2009 under Facebook | 2 Comments to Read

Facebook har, med sine anslåede 2 millioner oprettede profiler, ramt Danmark med en udbredelse pr. indbygger der ikke findes magen til i andre lande. Og også på et samlet globalt plan er Facebook, med sine nu 200 millioner oprettede profiler, verdens førende sociale netværkssite og har for længst overhalet MySpace, som alle talte om for et par år siden.

Men hvad er det Facebook kan? Og hvorfor er Facebook så ekstraordinært interessant for danskere?

En af de helt åbenlyse særkender ved Facebook, er at det ikke er et anonymt medie hvor man opretter sig med et kreativt brugernavn, men er forankret i vores hverdag. Modsat samtlige andre netværkssites, er man nemlig på Facebook med sit eget fulde navn. Og ikke nok med det. Man er ofte også præsenteret med sit sociale netværk, sit arbejde og billeder af sin familie, sit hus, sin bil eller sine kæledyr.

For at forstå hvorfor dette er så vigtigt, må man se på Facebook i et samfundsmæssigt perspektiv. I et højtudviklet vestligt samfund, som det danske, er mobiliteten stor. Det danske arbejdsmarked er befolket fleksible specialister, som er ansat i dynamiske vidensbaserede virksomheder, som løbende ændrer teams, strukturer og arbejdsgange som modsvar på markedets krav. Med vores flexicurity-model, som gør det nemt at fyre og genansætte arbejdskraft efter behov, er det danske arbejdsmarkedet blandt de mest mobile i den vestlige verden.

Mobiliteten viser sig allerede når vi forlader folkeskolen og kommer på gymnasiet, når vi begynder på universitetet, får vores første  job, får nyt job og endnu ét. Mobilitet er bygget ind i vores forventninger til arbejdslivet. Hvis man idag har været mere end 5 år i det samme job, er det nærmest lidt mistænkeligt. Men mobilitet har konsekvenser. Når vi løbende flytter omkring, efterlader vi løbende et spor af brudte sociale bånd. Det er gamle skolekammerater, tidligere kolleger, familiemedlemmer, naboer etc. som ikke er helt vigtige nok til at vi ringer, skriver dem en mail eller besøger dem – men alligevel er en del af vores sociale netværk som nu forsvinder.

Disse svage relationer – også kaldet svage sociale bånd – er vitale for vores adgang til  informationer, ressourcer og social kapital. Flere undersøgelser har vist at det er de svage relationer – og ikke vores nære venner – der giver os informationer om f.eks. nye jobs eller boliger.

Og netop fordi Facebook er forankret i virkeligheden, kan det bruges til at finde virkelige mennesker med. Indrøm det bare: noget af det første du gjorde da du kom på Facebook var at kigge efter en gammel kæreste, kollega eller skolekammerat. Og da kommunikationen på Facebook samtidig fungerer ved at man kommunikerer med sig selv som udgangspunkt og bare skriver hvad man laver eller poster billeder, frem for at skrive mails til hinanden, er det pludselig meget tidsøkonomisk at holde sig orienteret om hvad 200 mennesker går og laver.

Facebook er altså en succes fordi det dækker et helt konkret menneskeligt behov for at vedligeholde relationer og gør det bedre end noget andet værktøj i verden p.t. Der er ganske enkelt tale om det mest effektive værktøj til opsamling af alle de brudte sociale bånd som vores samfund og arbejdsmarked producerer.

Subscribe without commenting
E-Mail: