Hvad med de etiske overvejelser bag Storkespringvands-eksperimentet?
Tusind tak til alle der har givet ros, kritik og anden feedback i forbindelse med mit seneste foredrag, “Goebbels ville have elsket Facebook” på ITU i torsdags. Jeg er især glad for jeres live tweets – det er en gave for en foredragsholder at få publikums tanker at vide mens de opstår ;o)
@astridillum stiller et væsentligt spørgsmål: @anderscolding: Leder efter dine overvejelser omkring etikken i dit eksperiment – kan kun finde referencen ‘hvid løgn’?
Godt spørgsmål, Astrid: Det etiske spørgsmål er helt centralt i psykologien – ikke mindst fordi mange psykologiske forsøg kun kan realiseres hvis man skjuler formålet med undersøgelsen for dem der undersøges. Ellers vil folk ofte begynde at tilpasse deres svar til det de tror man vil høre eller på anden måde opføre sig anderledes end de plejer. Og så får man komplet værdiløse data.
I den konkrete sag handlede det primære etiske problem om at lyve for folk ved at bilde dem ind (i praksis antyde) at Storkespringvandet skulle rives ned. Da man hverken er inde på det terapeutiske område eller på anden måde havde med personlighedsmæssigt sprængfarlige emner at gøre, betragtede jeg det etiske aspekt som relativt uproblematisk.
Jeg tog dog følgende forholdsregler:
- Jeg oprettede gruppen i eget navn og gav 100% sandfærdige svar til alle der henvendte sig
- Jeg oprettede en tråd i debatforumet der hed “Baggrunden for gruppen” og klart fortalte at der var tale om et eksperiment – se tråden her >>
- Jeg lavede en henvisning til denne tråd i bunden af gruppeteksten
- Jeg linkede til denne blog, hvor man kunne læse alt om min baggrund som psykolog
- Jeg gik på TV2-Nyhederne og fortalte sandheden om projektet
- Jeg lavede et blogindlæg der fortalte om baggrunden, da forsøget var afsluttet.
Jeg håber det besvarer spørgsmålet – ellers kom frisk i kommentarfeltet herunder ;o)
Popularity: 43% [?]



Astrid Illum said,
Hej Anders
Tak for dit svar – jeg har follow up spørgsmål – så kom gerne frisk her i kommentarfeltet efterfølgende ;)
Der er en forskel på at skjule omstændigheder ved en undersøgelse, såsom afsender, formål og lignende, og så at noget _er_ en undersøgelse eller et eksperiment. Du fortalte de 120 ‘første’ medlemmer, at det var et eksperiment. Men de, som efterfølgende så en af disse 120 melde sig ind, fik ikke den information – og tog derfor deres vens indmelding for pålydende. Er det kosher at indrullere folk i eksperimenter, uden at de ved det?
Og jo, det er selvfølgeligt bedre at lægge kortene frem, når folk spørger – og at skrive den rigtige baggrund i en debattråd, meeen… at informere folk, er vel at sikre både tilgængelighed og faktisk forståelse af informationen – og ikke blot at sikre tilgængelighed (‘Det står lige der på side 2 – nå, kiggede du ikke der?’).
Hvis jeg skal kalde en spade for en spade, vil jeg sige at dit eksperiment fik vinger på grund af den tillid, der er mellem personer i sociale fællesskaber. Spørgsmålet er efter dit eksperiment, om vi _bør_ have mindre tillid til personer i virtuelle netværk? Hvis din ven Lars kom til dig og ophidset fortalte dig, at Storkespringvandet skulle rives ned, ville du vel ikke stille spørgsmåltegn ved det, men tværtimod støtte ham ved at give en underskrift eller lignende (nu kender jeg ikke din ven Lars, men – the point still stands).
Min anke er, at eksperimenter som dette kan være med til at underminere virtuelle fællesskaber og tilliden i dem?
Tweets that mention Hvad med de etiske overvejelser bag Storkespringvands-eksperimentet? | Virkeligheden -- Topsy.com said,
[...] This post was mentioned on Twitter by Anders Colding-Jørg, Astrid Illum. Astrid Illum said: @anderscolding Tak meen – Es gab nur eine kleine Sache – eller to. Hører tillid hjemme i virtuelle netværk? http://bit.ly/2soUS4 [...]
Anders Colding-Jørgensen said,
Hej A
Jeg ved ikke helt om jeg forstår dig – men man kan ikke lave ret mange psykologiske eksperimenter hvor man fortæller folk på forhånd hvad det handler om. Det er et generelt problem, som ikke har noget med denne case at gøre. Man kan så være imod psykologiske forsøg i det hele taget – og det har man jo lov til.
Jeg tror ikke at eksisterende psykologiske forsøg har ødelagt relationer og tillid imellem mennesker generelt. På samme måde kan jeg helt umuligt forestille mig at tillid på Facebook er ødelagt på grund af dette. Skulle tilliden derimod være blevet suppleret med en sund skepsis, vil jeg gerne lægge navn til den også.
Og ja – tillid, kærlighed, respekt og ligeværdighed er mine værdie nøjagtigt som det er dine og de fleste andres.
/A
Astrid Illum said,
Hej Anders
Jeg tror vi er helt enige om de værdier :) Og det ville nok være en overvurdering at give psykologiske forsøg skylden for at ødelægge relationer og tillid mellem mennesker.
Min pointe var, at der er forskel på:
- ikke at vide at man er med i et forsøg
- og at vide det, men ikke kende det rigtige formål.
Mange psykologiske eksperimenter ligger i gruppe 2, hvor storkespringvands-eksperimentet ligger i gruppe 1.
Men forsøget er bundet op på en bredere problemstilling. Sund skepsis på Facebook ville være godt, men er der forskel på den skepsis man skal have i ens ‘virkelige’ relationer og ens ‘virtuelle’ relationer? Og i givet fald, hvordan skal den forskel så begrundes?
Add A Comment