Jeg tror vi er helt enige om de værdier :) Og det ville nok være en overvurdering at give psykologiske forsøg skylden for at ødelægge relationer og tillid mellem mennesker.

Min pointe var, at der er forskel på:
- ikke at vide at man er med i et forsøg
- og at vide det, men ikke kende det rigtige formål.
Mange psykologiske eksperimenter ligger i gruppe 2, hvor storkespringvands-eksperimentet ligger i gruppe 1.

Men forsøget er bundet op på en bredere problemstilling. Sund skepsis på Facebook ville være godt, men er der forskel på den skepsis man skal have i ens ‘virkelige’ relationer og ens ‘virtuelle’ relationer? Og i givet fald, hvordan skal den forskel så begrundes?

Jeg ved ikke helt om jeg forstår dig – men man kan ikke lave ret mange psykologiske eksperimenter hvor man fortæller folk på forhånd hvad det handler om. Det er et generelt problem, som ikke har noget med denne case at gøre. Man kan så være imod psykologiske forsøg i det hele taget – og det har man jo lov til.

Jeg tror ikke at eksisterende psykologiske forsøg har ødelagt relationer og tillid imellem mennesker generelt. På samme måde kan jeg helt umuligt forestille mig at tillid på Facebook er ødelagt på grund af dette. Skulle tilliden derimod være blevet suppleret med en sund skepsis, vil jeg gerne lægge navn til den også.

Og ja – tillid, kærlighed, respekt og ligeværdighed er mine værdie nøjagtigt som det er dine og de fleste andres.

/A

Tak for dit svar – jeg har follow up spørgsmål – så kom gerne frisk her i kommentarfeltet efterfølgende ;)

Der er en forskel på at skjule omstændigheder ved en undersøgelse, såsom afsender, formål og lignende, og så at noget _er_ en undersøgelse eller et eksperiment. Du fortalte de 120 ‘første’ medlemmer, at det var et eksperiment. Men de, som efterfølgende så en af disse 120 melde sig ind, fik ikke den information – og tog derfor deres vens indmelding for pålydende. Er det kosher at indrullere folk i eksperimenter, uden at de ved det?

Og jo, det er selvfølgeligt bedre at lægge kortene frem, når folk spørger – og at skrive den rigtige baggrund i en debattråd, meeen… at informere folk, er vel at sikre både tilgængelighed og faktisk forståelse af informationen – og ikke blot at sikre tilgængelighed (‘Det står lige der på side 2 – nå, kiggede du ikke der?’).

Hvis jeg skal kalde en spade for en spade, vil jeg sige at dit eksperiment fik vinger på grund af den tillid, der er mellem personer i sociale fællesskaber. Spørgsmålet er efter dit eksperiment, om vi _bør_ have mindre tillid til personer i virtuelle netværk? Hvis din ven Lars kom til dig og ophidset fortalte dig, at Storkespringvandet skulle rives ned, ville du vel ikke stille spørgsmåltegn ved det, men tværtimod støtte ham ved at give en underskrift eller lignende (nu kender jeg ikke din ven Lars, men – the point still stands).

Min anke er, at eksperimenter som dette kan være med til at underminere virtuelle fællesskaber og tilliden i dem?