Sådan én man bare MÅ dele, i det øjeblik man fanger den…

Posted by Anders Colding-Jørgensen on april 10, 2009 under Alt og intet, Facebook, Psykologi, Twitter | 2 Comments to Read

Jeg faldt over den her på Facebook og synes det er ugens eksempel på noget jeg bare må vise dig. Den er skidegrim og amatøragtigt lavet, men den har det der skal til . Hvis du kan din Meat Loaf, vil du værdsætte den – ellers vil den være absolut intetsigende.

Tegningen rammer  nogle forskellige psykologiske hot spots, som den henter sin delingskraft fra. Her er mit bud fra hoften på et par af dem: 

Den trækker på den humor, som opstår når man blander formsprog

Den velkendte diagramstil fra f.eks. regneark, bruges overraskende til at præsentere lyrisk humor. Note til vordende humorister: Jeg har en tommelfingerregel som siger: Du bør altid bevare nogle velkendte elementer i dit humoristiske materiale. Du skal altså enten putte overraskende indhold i en velkendt form (som i dette tilfælde) eller du skal præsentere et velkendt indhold i en overraskende form. Eller blot blande kendt form med kendt indhold på nye måder – som hvis du sang din bilforsikringspolice som kirkesalme eller brugte speaken fra BIVA reklamer som scorereplikker  (ok, ikke de sjoveste eksempler – men du forstår pointen). 

Hvis du bevarer et eller andet element af noget kendt, bliver bevidstheden “kildet” af forskellen på noget kendt og noget ukendt og humor kan opstå – ofte hjulpet på vej af nogle af de mange referencer det kendte har med sig. Hvis hverken form eller indhold er kendt i forvejen, bliver resultatet ofte bare forvirring, da hjernen intet referencepunkt har og derfor skal bruge al din opmærksomhed på at afkode budskabet.  Lidt som noget fjernsyn med Rune Klan
 
Den har en forsinkelse indlagt

Det som gør tegningen sjov findes ikke på selve tegningen – man skal lige ud i baghovedet og hente den rigtige sang og afspille det lille stykke, før tiøren falder. Denne forsinkelse på et par sekunder gør at man først oplever tegningen som meningsløs og derefter får mening i den. Det kan hjernen rigtig godt lide – den elsker mening og hader ikke at forstå ting. Og i samme øjeblik man oplever mening, opdager man også den overraskende brug af den kedelige diagramform. I nogle meget kritiske sekunder herefter opståren fed følelse, som kan resultere i  ”den her skal nogen andre se” oplevelsen. 

Man får lov at virke smart 

Forbindelsen imellem Meat Loaf sangen og diagrammet er en lille smule raffineret. Og det er lige passende. Hvis den var skåret mere ud i pap var den ikke sjov – og hvis den var mere raffineret, ville alt for få mennesker fatte den. Den har en kulturel reference så man lige når at få følelsen af at man er musikalsk velbevandret. Også selvom at sangen har grovhittet verden over og det kan være svært at finde nogen over 30 som ikke har hørt den, gætter jeg på.

Primært har tegningen en “Oh yes, I get it” faktor. Og ved at sende den viser man den til andre med en “Do you also get it?” twist. Den påpeger desuden noget logisk absurd.  I sanglinjen “I would do anything for love, but I won’t do that” er der en selvmodsigelse som de fleste jo ikke forstår rent bogstaveligt. Vi forstår jo godt hvad manden mener, sådan omtrent. Men rent logisk er det jo noget sludder, som diagrammet så tydeligt viser. Og netop det kan være sjovt at være den der “afslører” for andre.

Den er grim og virker derfor som “undergrund”

Når man sender noget videre der ligner undergrund, signallerer man originalitet – men for fanden hvor ville jeg elske at finde ud af at det er Virgin Records (som udgav sangen i Europa) som står bag.

Subscribe without commenting
E-Mail: