Ser denne mand pædofil ud?

Posted by Anders Colding-Jørgensen on februar 23, 2009 under Alt og intet, Facebook, Psykologi | 2 Comments to Read

n609572436_1090167_715I forbindelse med oprettelsen af min rådgivningsgruppe om børn og forældre på  Facebook, blev jeg opmærksom på et særligt forhold ved sociale profilbaserede medier som Facebook: det er ikke muligt at skifte udtryk når man går fra et privat til et professionelt rum.

Noget af det som unge mennesker lærer når de er ved at blive voksne, er at forstille sig. De lærer at ikke alt hvad man tænker og føler egner sig lige godt til alle situationer. Derfor betragter vi det som en del af en vellykket indtræden i de voksnes verden, at man bliver i stand til at skifte og tilpasse sit udtryk til forskellige kontekster.

Hvis jeg talte til mine kunder som jeg taler til min søn, ville det måske virke forstyrrende på samtalen. Men hvis jeg kom hjem til min kæreste og talte som jeg gør til mine studerende, ville hun måske også bede mig om lige at tune ind. Det er altså en helt uundværlig del af at fungere imellem mange kontekster, at vi kan omstille os og variere vores udtryk. Ikke mindst hvad angår vores mimik og fremtoning. Og her er det at medier som Facebook faktisk hæmmer vores mulighed for at tilpasse os. Her har vi nemlig kun ét udtryk! Og det fungerer ikke altid lige godt i alle kontekster.

Da jeg oprettede fornævnte Facebook-gruppe, anvendte jeg det foto du ser herover som profilfoto. Det er et noget brysk foto som mine venner sagtens kan afkode, men på den nye Facebook-gruppe, affødte det følgende kommentar (bringes i uddrag):

Når du taler om at skulle rådgive os forældre om børn og internet og på samme tid profiler dig med et nøgen foto som profil billede, så tænker jeg straks her er der en pædofil som forsøger at skabe kontakt.

Det er selvfølgelig mulig at du forsøger at sende et andet signal med dit profil billede, men når jeg ser på dit profil billede hvor du sidder med mindst bar overkrop, i en positur der henleder tankerne på det nøgne, så er jeg ikke i tvivle, dig skal man passe på.

Det var jo ikke lige hvad jeg havde regnet med. Og uden at ville gå ind på tidens pædofiliangst, som forpester forholdet til krop, børn og nøgenhed, så må jeg bare konstatere at medier som Facebook reducerer vores udtryksmuligheder kraftigt, idet vores tillærte evne til at variere udtryk imellem kontekster ikke kan bruges i mediet.

I dag har jeg valgt et noget mere afdæmpet foto, hvor jeg smiler. IKKE fordi jeg vil ligge under for pædofiliangst, men fordi det her måske ikke ligner en fyr man har lyst til at spørge til råds…

  • Peter Kohler said,

    Naa, men i det mindste ved du da nu hvilket billede du skal bruge, hvis du nogen sinde stifter en paedofiligruppe.

  • Moa said,

    Hej! Mitt sista inlägg verkar ha försvunnit?

    Jag är enig med dig i det om pedofiliångesten! Den lägger sig som en tyk täppe över småbarnsföräldrars omdöme, tycks det mig.

Add A Comment

Subscribe without commenting