Tilgængelighed 2.0 – en forbandet god forretning!

Posted by Anders Colding-Jørgensen on april 29, 2009 under Alt og intet, Psykologi | Read the First Comment

(Tidligere bragt i Børsen)

Tilgængeligt webdesign er ikke bare et spørgsmål om at være et ordentligt og næstekærligt menneske – det er ganske enkelt forbandet god forretning. Det giver nemlig åbenlyse konkurrencefordel at ens produkter kan bruges af flere og  er skabt af de mest motiverede medarbejder i en socialt ansvarlig virksomhed.

Hvad ved du egentlig om tilgængeligt webdesign?

Spørger man en række tilfældigt udvalgte beslutningstagere med ansvar for et firmas eller en organisations website om deres viden om tilgængelighed, får man almindeligvis det svar at tilgængelighed handler om at give blinde adgang til at få læst websitets tekster op med en skærmlæser. Ganske få kan desuden associere tilgængelighed med at ens kode er valideret i relation til W3C’s specifikationer for HTML 4.01 og CSS 2.0 – uden dog at kunne redegøre detaljeret for sammenhængen.

Nogle af de mere avancerede kan oven i købet nævne yderligere et par former for funktionsnedsættelse, som et tilgængeligt webdesign kan kompensere for. Det kan dreje sig om mennesker med bevægelseshandicap (kan sitet navigeres med TAB tasten og er der tastaturgenveje til centrale funktioner?), ældre brugere (er teksten fri for computerslang og jargon, kan teksten skaleres op i størrelse?), ordblinde (er der supplerende tegninger og pictogrammer og kan man få teksten læst op?), besøgende med ældre computere eller browserversioner (kan de centrale funktioner anvendes uden Flash, active X eller en 1024×756 skærm?), mennesker med dansk som andetsprog (tilbydes sitets indhold på et letforståeligt dansk), eller mennesker med problemer med overblik og hukommelse (er der sitemaps, “brødkrummer” og detaljerede hjælpesider?).

Alle disse brugergrupper udgør tilsammen en stor del af et givet lands befolkning. Det er din genbo, der ikke kan bruge netbank, din mor der ikke kan spare penge på telefoni, forældrene til dine børns legekammerater der ikke kan finde de billige rejser og måske dig en dag, din kæreste, dine egne børn, der pludselig ser verden skrumpe og oplever, at de mange valgmuligheder vi alle tager for givet, pludselig bliver til ganske få eller forsvinder helt. Alene derfor burde det være helt åbelyst for enhver at firmaer og organisationer, der publicerer webbaseret information, bygger CMS’er eller udbyder diverse webtjenester, har et fælles ansvar for at tilstræbe optimal tilgængelighed og dermed bidrage til at  mennesker med funktionsnedsættelse også kan nyde informationssamfundets muligheder.

Slut med tudefjæs

Dette er baggrunden for arbejdet med at skabe større tilgængelighed – men det er desværre samtidig også tilgængelighedsarbejdets største problem. Denne tilgang handler nemlig om at begræde en masse menneskers handicap og motivere udbyderne ved at skabe medlidenhed og dårlig samvittighed  – eller i bedste fald påkalde sig solidaritet og næstekærlighed. Det betyder ikke, at ovenstående er forkert. Det vil vel ingen påstå. Det betyder blot at fortalerne for tilgængelighed taler et sprog, der meget dårligt kan forstås i en forretningsmæssig verden. Og sidst, men ikke mindst: ved at tale i stakler og ansvar, overser man totalt den helt fantastiske potentiale, der ligger for en virksomhed i at få en ordentlig tilgængelighedspolitik indarbejdet i organisation, produkter og markedsføring. Fordelene er store og kan let samles op og oversættes til meget store konkurrencefordele i en verden, hvor oplevelser er den vigtigste værdiskabende faktor på produktsiden og virksomhederne kæmper for at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft.

Tilgængelighed giver bedre produkter og lavere udviklingsomkostninger

Tilgængelighed handler om at forberede sine produkter – her websites – på brugernes forskellighed. Med fremkomsten af mange nye former for computere, smartphones, browsere og opkoblingsformer, betyder et fokus på tilgængelighed, at jeres website slår konkurrenterne med hestelængder, når det drejer sig om at komme ind på fremtidens platforme. Man nødt til at overholde en række standarder for at sikre, at et website kan læses af diverse specialbrowsere – som skærmlæsere for blinde. Man kan ikke umiddelbart tage udgangspunkt i, at noget der er lækkert i Internet Explorer  virker i disse specialbrowsere. Men ved at lægge sig op af anerkendte standarder, oplever man pludselig, at ens website kan tilgås af PDA’er, smartphones og webbrowsere der ikke var kendt, da sitet blev udviklet. Tilgængelighed er derfor et stærkt lokomotiv for at skabe bedre designvaner og reducere udgifterne til fremtidig udvikling og vedligeholdelse. Et klassisk eksempel er, at mange webdesigns stadig er opbygget med HTML-tabeller. Disse er meget forvirrende for blindes skærmlæsere. Når man fjerner tabellerne og bruger stylesheets i stedet, kan ens site pludselig også læses på mange mobiltelefoner og opdateringer og design bliver meget nemmere og hurtigere.

Tilgængelighed som Corporate Social Responsibility

Flere og flere virksomheder anvender i dag en del af virksomhedens overskud til at støtte velgørende formål. Dermed kan virksomheden sende et signal til omverdenen om, at man ikke blot er fokuseret på profit og dermed gøre sine produkter mere spiselige for den politisk bevidste forbruger. Disse aktiviteter er dog ofte rimeligt gennemskuelige for den moderne forbruger, der nemt kan komme til at se aktiviteten som et påklistret alibi, der ikke kan forbindes direkte med produktet eller virksomheden. Det betyder ikke at disse aktiviteter ikke virker – man får bare ikke ret meget for pengene. Ved at anvende de samme penge på at gøre firmaets website og andre produkter optimalt tilgængelige – og kommunikere det aktivt til forbrugerne, kan virksomheden profilere sig som socialt ansvarlig på en måde, der er dybt forankret i produkterne og dermed medvirker til at distancere både virksomhed og produkt fra konkurrenterne. Tilgængelighed er altså en måde at integrere den sociale ansvarlighed i virksomhedens produkter og ikke blot klistre den udenpå.

Tilgængelighed som HR-redskab

Man kan efterhånden fordre svin med de undersøgelser der viser, at løn må vige pladsen som væsentligste paramenter, til fordel for meningsfuldhed, arbejdsmiljø og spændende opgaver, når danskerne vælger arbejdsplads. Hvis din virksomhed ønsker at tiltrække højtuddannede mennesker med sociale kompetencer, kreativitet og ledelsesegenskaber, er tilgængelighed “second to none” som redskab til at præsentere virksomheden som en helhedsorienteret og ansvarlig arbejdsplads uden at miste fokus på produktet, kunderne og kvaliteten. Hvad tror du der ville ske, hvis dine medarbejdere blev opmuntret til at skabe størst mulig tilgængelighed for alle medborgere i alle led af jeres daglige virke? Hvad ville der ske med produkterne? Hvad ville der ske med samarbejdet? Hvad ville der ske med motivationen? Hvad er der at tabe?

Hvis du kan finde en bedre, billigere og mere meningsfuld måde at opnå en konkurrencefordel på, så må du gerne fortælle mig om den.

Subscribe without commenting
E-Mail: