Derfor vil begrebet “sociale medier” ikke overleve ret længe endnu!

Posted by Anders Colding-Jørgensen on marts 4, 2010 under Alt og intet, Facebook, Psykologi, Twitter | 8 Comments to Read

Hej - jeg arbejder med sociale medier!

Hvis man skal finde en meningsfuld anvendelse af begrebet “sociale medier”, så må det være at det er medier der i teorien giver alle en lige mulighed for at komme til orde og deltage i samtalen. “Sociale medier” har altså en grad af horisontalitet; frem for at være domineret af en afsender og nogle modtagere, kan vi nu alle fungere som både afsendere og modtagere.

Når man med den definition betragter medier som Youtube, Wordpress.com, Facebook, Twitter osv, så passer den jo temmelig præcist. Alle kan oprette en blog eller lave en profil. Når begrebet alligevel ender med at være et pop-begreb, som snart vil forsvinde, er det fordi det faktisk ikke tilbyder noget fundamentalt nyt. For hvad vil det sige at alle kan fungere som både udgivere og brugere eller afsendere og modtagere? Det vil ikke sige andet end hvad internettet har handlet om fra dag nul!

Internettet er nemlig skabt horisontalt (eller socialt, om du vil), i den forstand at alle kan sætte en server op og alle IP-numre i princippet er lige. At alle kan deltage på lige fod er altså ikke noget som Facebook eller Wordpress har skabt – det er bygget ind i internettets fundamentale struktur! I begyndelsen af www (1994) da alle fik mulighed for at publicere HTML-dokumenter, kom jeg online på Københavns Universitet (på den svimlende hurtige 2mbit forbindelse som hele universitetet delte) og det varede ikke længe før jeg begyndte at lave mine første grimme hjemmesider. Og det som var gældende den gang var at det var besværligt at skulle opfinde alt fra bunden.

Derfor var det en befrielse da de første formaliserede værktøjer dukkede op fra 1998-99, i form af CMS-systemer. Faktisk lavede mit første selvstændige firma netop CMS-systemer til små og mellemstore virksomheder i 1999-2000 og jeg husker hvordan virksomhederne gerne gav afkald på nogle designmæssige frihedsgrader, imod til gengæld at få en struktur. Et i teorien uendeligt antal designmuligheder blev altså her erstattet af nogle strukturerede systemer og nogle navigationsmæssige designkonventioner. Internettet var modnet og dets tilgængelighed var øget – og nettets samfundsmæssige betydning kunne derfor tage nogle kæmpe skridt fremad. Det var ikke en revolution, det var en formalisering som voksede frem organisk, på markedets vilkår.

Det som sker i disse år, med medier som Facebook, er heller ikke en revolution – det er også bare evolution. Yderligere institutionalisering gennem almene standarder og en række nye globale tjenester fratager os nogle frihedsgrader men giver os i stedet tilgængelighed og større anvendelighed. Og som følge deraf stiger nettets samfundsmæssige betydning. Men intet er fundamentalt ændret! Internettet er stadig socialt i sin struktur og “sociale medier” er bare internettet i enhver væsentlig betydning.

Det betyder ikke at nettet har fået mindre betydning – tvært imod. Men blot at begrebet “sociale meder” ikke tilbyder os andet end en gradsforskel. “Resten” af begrebets funktion handler mest om et skabe en diskurs som gør det muligt at tale om internettets stigende betydning for os som personer. Denne samtale foregår nemlig i høj grad i det offentlige og journalistisk medierede rum (jo den gør – for langt de fleste af os!) – og en stor del af vores journalistik drives jo som bekendt af oplevelsen af nyhed og påtrængende aktualitet!

Også websites som vi normalt ikke anser for at være “sociale” (som f.eks. store corporate sites) bygger på den samme sociale struktur. Alle kan i princippet lave et website magen til – og hvis vi ikke gør det, er det ikke internettet skyld. Alle websites er så at sige bygget på en social/horisontal grund – men hvor virksomheders website opererer på en makro-plan (du skal selv oprette et tilsvarende corporate site for at blande dig i dén samtale), så har vi disse år fokus på mikroplanet. På den del af samtalen som handler om ord, billeder og sætninger som har enkeltpersoner som afsender.

Begrebet “sociale medier” peger altså på en yderligere institutionalisering af internettet – intet mere! Den analytisk korrekte term ville være “det moderne internet” eller bare “internettet”. Men det betyder jo ikke at du skal holde op med at bruge begrebet – jeg bruger det selv, for ellers forstår potentielle kunder og samarbejdspartnere ofte ikke hvad jeg taler om i 2010. Men du skal bare ikke tro at du taler om noget konkret. Er du i tvivl, så prøv lige at spørge sidemanden om en konkret definition (ikke eksempler, det er for nemt) på sociale medier.

Hvis du vil sige noget konkret, som samtidig giver mening, så kan du prøve en øvelse jeg introducerede tilbage i 1999, da jeg alt for ofte oplevede at den nørd der skiftede toner på printeren og installerede PC’er pludselig sad med ved møderne om virksomhedens kommende website (det hele handler jo om computere, ikke?). At spørge computernørden om hvordan virksomhedens website skulle se ud, svarer til at spørge din mekaniker hvor du skal rejse hen på bilferie. Det giver jo ingen mening – og for at få flyttet fokus hen på det forretningsmæssige, hvor samtalen hører hjemme, introducerede jeg følgende dogme, som jeg foreslog til mine møder:

“Prøv at fortælle hvad I gerne vil opnå, uden at bruge navnet på nogen teknologi!”

Hvis du ikke kan det, har du fokus det forkerte sted (din nørd ;o). Det eneste vigtige samtaleemne er nemlig – som det altid været – hvordan vi driver og udvikler vores organisationer! Ikke hvad forskellige ting på internettet for tiden bliver kaldt af journalister.

Derfor vil begrebet “sociale medier ” snart gå samme vej som “virtuel”, “cyber”, “web 2.0″ og “dot.com”, hvis ikke det skifter betydning (ordet “social” er jo ret alment og slidstærkt) til noget langt mere præcist, som handler om processer og ikke et antal websites.

Adam Bindslev said,

Langt hen af vejen er jeg enig, men jeg syntes faktisk at der er noget betydning i begrebet “sociale medier” som er fundamentalt anderledes end det, som har været før. Nemlig at blogs, FB, Twitter, Youtube, Flickr og så videre har dialogen med som fundamental præmis og ikke bare en mulig sidefunktion. Netop ved at mediet i sig selv gør det nemt at lave relationer, indgå i samtaler og skabe reelle forbindelser mellem afsender og modtager (som så i virkeligheden bliver mere eller mindre ligestillede som bidragsydere i en fælles samtale).

Derfor mener jeg at de “sociale medier” udgør noget helt nyt – og noget som vi ganske enkelt ikke har udfyldt endnu. For mange af os som har blogs ved vi godt at vi inviterer til dialog med vores kommentarfelter … men også at den dialog kun uendeligt sjældent finder sted. Vi inviterer til en fest, men gæsterne bidrager ikke. Det er den sande udfordring for de sociale medier – at få dem til at fungere socialt.
Anders Colding-Jørgensen said,

Hej Adam – tak for bidrag.

Jeg er faktisk ikke enig med dig i at disse medier har “dialogen som fundamental præmis”. Det er efter min mening et rent postulat som endvidere indeholder den analytiske fejlslutning der er, at behandle en masse fundamentalt forskellige sites som om de var ét fælles fænomen.

Man kan med lige så stor (eller lille) ret indsætte selvfremstillingen, relationen eller anerkendelsen som præmisser for vores brug af disse medier. Eller man kan med måske med en hel del større ret påstå at dialogen er en fundamental præmis for email og mobiltelefoner, som så også er sociale medier?

Jeg påstår jo ikke at internettet ikke har med dialog at gøre – men at det ikke udgør en revolution – blot en evolution. Mennesker har haft dialog på internettet siden det kom frem – og på BBS’er før da. At det er blevet lidt smartere nu er ikke noget fundamentalt nyt.

At man satte en timer på brødristere har ganske givet sparet verden for mange tons brændt brød – men det fik ikke apparatet til at være andet end en brødrister.
Jesper Andersen said,

Spændende indlæg og kommentarer! Jeg har selv smidt en kommentar på K-forum, hvor jeg så indlægget først!

mvh
Jesper
Lea said,

He he. Åh, hvor jeg kender det der med at man betragtes som computernørd (eller webdims, som jeg også er blevet kaldt), selvom man egentlig fotsøger at arbejde med de kommunikative mål med et tiltag. Et indledende møde den anden dag, med nogen der gerne ville “noget med Facebook” sluttede med at jeg bad dem vende tilbage med en liste over deres mål ift relationsopbygning med deres kunder, hvortil svaret var: ja ok, jeg sender en kravsspecifikation. *klask*
Amjad Halim said,

>>Man kan med lige så stor (eller lille) ret indsætte selvfremstillingen, relationen eller anerkendelsen som præmisser for vores brug af disse medier.

Må jeg foreslå ‘overspringshandlingen’ som grundliggende præmis.
René Borup said,

hi Anders,

Jeg tror jeg forstår din pointe, altså lidt med gammel vin på nye flasker. Ligesom internethandel ikke er spor anderledes end kuponsalg endsige den gode gamle udbringning af købmandsvarer (bortset fra at rækkevidden måske er blevt noget større). Og du har ret. Ligesiden nettet kom for at blive. så har alle og enhver i princippet kunnet udgyde sig om hvadsomhelst og virksomheder har kunnet føre en konstruktiv dialog med venner og fjender.

Men, og dog, og så alligevel. Enhver har kunnet råbe op, men det har ikke været enhver beskåret at blive hørt – uanset hvor højt der er blevet råbt. Med Facebook. Linkedin, Twitter m.m. så har man da i det mindste en ret god chance for at blive hørt af sine ‘forbindelser’! Så en hvis form for yderligere demokratisering er der vel i det mindste tale om, eller hvad?

By the way, fed stop spam app! Hellere ‘Fast apricot’ end FFghtd7

God weekend!
Social buzz = det asociales dødskamp | Digit.alt! said,

[...] siger Anders Colding-Jørgensen, der i et indlæg på sin blog netop argumenterer for, at det vi kalder for sociale medier i virkeligheden bare er internettet i sig selv, hvor vi siden det blev offentligt tilgængeligt har haft muligheden for dels at komme til orde og [...]
Lisbeth Scharling said,

Længe før Internet blev udbredt, var der tusindvis af mennesker verden over, der kommunikerede sammen via computer, modem/telefonlinje og Fidonet – om fælles interesser. Fidonet bestod af en række såkaldte BBS’er, man kunne være medlem af og således kommunikere med andre medlemmer af BBS verden over.

Jeg blev medlem af Fido-net i 1989 og har uafbrudt siden brugt min computer til være social online.

“Sociale medier” online er således ikke noget nyt – men særdeles udbredt verden over længe før internet blev udbredt. De første år med internet var det Usenet, der var det primære sociale medie online.

De sociale medier online har altså blot på mange måder udviklet sig undervejs. Men netiketten – de grundlæggende “regler” for, hvordan man gebærder sig online, hvis man ikke vil gøre sig upopulær – har i sin grundsubstans ikke ændret sig væsentligt siden Fidonet i 80′erne og Usenet i 90′erne.