Men jeg kan godt nikke genkendende til det passivt-aggresive element, det giver sig fx udslag i meget sarkastiske kommentarer og updates fra min side :-D

Se blot denne kommentar:

Uuuuh ha’ – DEN dommer skal ik’ tænke sig at støde ind i mig en mørk aften. – Så blir jeg li karate kid et par min. da :o !!!!!!!! Hvis man ik kan dømme rigtigt, sku man evt. skifte arbejde ;S Møgkælling !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Som blev fuldt op med dette:

Min kæreste er blevet idømt 3 måneders fængsel, for …………. Så jeg blev jo pænt gal, og skreg lidt af dommeren inde i retten – Sku jeg så aldrig ha’ gjort, jeg ku selv være røget ind, for at fornærme en embedsmand (Dame) midt under en retssag! Men jeg var satme gal. Men nu blir det taget op igen i en ny retsag – Noget der blir kaldt for ‘landsretten’! Og så skal ALLE vidnerne sidde og forklare sig selv én gang til. Og så må vi se hvad der sker, om der er flere dommere jeg burde skyde :b Hader uretfærdighed!

Men mit spørgsmål er ikke hvorfor eller om vi optræder socialt – men i højere grad: Hvordan viser vi aggression, når vi gør? Er det ved at undlade at svare eller kommentere? Ved at undlade at trykke “like”? Skriver vi en forklædt sviner? Svaret er jo sikkert ikke entydigt (folk er forskellige) og måske heller ikke så forskelligt fra den måde vi agerer på i meat-space. Men alligevel er relationer på Facebook mere binære. Man er enten venner eller ikke. Selvom informationsmængden kan varieres, så konstitueres relationer anderledes.

Hvilken betydning har det at folk kan droppe os på Twitter hvis vi er uforskammede? Hvordan udspiller magt sig? Det er f.eks. ikke ligegyldigt om man har høj eller lav status på Twitter. Om man vælger at følge folk tilbage, når de følger én, eller ikke. Ingen taler om det – men under den venlige og konfliktsky overflade, er der stadig magt, aggressioner og misundelse.

Det er jo ikke en stor nyhed – men i denne omgang blev jeg lidt interesseret i at sætte ord på det usagte. Og måske at skrabe lidt i pænheden.

Interessant observation.

På Facebook tror jeg det er fordi vi oftest taler med folk vi faktisk kan lide og har en historie med – og folk som kender dem du kender som de kender. På Twitter er du helt offentlig. Alle kan følge med og aggressiv adfærd justeres af markedet. Personen kan blokeres og rapporteres på ét sekund. Det er en slags frihed under ansvar. Moderatoren er dig selv eller et par gutter i San Fransisco.

Hvor ser du egentlig de helt vilde aggressioner henne på internettet? I debatfora hvor folk gemmer sig bag ikke-sigende og 100 % anonymiserede avatars. Gerne hvor en ny debattør ankommer og flere mere “erfarne” debatører kan angribe den nye som et ulvepak. Helt anonymt i ly af deres profil. Jo mere åbent et netværk er, jo mindre aggression vil du se.

Vi ser ikke rigtigt nogen aggressioner i det virkelige liv når mange bekendte/venner er samlet. Vi har en social kontrakt som vi alle opfylder hver gang – også når chefen burde svines til. Det gør vi bare ikke.

De kender hinanden og muligheden for konklikt er ret lille. Vold og aggresivitet opstår nok oftest i folks private hjem når ingen kigger eller ude på gaden mellem uforpligtede fremmede som lige har mødt hinanden.

Så nettet ser jeg i dette tilfælde som et spejl af virkeligheden.(dk)

Det betyder også at jeg tror du skal ned i de direkte beskeder på Twitter og Facebook for at se tilsviningerne. Bagtalelse er der nok af så det må også ske på de sociale netværk hvis spejlingen skal holde.

“Markets Are Conversations” tankegangen passer ganske godt på dette spørgsmål. De grimme af dem gemmer sig bare lidt hvis afsender er for tydelig.

Interessant emne! Jeg bruger nogle artikler (e.g. Voelpel, Eckhoff and Förster, 2008; Weinberg, 2003) i min phd om gruppedynamikker. I de artikler bliver emotioner i real groups og virtuele grupper sammenlignet. Nogle af deres resultater viser at compasion, care, mutual help and altruistic behavior er set mere i virtuele grupper, og at deltager fill in the blanks (af virtual kontakt) with idealization. Desuden er the bystander effect mindre og helping behaviour størrer i storgruppe af en vist størrelse. Kenner du de studier?

Held og lyke med din studie.
Manon