Nej, man kan ikke hacke Foursquare, ligesom man ikke kan hacke sit kamera

At det er muligt at angive et andet sted end man egentlig opholder sig på lokationstjenesten Foursquare er blevet kaldt en mangel ved tjenesten. Men det er faktisk kun fordi den bliver forstået som et spørgsmål om eksakt geografi – og det er helt forkert.

Hvis jeg for 5 år siden havde foreslået dig at du lagde fotografier af din aftensmad og dine børn ud på internettet til skue for folk du måske ikke har set i 10 år (om nogensinde), er der stor sandsynlighed for at du havde fundet forslaget ret exsotisk og pure afslået tanken. Og her, 5 år senere, gør vi det næsten alle sammen på Facebook.

Det skyldes primært at Facebook er blevet en integreret del af vores virkelighed og for mange af os den eneste måde vi holder vores netværk af nærmere og fjernere relationer opdaterede på. Snart giver de “smarte” mobiltelefoner og sociale netværk også mulighed for at vi kan dele de geografiske steder vi besøger.

Og med mindre du tilhører de garvede Twitter- og smartphonebrugere, som allerede i dag bruger teknologien hjemmevant, vil du nu igen ryste på hovedet og mene at det “skam er noget pjat” og “hvorfor skulle folk dog interessere sig for min position?”. Og om 5 år vil du så huske tilbage på den gang i 2010 hvor man selv skulle indtaste eller forklare hvor man er henne og med et suk vil du konstatere at der godt nok er sket mange fremskridt siden den gang. Det er jeg selv ret sikker på – men det behøver du naturligvis ikke at være.

Hvad har billeder og geoposition nu med hinanden at gøre?

En hel del faktisk. At dele sin position med andre mennesker handler nemlig ikke om at tænde for GPS-chippen og løbende broadcaste vores geografiske bevægelser. Ikke i første bølge, i hvert fald. Det handler om at “checke ind” – at fiske mobilen frem og bede GPS’en finde dit nuværende sted (eller oprette det hvis det ikke findes) og så trykke på en knap der fortæller alle f.eks: “Jeg er på Palles Bodega lige nu”. Og vi checker ind på steder som har en eller anden form for mening for os – ikke på kryptiske længde- og breddegrader.

Og hvad betyder det så? Det betyder at vi kan forstå vores steder på nøjagtigt samme måde som de fotos vi deler; nemlig som en måde at iscenesætte en udgave af os selv i de forskellige sociale arenaer på nettet. Og netop elementet af iscenesættelse er nøglen til at vi overhovedet gider at bruge teknologien. Hvis vi ikke selv kan kontrollere vores output, bliver det nemlig ret svært at bruge socialt gennem medier. Ville du sætte et kamera fast på hovedet og dele ALT hvad du så på i løbet af en hel dag? Nej, vel – det er en hæslig tanke – i hvert fald i 2010 for andre end de mest radikale lifestreaming-freaks. Vi vil gerne dele udvalgte fotos og videoer vi selv har en vis kontrol over. På samme måde er det heller ikke attraktivt at dele en løbende geografisk strøm. I stedet udvælger vi helt selektivt steder der passer til vores sociale identitet.

Du kan lyve med både fotos og steder

Og lige som man sagtens kan uploade et billede af en aftensmad, man slet ikke har spist eller en bil der ikke er ens egen, kan man faktisk også  “checke ind” på steder man kun er gået forbi eller aldrig har været. På Foursquare kan man f.eks. nemt vælge et sted fra listen af venners indcheckninger og checke ind som om man selv var der – selvom man er 1000 kilometer væk. Og netop det er der nogle der har kaldt Foursquare hacking, men det er efter min mening komplet misforstået.

Vi “hacker” nemlig alle sammen vores selvbillede lidt på sociale medier (jo – også dig)  og det er faktisk hvad vi forventer af hinanden. Men gør vi de for meget, bryder medierne sammen for os. Der er nemlig et lag af social kontrol på vores selviscenesættelser, som gør at de ikke bare går op i ren fantasi. Vi kan udvælge den mest attraktive udgave af vores virkelighed på Facebook (og faktisk også godt “forbedre” den en smule) men hvis vores billede på nettet afviger for meget fra det billede folk oplever når de møder os, vil det være absolut socialt uacceptabelt for vores netværk, med mindre det kan frames som humor eller ironi.

Jeg kan f.eks. vise et billede af mit bil når den er helt nyvasket – eller dele billeder fra nogle af de få gange i år, jeg  fik nosset mig sammen til at gå en tur omkring Bøllemosen. Men hvis jeg i ramme alvor viser et billede af en andens bil som om den var min egen eller deler billeder af andres skovture som om jeg selv var med, vil det blive oplevet som komplet uacceptabelt af mit netværk og jeg vil blive afkrævet en forklaring eller udstødt.

Så når folk som Krazydad skriver blogindlæg om at “hacke” Foursquare så skal du forestille dig at han gjorde det samme med fotos, som han har gjort med steder – altså at han viste sine Facebook-venner et billede fra Nordpolen og fortalte at han selv lige havde taget det i sidste uge. Eller at han oprettede en falsk profil for Martha Stewart m.fl. Hvis man bruger sin profil på den måde, holder den op med at fungere. Folk vil måske følge den fordi den er Krazy – men ingen vil længere tro at han rent faktisk har været de steder han checker ind.

Det er altså ikke din GPS-chip du skal stå til regnskab for, men dit netværk, hvis du vælger at lyve for dem. Så når Krazydad skriver et blogindlæg om sin besynderlige adfærd på Foursquare, så er det ganske givet også motiveret af at han har brug for at tilføje det lag af ironisk distance, der gør at hans Foursquare-venner kan se ham som en helt utroligt sofistikeret og snedig bruger af Foursquare og ikke bare en lystløgner med for meget tid.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *