På geosociale medier er begrebet overvågning totalt forældet

Posted by Anders Colding-Jørgensen on juni 2, 2010 under Lokation, Psykologi | 2 Comments to Read

Forleden spiste jeg frokost med en advokat for en dansk forbrugerorganisation og vi kom ind på lokationsbaserede tjenester. Hun udtrykte stor bekymring den overvågning og de krænkelser af privatlivets fred, som hun mente ville blive konsekvensen, når vi i stigende grad begynder at afgive vores geografiske position med mobiltelefon.

Det er en bekymring jeg ofte hører – især fra mennesker som ikke helt forstår psykologien bag vores brug af netmedier i 2010. Vel er overvågning (forstået som den situation hvor mennesker skjult betragter aspekter af andre menneskers liv- med eller uden onde hensigter) et problematisk fænomen, man skal tage alvorligt. Men hvis man forsøger at forstå vores brug af geosociale medier udelukkende ud fra en overvågningsdiskurs, så er man perfekt rustet til ikke at fatte en brik af hvad der foregår.

Det allerstørste problem med overvågningstænkningen er at den indeholder en analytisk præmisse, som ganske enkelt er forældet i relation til danskernes mediebrug. I en overvågningstænkning er det nemlig den som betragter andres position som er subjektet (altså den som foretager sig noget). Den som bliver overvåget er reduceret til et passivt objekt (altså den som nogen foretager sig noget med). Denne tænkning passer fint til de situationer hvor man sætter en GPS-chip på sin bil eller sin gamle bedstemor, for at kunne finde dem når de bliver væk. Men den giver absolut ingen forklaringer på hvorfor vi selv vælger at fortælle andre hvor vi er henne.

Og at vi selv aktivt vælger at fortælle andre om vores position, kommer til at være tilfældet i helt overvejende grad, med de nye geosociale medier. Vi gør det jo allerede hele tiden i dag. Er du i tvivl, så se på dit Facebook feed – der fortæller du selv og alle dine venner konstant hvor I er henne – og med hvem. I er på restaurant, på Roskildefestival, i skole, med kæresten, på skiferie eller nede på molen med et glas hvidvin og en engangsgrill. Vi fortæller om det, fordi de steder vi færdes har fortalt en stor del af historien om hvem vi er, så længe der har været mennesker til. At fortælle hvor vi er henne er altså ikke noget der kan forstås som selvstændigt fænomen. Det har intet med GPS eller mobiltelefoner at gøre. At meddele vores geografiske position er en forlængelse af vores sociale identitet, som allerede idag har en stor online-komponent for mange af os.

Den største trussel for os i langt de fleste tilfælde, vil derfor ikke være at vi bliver overvåget – men at ingen gider at se hvor vi er henne!

Subscribe without commenting
E-Mail: