Det du tror er dit Facebook-netværk, udgøres i virkeligheden mest af alt af din egen fantasi

Posted by Anders Colding-Jørgensen on februar 10, 2011 under Facebook, Psykologi, Twitter | Read the First Comment

Facebook har givet mennesker adgang til at opsamle og fastholde flere sociale relationer end nogensinde tidligere i historien – og vores hjerne kan slet ikke følge med. Derfor opererer vi det meste af tiden med en med en generaliseret forenkling, der ikke nødvendigvis har ret meget med virkeligheden at gøre.

Det er ikke ualmindeligt at have flere hundrede online relationer på Facebook og det har fået forskere til at forsøge at forstå hvad der egentlig sker med menneskers relationer, når de pludselig “skalerer” fra de få nære, til de mange hundrede online.

Nogle har forsøgt at sætte en øvre grænse for vores “netværksevne” ved at inddrage det såkaldte “Dunbar’s number”, som i en forenklet form siger at vi er i stand til at fast- og vedligeholde ca. 150 sociale relationer ad gangen, før det sociale felt bryder sammen. Men lad mig straks slå fast at Dunbar’s number, foruden at være et meget teoretisk begreb som er udledt ved at studere primaters adfærd, er beregnet på grupper - ikke enkeltpersoner.

Hvor en gruppe er et sociocentrisk netværk – altså et netværk hvor alle eller mange kender hinanden og har ikke noget egentligt centrum, er en facebook profil et ego-centrisk netværk. I et Facebook-netværk er eneste nødvendige fællesnævner for medlemmerne at de kender én person. Nemlig den person som har Facebook-profilen og dermed står i centrum for alle relationer. Et Facebook-netværk er dermed et personligt fænomen og det er yderst sjældent at to har nøjagtigt samme netværk.

Faktum er, at hvis der virkelig findes en form for øvre kvantitativ grænse, så går den snarere ved 10 end ved 150 relationer. Og det skyldes den menneskelige hjernes begrænsninger.

Menneskets begrænsede opmærksomhed er flaskehalsen

Da vi det meste af tiden ikke sidder og ser på samtlige Facebook-venners profilbilleder – men kun ser dem som skriver eller kommenterer på Facebook og måske oftest opererer med et billede af dem i vores hukommelse, kommer en forståelse af vores adfærd på Facebook i meget høj grad til at handle om at forstå vores hukommelse. At forstå den enkelte facebook-brugers evne til at fastholde andre i bevidstheden.

For når vi deler et foto eller checker ind på et geografisk sted, ser vi ikke nødvendigvis en liste af Facebook-venner foran os. Det betyder at vi faktisk ikke forholder os til de relationer der reelt findes på Facebook, men til dem vi kan huske. Og her bliver det interessant, for al forskning gennem de seneste 30 år tyder på at vi ikke er i stand til at fastholde mere end 7 +/- 2 elementer i vores bevidsthed ad gangen.  Oversat til Facebook, betyder det at du ikke er i stand til at holde flere end max 9 af dine Facebook-venner i bevidstheden på én gang. I realiteten vil jeg tro at det er færre og nyere dansk forskning peger på at tallet for vores attention span snarere ligger på under 5 samtidige elementer i bevidstheden.

Det du tror er dit Facebook-netværk, er i virkeligheden en grov forenkling

Men hvem er det så du deler en statusopdatering med, hvis det ikke er hele dit Facebook-netværk? Svaret er at det er en generaliseret forenkling af dit netværk, du  deler med. Og det er en du selv konstruerer. Den generaliserede forenkling er en diffus masse af “nogen” som du danner af en blanding af dine egne personlige psykologiske forestillinger om omverdenen og en påvirkning fra de få mennesker der konkret blander sig i debatten på Facebook og dermed er synlige.

Hvis du er et menneske med lavt selvværd og logger på Facebook og får en negativ kommentar eller to – eller endnu værre: slet ingen feeback fra verden, så kan du meget nemt komme til at danne en generaliseret forenkling af dit netværk, som går ud på at “folk på Facebook ikke kan lide mig” og føle dig udelukket. Også selvom der måske sidder en hel masse mennesker som faktisk synes du er fantastisk. Men din hjerne kan bare ikke håndtere “en masse mennesker”. Den kan håndtere utroligt få ad gangen – typisk dem den kan se – og bruger dem så til at skabe en den generaliserede forenkling, som er den du til hverdag kender som “dit Facebook-netværk”.

På Twitter kan man fra tid til anden opleve mennesker som udtrykker deres store glæde over det varme og kærlige Twitter-netværk i tweets og i blogindlæg, vædede af glædestårer.  Her er der ikke tale om at mennesker har foretaget en generel vurdering af hele deres netværk. Der er i stedet tale om at nogle få har interageret med dem og hjulpet dem til at skabe en varm og kærlig generaliseret forenkling af deres netværk, som sikkert ofte har fundet klangbund i deres egen personlige stemningsleje.

Hvorfor er det her overhovedet relevant?

Det er relevant fordi hvis ingen kan fatte hele deres online netværk og derfor danner en generaliseret forenkling ud fra de få, de interagerer med. Så har din egen kommunikation en større betydning end du egentlig er klar over. Hvis der ikke skal mere end 3 personer som skriver noget kærligt og hjælpsomt til at snyde vores hjerne til at tro at hele netværket er varmt og venligt, så kan du jo gøre en kæmpe forskel med en lille indsats. Og hvis du smider en sviner, så bidrager du til en mere negativ social virkelighed end du måske lige havde tænkt over.

Èn ting kan du være sikker på: Din opfattelse af dit sociale netværk og dit reelle netværk har ikke nødvendigvis ret meget med hinanden at gøre – det forhindrer din begrænsede hjerne ganske enkelt.

Subscribe without commenting
E-Mail: