Facebook ændrer internettet fra en global informationsøkonomi til en lokal identitetsøkonomi

Med Facebooks indførelse af “tidslinjen”, som viser et mere samlet billede af vores online-aktiviteter, bliver en forståelse af identitetsøkosystemer vigtigere end nogensinde før, for det er nøglen til at forstå hvorfor indhold deles online og hvorfor individer og forbrugere handler som de gør.

Med Facebooks afskaffelse af anonymiteten online, handler internettet ikke længere primært om informationer, men om identitet. Og vi skal ikke længere forstå internettet som et postkontor, hvor indhold sendes omkring, men som en åben arena for vores identitet og selvfremstilling.  En arena som er en lige så legitim del af virkeligheden som hjem, arbejdspladser, gadeliv og samfundets andre sociale flader.

Prøv at huske 5 år tilbage. Den gang var den almindelige beskrivelse af internettet at det var et komplet anonymt sted. På nettet kunne man frit eksperimentere med køn, alder og profession, da ingen anede hvem der sad i den anden ende. “On the internet, no one knows you’re a dog”, lød en humoristisk talemåde i den periode vi i dag kan se tilbage på som det anonyme internet.

I internettets anonyme fortid oprettede man sig på alverdens webtjenester (som f.eks. MySpace), med et alias – et helt unikt brugernavn som skjulte hvem der befandt sig i den anden ende af netforbindelsen. Man kunne ikke hedde noget som en anden brugere på sitet allerede hed, ligesom man ikke kunne finde andre mennesker man kendte i forvejen, med mindre man fik deres brugernavn eller kendte deres email adresse.

Har du lagt mærke til at vi ikke har hørt internettet omtalt som et anonymt sted, i de sidste 5 år? Det er ikke længere en grundantagelse hos journalister og diverse æggehoveder at man er fri til at være hvem man vil på nettet. Det anonyme internet er stort set blevet forvist til netbanker og pornosites. På resten af internettet forventer vi nu i stadigt stigende grad at vi ved hvem der er i den anden ende.

Dette fænomen skyldes fremkomsten af én eneste amerikansk webtjeneste, nemlig Facebook.com, som lige fra dag 1 har haft som eksplicit betingelse at man skal oprette sig med sit rigtige navn. Også selvom det jo ville medføre at der kunne være flere der hed det samme.

Det er min påstand at dette ene træk, det rigtige navn, er selve nøglen til at Facebook er blevet så udbredt som det er, med (iflg. Facebook selv)  700 millioner aktive brugere. For når man ikke længere må være anonym, dækker sitet nemlig et behov, som stort set alle mennesker i moderne samfund har, nemlig behovet for at holde kontakten til alle de mennesker man når at stifte bekendtskab med på sin vej igennem uddannelsessystemer, flytninger og ansættelser. De såkaldt “svage sociale bånd?”.

Prøv selv at huske din første oplevelse med Facebook. Du beslutter dig for at give skidtet en chance og logger på, taster navnet på en gammel skolekammerat ind og ser pludselig vedkommende sidde og kigge på dig. Med lidt større vom, lidt mindre hår og 20 år ældre, men helt umiskendeligt Carsten, Bjarne eller Ida, som du ikke har set i et halvt liv. I det øjeblik holder Facebook op med at være et legetøj og bliver i stedet løsningen på et problem som ingen andre værktøjer i menneskets historie har løst; nemlig at holde styr på alle de svage sociale bånd, et moderne samfund producerer.

Men i det øjeblik vi træder ud af det anonyme, skifter internettet karakter. For de flestes vedkommende var internettet tidligere et informationsøkosystem, hvor man distribuerede en masse indhold imellem mere eller mindre anonyme brugere via websites og emails. Vi talte om et informationssamfund. Men hvad sker der, når vi pludselig har online relationer med hundredevis af mennesker, som rent faktisk ved hvem vi er og som vi også har haft fysiske relationer med?

I det øjeblik kan vi ganske enkelt ikke forstår hvad der foregår, ved at bruge en informationsmetafor og se internettet som et gigantisk postsystem. For når alle kan se os og ved hvem vi er, er internettet er nu i langt højere grad blevet en arena for vores identitet og selvfremstilling. De ting vi foretaget os får betydning for hvordan andre opfatter os – og dermed for hvordan vi opfatter os selv.

Facebook = virkeligheden. Det giver ikke længere nogen mening at skelne. Det er jo selvfølgelig en anden virkelighed end fodboldklubben, men vi kan forstå Facebook med den samme logik som vi forstår virkeligheden i øvrigt. Det betyder f.eks. at vi konstant lægger et socialt filter ned over de ting vi foretager os online. Fotos, links, videoer og statusopdateringer skal hænge sammen med vores selvopfattelse og ideelle selvfremstilling over for resten af verden. Vi deler indhold for at skabe og vedligeholde et ideelt (eller i det mindste acceptabelt) billede af os selv. Som når du deler det stykke musik eller den artikel, der lige er dig. Vi bruger tid på at dokumentere særligt udvalgte udsnit af vores hverdag, som vi synes fortæller den rigtige historie om os selv. På at spekulere på hvordan det sted vi opholdes os lige nu vil se ud, når vi formidler det i den store sociale arena. Jeg har aldrig set et billede af en opvask på Facebook, men en hel masse af smukke vellykkede måltider, vandreture i bjergene, solnedgange på terrassen, glade børn der leger og eftermiddage med fadøl i Nyhavn. Vi bruger informationer som aldrig før, men de indgår nu som en del af den nye online identitetsøkonomi.

Kilde: Min Facebook-ven Henrik

Den bedste måde at illustrere forskellen på informationsøkonomi og identitesøkonomi på er faktisk med det fotografi af aftensmaden, som mange deler på Facebook. Hvis jeg for 5 år siden havde foreslået dig at dele et billede af din aftensmad på internettet, ville du nok have rystet på hovedet. I en informationsøkonomi, vil det nemlig ikke give nogen mening at bruge tid på at dele et foto af en portion mad på internettet – med mindre man da vedlægger en opskrift.

Men nu har de fleste vel efterhånden prøvet det og i en identitetsøkonomi giver det også kæmpestor mening. For det siger utroligt meget om os som individer, om vi nu er til hjemmelavet speltbrød eller en stor beskidt bøf bearnaise.

10 replies
  1. Elma Razic
    Elma Razic says:

    Rigtig god artikel der beskriver den gennemsigtighed på internettet, som Facebook har været med til at skabe. Dog har jeg tit tænkt på den konsekvens af/og mulighed for at bruge Facebook til at fremstille et liv man IKKE har i virkeligheden. Du skriver godt nok at Facebook = virkelighed, men jeg har ofte set eksempler på folk der udnytter FB til at iscenesætte noget, som ikke altid stemmer overens med virkeligheden for netop at få folk til at opfatte dem anderledes. F.eks. når man skriver, at man er “in a relationship” for at få folk til at tro at man er succesfuld og har en kæreste, men vedkommende i virkeligheden er single. Eller når man checker ind på fx. FitnessDK for at danne et billede af at man er sund og går op i sin krop, når personen måske bare er der for at prøve det af første gang… Disse eksempler bruges primært til at imponere de facebook-venner man ikke har et tæt forhold til, som har færre chancer for at opdage “bedraget” – de såkaldte svage sociale bånd.

    Hvad er dine tanker omkring det?

    Svar
  2. FjæsBog
    FjæsBog says:

    jeg er sikker på Finn og Elma har noget at tale om, og at Kierkegaard er helt oppe at køre over de her blogposter, – “det var jo lige det jeg skrev i sin tid. Forstillelse, tøjlesløse subjekter, forførelse”, nu osse på Facebook. Men ham Anders er da faldet bagud af internetontologien. Finn har ret i at virkelighed er i flertal og Elma har ret i at vi faker på fjæsbogen, det gør vi nemlig konstitutionelt, altså vi bliver først til når vi facebooker, jeg kaldte det en gang forstillelse og den slags, det er ikke til at komme uden om, men Anders vil ha’ både den ene og den anden tøjlet til noget han kalder virkeligheden, – hvilken afgrund, siger jeg bare. – kan jeg i øvrigt være anonym her, Hr. Anders?

    Svar
  3. Anders Colding-Jørgensen
    Anders Colding-Jørgensen says:

    Hej Elma:

    Helt kort fortalt: Der vil altid være mennesker der lyver. Det har ikke noget med Facebook at gøre.

    Men faktisk så er dine eksempler en god illustration af at vi iscenesætter os selv på nettet, som vi også gør andre steder. De folk der pynter på sandheden i overdreven grad (lyver om kærester) er jo nok ret få. Og de gør det sikkert også hvis man møder dem på arbejdspladsen eller på en bar. Men de fleste andre (dig og mig) redigerer jo netop også vores virkelighed alle steder. Udvælger bestemte svar når folk spørger “Hvordan går det?” eller “Hvad laver du så?” og vil hellere prale af nogle bedrifter og ignorere andre.

    Man plejer at sige at vi kan strække vores egen fremstilling af virkeligheden til en vis grad, men gør vi det for langt, så vil vores relationer ikke acceptere det. Hvis jeg f.eks. viser et foto på Facebook af mit hjem fra en ultrasmigrende vinkel, er det ok. Men hvis jeg forsøger at vise en andens hjem som mit eget, vil det ikke blive accepteret.

    De mennesker der direkte lyver er få – men vi redigerer alle. Hvis du vil have mindre redigering, skal du, ironisk nok, fange folk på anonyme medier. Her er der nemlig ikke noget at tabe ved at være ustrategisk og ærlig. Det er bl.a. derfor man altid anvender anonyme fora til psykologisk rådgivning etc.

    Svar
  4. Anders Colding-Jørgensen
    Anders Colding-Jørgensen says:

    Hej Ken

    Nej, min pointe er at det er vores identitet vi redigerer i denne virkelighed, som i alle andre. Jobsamtaler, dates, forældremøder. Alle disse steder laver vi en redigeret og til tider ønskværdig udgave af os selv. Og det gælder også i den virkelighed der hedder Facebook. men måske er jeg bare ordkløver her ;o)

    Svar
  5. Henrik Hansen
    Henrik Hansen says:

    Man kan som den danske filosof Morten Albæk sige, at vi indgår glansbillede-overenskomster på Facebook.

    At jeg uimodsagt får lov til at iscenesætte min virkelighed som jeg vil, hvis bare mine andre venner uimodsagt får lov til samme.

    Jeg mener dog ikke at denne sandhed kan indeholde ret mange direkte løgne, men derimod en masse modificeret sandhed.

    Svar
  6. Jesper Norup Søbye
    Jesper Norup Søbye says:

    Hej Anders.

    Tak for god artikel. Jeg hænger ud på dit site, fordi du har psykolog-vinklen indover. Det ser jeg ikke mange steder, men mener, det er ret afgørende i forhold til at forstå, hvad det er vi mennesker kan eller får med, når vi bringer vores væren online. Jeg har nogle kommentarer – også af opfordrende karakter omkring psyko-emner, der måske kunne belyses stærkere:

    Min påstand er, at FB-succesen også skyldes den indledende netværksdannelse baseret på IRL-venskaber. Kimen lagdes på denne vis også til netværksudvikling med ikke-venner og SÃ… var ballet åbnet for et skred fra det privat-anonyme til den offentligt tilgængelige selvfortælling (for enhver, der af uviste årsager måtte have brug for selv at influere og evt. pynte på denne, mig selv inklusiv, omend i begrænset omfang). Dertil også det faktum, at vi alle er blevet tildelt gratis værktøjer og utroligt enkle muligheder for pludselig at kunne agere personlige medie-stationer med alt hvad dertil hører af formidlingsmæssige underkategorier og genrer. Og så i digital form. Wow! og… Shit!

    Anders, vil du ikke – som psykolog – reflektere lidt over, hvad der egentlig sker med ideen om ‘det sociale’, når dette digitaliseres? Mennesker er jo sociale i vidt forskelligt omfang IRL, nogle slet ikke, og er dette årsagen til, at folk så også socialiserer online? Eller er det mere kompliceret?

    Hvad tænker du fx om væren vs. online-væren? Facebook ER vel rent faktisk ikke = virkeligheden (endnu)? Online fremstiller vi os, som du skriver, og trænes og dygtiggøres fortsat i denne disciplin, men vel netop fordi vi aktivt tilvælger transparens, når vi publicerer os selv på denne vis? I virkeligheden ER vi blot – uden at være fedtet ind i bevidst/strategisk publicering og selvfremstilling som sådan? Altså – IRL er vi jo (ubekymrede) frie af ‘medieret’ iscenesættelse og dermed af det broadcasting-initierede spotlight, som tirrer os lidt ekstra online? Alene dette udgør stor forskel på on- og offline-væren, vil jeg tro?

    Jeg kan godt lide dit fokus på det irrelevante i fortsat at tale informationsøkonomi, men i stedet forstå sagen i lyset af identitetsøkonomi. Forårsaget af digitalisering eller hvad?

    Endelig har vi muligvis relationer med hundredvis af mennesker, men de ved IKKE nødvendigvis, hvem vi rent faktisk er! De ved fortsat kun det, vi har fortalt dem. Nogle af dem ved mere, HVIS vi har fysiske relationer med dem også. Men igen – onlinerelationer/venskaber er særlige, vel netop fordi de er karakteriseret af digital væren. Hvad er det for noget? Hjælp!

    Håber, jeg har gjort mig bare lidt klar i spyttet?

    Bedste hilsener
    Jesper

    P.S. Kommentar indsendt inden jeg læste kommentarsporet!

    Svar
  7. Henrik Hansen
    Henrik Hansen says:

    Hej Anders

    Jeg forstår godt vinklerne i dine reflektioner. Jeg har online brugeradfærd helt ind på livet hver dag – men ser lidt mere modsatrettede tendenser.

    FB har helt klart boosted det at vi i væsentlig mindre grad er anonyme – men den trend var allerede igang. FB var/er blot de sociale mediers folkevogn – men trenden væk fra anonymitet var allerede igang.

    Jeg forstår godt du vinkler det i retning af “virkelighed”. Men jeg ser det nu mere som en del-virkelighed, og nogle gange mest en seudo-virkelighed. På Fjæsen får man både noget og ingenting at vide. Jo, nogle få siger ALT – men mange siger tæt på ingenting. De sludre bare… Ligesom på gaden eller til et bryllup. Er det virkelighed eller facade-snak?

    Bl.a. af samme årsag ser jeg ikke at Fjæsen udvikler Nettet til en Identitetsøkonomi. Omvendt ser jeg heller ikke at Nettet kun var en Informationsøkonomi.

    Hvad mange overser er at Nettet idag tilgås af brugerne som et “tool”, et praktisk værktøj, der hjælper med at løse hverdagens opgaver. Vi udvikler også en vis identitet på Nettet, men det ændrer vel ikke HELE Nettet?

    Prøv at fjerne FB fra Nettet og hvad ville der ske? Nogle aktionærer ville blive rigtig sure, men ville der blive revolution? Ville livet ikke bare gå videre efter en uge – og nogle få skulle på FB-afvænning.

    Prøv at fjerne f.eks. Google fra Nettet? Nettet ville gå i stå, virksomheder i hobetal ville dø, arbejdspladser gå tabt, onlineøkonomien ville stalle, bruttonationalprodukter i mange lande ville falde. Økonomier ville blive påvirket fra dag 1…

    Jeg ser i høj grad Facebook, som eksponent for en ny trend, nye muligheder – men slet ikke så markant en spiller at det ændrer Nettet til en Identitetsøkonomi. Det bidrager – og det er jo fint.

    Jeg ser helt andre kræfter i spil :)

    Mvh. Henrik

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *