Selvmåling: Snart går din krop på nettet

April, 2013: Artiklen tager udgangspunkt i en, endnu ikke opfundet, teknologi, som kan måle dit blodindhold og sende data til en smartphone. Nu er teknologien faktisk udviklet. Anders Høeg Nissen fandt den først – læs mere på selvmål.dk

Vi står foran for en teknologisk bølge, der vil få nutidens konstante smartphone-tjekkeri til at virke som de gode gamle dage. Og så vil den få det til at virke som den rene middelalder, at man engang måtte bruge sladder, gætværk, avisartikler, lægebesøg og en tur på badevægten, for at finde ud af hvad der sker inde i ens egen krop.

I et mødelokale i New York City står Richard Ryan og fortæller de fremmødte om hvordan han, gennem det seneste år, har målt sin søvnrytme med en digitalt apparat, uploadet sine søvndata til et website og derefter blandt andet justeret sine alkoholvaner, så han fik en bedre nattesøvn. Richard er ikke til et møde i Anonyme Alkoholikere. Han er en del af Quantified Self-bevægelsen. Et netværk af mennesker, der eksperimenterer med at forstå sig selv, gennem selv-måling. I Quantified Self-netværket omsættes alle former for menneskelig aktivitet til målbare data. Her mødes forskeren som har udviklet en hjernescanner-app til sin smartphone, med diabetespatienten, som løbende måler sin motion og kost – og filmfanatikeren, som tracker alle de film hun nogensinde har set og visualiserer resultatet grafisk.

Hvis du tænker at disse mennesker er nørder, så har du helt ret. Men hvad du sikkert ikke tænker, er at en del af disse nørders systematiske og kvantitative selvmonitorering, vil være en helt naturlig del af din og min hverdag om mindre end 10 år. Nemlig den del, der handler om at man løbende sætter tal på sine kropsfunktioner. Og det er også helt naturligt hvis du lige nu tænker at tanken om at måle dine biologiske tal dagligt, virker fremmed og tåbelig. Men det gjorde ideen om at dele et billede af din aftensmad på internettet også, inden Facebook kom. Og på samme måde som Facebooks brud med anonymiteten på internettet pludselig gjorde det muligt at finde familie, gamle skolekammerater og kolleger online og startede den revolution, der senere blev kendt som ‘det sociale internet’, har selvmontorering alt hvad der skal til, for at blive ‘the next big thing’. Selvmonitoreringsteknologier dækker nemlig et behov, som er skabt af vores måde at leve på – men også er stort set udækket i dag. Nemlig behovet for at få at vide hvad der sker inde i vores krop, når vi spiser, drikker, arbejder og bevæger os.

Din krop udsættes for stadigt mere komplekse påvirkninger

For hvad gør mennesker, når vi hver dag mødes af stadig mere specialiserede og sammensatte fødevarer, kosmetiske produkter, arbejdssituationer og underholdningstilbud? Når produkterne i vores hverdagsliv er blevet for komplekse til at vi blot kan stole på vore instinkter og spise den mad vi bliver fristet af? Når vores arbejdsliv ikke længere automatisk byder på den motion der skal til for at holde os sunde og slanke? En stadigt stigende del af os begynder at kompensere. Vi kompenserer ved at regulere mængden at TV vi ser, kulhydrater, fedt, salt og vitaminer vi indtager, alkohol vi drikker, motion vi dyrker og cigaretter vi ryger. Alt sammen for at forsøge at skabe en balance i vores krop og undgå de såkaldte “livsstilssygdomme”, som er prisen for at leve i et højt specialiseret samfund. For en stor del af os betyder det at vi befinder os i en konstant tilstand af selvforbedring. Man kan sige at vores tid er præget af en allestedsnærværende forbedringskultur.

Du forbedrer sig, uden at vide om det virker

Og på stort set alle områder hvor mennesker ønsker forbedring, indfører vi måling. Vi måler vores børns præstationer i skolen, overvåger vores forbrug af penge og holder øje med hastigheden på vores bilkørsel.  En helt åbenlys forudsætning for forbedring af vores krop og sundhed, er derfor også målinger, som kan vise om vore bestræbelser på at forbedre og optimere vores sundhed, rent faktisk virker. Eller sådan burde det være. For i stærk kontrast til mange andre aspekter af menneskelig aktivitet, så finder vores konstante selvforbedring sted på baggrund af en nærmest ikke-eksisterende viden om vores krops aktuelle tilstand. Man kan sige at en meget stor del af nutidens selvoptimering findes sted på et datagrundlag, der ville blive betragtet som totalt uacceptabel på mange andre områder.

Du skærer måske ned på din rygning -men har du nogen anelse om hvilken betydning det har for din krop? Reducerer det mængden af dødt lungevæv med 10% eller 80%? Når du ophører med at spise lyst brød og pasta, fordi du har hørt at kulhydrater er usunde, hvilken betydning har det for din forbrænding? Hvordan påvirker det dit d-vitamin niveau, at du vælger at cykle hjem under åben himmel, frem for at tage bilen? Og når du undgår at købe saltholdige produkter, bringer det dig så under den anbefalede græseværdi på 5 gram om dagen? Faktum er at du ikke aner det – og alligevel fortsætter du med at nægte dig selv glæder, at efterstræbe nogle typer af varer og at sky andre som pesten.

Din krop er en “black box”

Hvor vi i mange andre forhold ville kræve viden, mellemregninger, facts og målbare data, optimerer vi i dag vores krop og sundhed på baggrund af en daglig tur på badevægten. Når vi skal vurdere effekten af vores adfærd yderligere, er den baseret på sekundær viden af meget svingende kvalitet. Vi læser måske i avisen at blåbær indeholder antioxidanter, som modvirker frie radikaler. Men hvor mange kilo blåbær skal du spise for at få en effekt? Vi hører fra veninder, som selv har læst en bog, at kulhydrater er usunde og at vi derfor skal basere vores kost på proteiner i stedet. Men hvilken effekt får det reelt på din krop, at du foretager et sådant drastisk skridt? Faktum er at din krop er en ‘black box’. Din selvforbedring er en zero-validity situation, hvor du handler som om du havde adgang til viden – men i realiteten foretager du dig potentielt livsvigtige valg uden at få nogen som helst feedback fra din krop. Selvmonitoreringsteknologier er derfor ikke kun et ærinde for nørder – det er også en forbrugerrevolution, der venter på at ske. For hvis vi skal kunne vælge de varer og ydelser, der er sunde for os, skal vi også have feedback, som viser om det vi gør, har den ønskede effekt. Og det har vi ikke i dag. Vi er ikke engang tæt på.

Om ganske kort tid kan din mobiltelefon måle, hvordan din krop har det 

Nutidens selvmonitoreringsteknologier er stadig ikke så avancerede at de er naturlige valg for almindelige forbrugere. Men al teknologi bliver mindre og billigere.  Målinger som for 15 år siden krævede laboratorier og var utilgængelige for almindelige forbrugere, kan i dag fås som mobile, omend lidt klodsede, enheder. Og udviklingen går kun én vej – og det går stærkt. Det er derfor helt gratis at forudsige at disse teknologier om mindre end 10 år er samlet i en chip på størrelse med en fingernegl, som kan bygges ind i den tids mobiltelefoner eller andre håndholdte kommunikationsenheder. [Opdateret: Nu er teknologien faktisk udviklet i en tidlig version. Læs om det på selvmål.dk] Og når først kropsmåling bliver tilbudt som en feature på din næste mobiltelefon, vil den få enorm betydning for din hverdag.  For vil du kunne lade være med at tjekke hvordan dit blodsukker, d-vitaminniveau og kolesteroltal ser ud, hvis det blot kræver at du rører skærmen på din mobiltelefon? Og når du pludselig opdager at disse tal ændrer sig, lige efter du har spist bestemte fødevarer, vil du så kunne lade være at tjekke næste gang du har spist? Eller elsket? Eller motioneret?

Du vil tjekke dine egne tal, som du i dag tjekker Facebook – mindst

Mennesket er en nysgerrig primat, hvis hjerne konstant arbejder på at forstå sammenhænge og danne mønstre. Vi er hypermodtagelige for al slags feedback på vores adfærd. Derfor vil selve tilstedeværelsen af variable tal og feedback, trigge en interesse for dem. Det er samme faktorer som har fået brugen af Facebook til at eksplodere. Vi tjekker ikke Facebook, fordi vi egentlig har brug for at se billeder af vores venners carport eller aftensmad. Vi gør det, fordi den løbende strøm af likes, kommentarer og underholdning, aktiverer vores helt fundamentale belønningssystemer og træner os til at tage vores smartphone frem, igen og igen. Tal og feedback, som responderer på os selv, forandres og konstant tilbyder nye drypvise stimuli er ganske enkelt uimodståeligt interessante. Og når disse kropstal kan tjekkes løbende på mobilen, i små pauser og hver gang vi har spist, elsket eller motioneret og alle tal konstant skifter og fortæller om os selv, så har vi potentielt et fænomen hvis afhængighedskarakter vil få dagens højfrekvente smarphone-tjekkesyge til at virke som de gode gamle dage. Vores kropstal er altså ikke kun en rationel fedback på vores forbrug og adfærd – de er også potentielt set noget af det mest potente online indhold, verden endnu har set.

Det er, med andre ord, kun et spørgsmål om tid før selvmålingsteknologier er allestedsnærværende, indbyggede i din dagligdags lommecomputere og tilgængelige ved et tryk med tommelfingeren på en trykfølsom skærm eller anden overflade. Du vil ikke længere være nødsaget til at basere dit indtag af f.eks. æg, på en avisartikel, der refererer en undersøgelse af 300 fremmede mennesker, der viser at indtagelse af 3 æg dagligt giver en 87% øget risiko for at påvirke vores kolesteroltal i en skadelig retning. Du kan ganske enkelt spise 3 æg og se påvirkningen på dig selv, med dine egne øjne.

Betydningen af dette, for forskning, forbrug, sundhed og for din selvforståelse, kan ganske enkelt ikke overvurderes.

Klip: Videoen herunder er et klip fra et foredrag jeg holdt for de ansatte på University College Sjælland. Her kom jeg kort ind på emnet.

Share Button
1 svar
  1. Lars Nielsen
    Lars Nielsen says:

    Det var godt spået tilbage i 2012, for nu er det alt sammen muligt :D Jeg tror inden for de næste år kommer vi til at se en vild udvikling inden for dette, da der er så stor global fokus på sundhed at der vil komme en storm af nye smarte produkter. Jeg kunne godt forestille mig at en af de store som eksempelvis samsung kunne finde på at komme med noget revolutionerede !

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *