Findes klinisk Facebook-afhængighed?

Maj, 2013: Selve afhængighedsbegrebet behøver ikke at handle om sygelighed, som det gør i denne eksperimenterende artikel. Se en mere nuanceret definition her.

Da jeg, som psykologistuderende, først hørte om begrebet internetafhængighed i 1990’erne, syntes jeg det var lidt hysterisk. Hvem kunne dog blive afhængig af at sende emails eller browse webben, bortset fra nogle få pornojunkier og BBS-nørder? Og de ville nok være freaks, selvom der ikke fandtes internet.

Da jeg selv var blevet psykolog og underviste i internetpsykologi på Københavns Universitet i 2009, fandt jeg nu de gamle beskrivelser af internetafhængighed antikverede, fordi internettet var blevet til så mange forskellige ting at ingen længere ville blande hard core WOW-gamere sammen med folk der brugte internet-auktioner intensivt og kalde det hele “internetafhængighed”. Jeg syntes i det hele taget i mange år at den slags diagnoser var useriøse og overflødige.

Men det var før Facebook for alvor ramte os

Facebook er et fantastisk værktøj, der tilbyder en funktion som vores moderne samfund mangler: muligheden for understøttelse af sociale relationer i et fleksibelt og fragmenteret samfund på en tidsøkonomisk måde. Men når jeg i dag ser mig omkring på arbejdspladser, i gadebilledet, i metroen og sågar i mit hjem, ser jeg nu folk der konstant trækker små og store skærme frem og kigger på dem. Igen og igen og igen. Nogen gange med få minutters intervaller. Jeg ser børn der står i køen til supermarkedet og  forgæves prøver af få kontakt med deres forældre, der står og tjekker Facebook på mobilen. Og jeg ser folk der dropper ud af en samtale, fordi de lige skal rapportere om selve samtalen til alle deres Facebook-venner. Facebook er en aggressivt invasiv faktor i det moderne hverdagsliv. Derfor må man rimeligvis på et tidspunkt spørge, om det giver mening at tale om nogles brug af Facebook som decideret usund. Jeg er almindeligvis meget kritisk over for diagnoser, men måske giver det mening bringe begrebet internetafhængighed frem igen, i relation til Facebook. Kan  man tale om en klinisk diagnose på Facebook-afhængighed? Og hvordan kunne sådan en diagnose se ud?

Hvad er en klinisk diagnose?

Man kan ikke se ind i hovedet på folk og derfor foregår en diagnosticering af psykiatriske lidelser ved at man ser på en liste af symptomer og tæller hvor mange der optræder hos patienten. Kort og godt. Hvis du f.eks. har halvdelen af symptomerne på denne liste, kan du diagnostiseres som Ludoman. Diagnoser ser altså ikke ind i dig, men fokuserer på symptomer. Diagnoser er overfladiske. Jeg har genlæst de formelle diagnoser på  narkomani, ludomani og internetafhængighed og et par artikler om fænomenet. Ud fra dem, og mine egne observationer, har jeg vovet pelsen og forsøgt at omsætte de centrale temaer til en Facebook-kontekst.

Tankeeksperiment: Sådan kunne en en klinisk diagnose på Facebookafhængighed se ud:

Du er Facebook-afhængig, hvis du ofte oplever mere end 5 ud af følgende 10 ting :

  1. Du har hele ugen været “always on” på Facebook via en app på din smartphone.
  2. Du er blevet vred og har overreageret, fordi din adgang  til Facebook blev afbrudt eller var langsom.
  3. Du har følt ubehag, når du var for langt væk fra din smartphone til at kunne høre om der kommer en Facebook-notifikation.
  4. Du har løjet om dit forbrug af Facebook. Underdrivelse er også løgn.
  5. Du har afvist en henvendelse fra dine børn, fordi du lige var på Facebook.
  6. Du er vågnet op om natten og har tjekket Facebook.
  7. Du har valgt at tjekke Facebook, frem for at have sex med din partner.
  8. Du har gjort forgæves forsøg på at reducere dit Facebook-forbrug
  9. Du har afbrudt en samtale, fordi du lige skulle poste en statusopdatering på Facebook.
  10. Du har fået at vide af andre at du tjekker Facebook for tit.

I sidste ende er det dog naturligvis kun dig selv, og ikke en poppet liste på en blog, der kan afgøre, om dit forbrug af Facebook er ok eller ej.

Fodnote, for en god ordens skyld:

Ovenstående symptomliste er ikke klinisk testet. Symptomlisten er et forsøg på at tilpasse eksisterende kriterier for internetafhængighed til en genkendelig Facebook-kontekst. På samme måde som også selve begrebet internetafhængighed er afledt af tidligere diagnoser på ludomani og stofafhængighed.

2 replies
  1. jose
    jose says:

    hej jeg vil rigtig gerne have et interview med dig over telefonen til et projekt vi har i skolen det ville være dejligt hvis du kunne svarer inden for de næste par dag. på forhånd tak

    josefine

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Hvis man ser afhængighed som addiction, fokuserer man på det enkelte menneskes ufrivillige trang til at bruge internettet. Man ser på de abstinenser man kan opleve, når man ikke kan komme i nærheden af sin smartphone og er interesseret i de mekanismer ved internettet, som kan fremkalde denne afhængighed. Det er i den kategori begreber som FOMO (Fear Of Missing Out) eller Nomofobi (Frygten for ikke at være i nærheden af sin mobiltelefon) hører til. Og når man taler om hvordan den drypvise kommunikation fra Facebook, Twitter og Emails fungerer som impulser i hjernens belønningssystem, som træner os til at tage mobilen frem og tjekke igen og igen (og igen), så er det også addiction, man taler ud fra. I denne tænkning er det sygelige i fokus og man vil derfor forsøge at forstå “sygdommens” anatomi og dens konsekvenser. “Hvad betyder det at vi er så afhængige?” og ” hvad er det som gør os afhængige af Facebook/internettet/smartphones etc?”. Det er også i denne betydning diagnosen Internet Use addiction hører til. (Det er også addiction, jeg taler ud fra i denne blogpost) […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *