På sociale medier har de stærke magten (og tusind tak for det)

Postet første gang 14.6. 2010, men “genpostet” i dag, for at nuancere min åbenbart kontroversielle udtalelse i Information om at sociale medier er “udemokratiske”!

Hvis der er noget der er demokratisk og sympatisk, så er det sociale medier. Man kan høre det på navnet alene og når man ser nærmere på de sites man almindeligvis forbinder med betegnelsen – Facebook, YouTube, Twitter – så er de gratis og alle som bruger dem er helt ligestillede.

På den baggrund kan man kun konkludere at sociale  medier er frisættende og en gave til demokratiet. Med sociale medier er det ikke kun magthavere og elite som kan komme til orde. Nu kan vi alle blive hørt – helt gratis.

Og hvis man ligner mig, er ovenstående faktisk helt korrekt. Jeg er indfødt netbruger, har en høj uddannelse og er relativt god til både at stave og formulere mig på skrift. For mig er nettet alt det. Lige nu sidder jeg f.eks. i mine boksershorts med en stor kop kaffe og skriver til de ca. 200 mennesker (de fleste af jer har jeg aldrig mødt), som ifølge Google Analytics vil læse denne blogpost i løbet af de næste 24 timer. Om lidt vil jeg trykke “publish” og dele et link på Twitter (og hvis jeg har skrevet noget klogt, vil folk dele det for selv at virke kloge ;o).

[ Update: Når man kaster med tal, skal de værre korrekte. Dette indlæg blev kun besøgt af 112 mennesker siden det blev skrevet igår ]

Og det bliver bedre endnu; for når journalister mangler eksperter til at kvalificere deres artikler og TV-indslag, så søger de på nettet og finder fra tid til anden mig, som nu i kraft at min brug af sociale medier får adgang til at udtale mig i de etablerede medier også. Alt sammen får jeg for lidt strøm, en sjat båndbredde og nogle få gram Irmakaffe. Det ville være helt utænkeligt uden internettet og især de sociale medier.

Så sociale medier er demokratiske medier som giver alle en stemme i debatten. Hvis de altså er som dig og mig. Og her er det jo næsten lidt kedeligt at være den der må breake et faktum: for en stor del af befolkningen forholder det sig nemlig ikke sådan. Hvor sociale medier giver mulighed til os der er sprogligt stærke, så er disse muligheder ikke-eksisterende for mennesker som ikke er trygge ved internettet, ikke er ret gode til at stave eller bare ikke er vant til at formulere sig på skrift. Og det er faktisk en meget stor del af befolkningen – hvis ikke den største.

For disse mennesker står sociale medier nærmest som en skamstøtte over deres manglende evner til at kommunikere og deltage i samfundsdebatten. For medierne er jo sociale – så alle har jo lige mulighed, ikke?  Der er jo ikke længere nogen magtstrukturer som holder deres stemme tilbage,vel? Forkert! Det er en gammel sandhed at de steder hvor der finder mest uretfærdighed sted (med undtagelse af diktaturer) er de steder hvor der ikke er formelle strukturer. Hvis du befinder dig i en sammenhæng hvor alle lissom kan komme til orde og der ikke findes formelle magtstrukturer, så kan du være stensikker på at den allermest benhårde og nådesløse magtudøvelse er på spil her. Nemlig den hvor de som kan formulere sig og tiltrække sig opmærksomhed får al magten på bekostning af de som ikke kan. Prøv at se dig om i studenterpolitiske sammenhænge, i netværk, i mødesituationer. Sammenhænge hvor der ikke findes formelle magtstrukturer er altid de stærkes domæne.

Og sådan er det også på de såkaldt “sociale” medier. For hvor navnet antyder at disse medier er rare og demokratiske (hvem vil da modsige at socialt=godt?) er sandheden at de er de stærkes legeplads, hvor de knapt så stærke må lide den tort at blive ignoreret og de svage er ikke-eksisterende. Dermed ligner disse medier alt andet i vores samfund som er underlagt markedskræfterne og præget af frihed og uendelige muligheder, men som samtidig producerer tabere, underklasse og kun giver fantastiske muligheder til de få som har evner og netværk i orden.

Sociale medier er også demokratiske – men de er ikke mere retfærdige end noget som helst andet i vores kapitalistiske samfund. Så når du vælger at bruge sociale medier i din dialog, vælger du altså at underkaste dialogen de frie markedskræfter og giver magten til os som kan bruge ordet på bekostning af folk som ikke kan.

Og den magt siger jeg da mange tak for…

Share Button
4 replies
  1. Mikael
    Mikael says:

    Ja, og især er det interessant med dem der ikke har pc/telefon eller adgang til internet i det hele taget.

    Hvordan bliver de hørt, og er der overhovdet nogen der gider at høre dem?

    Handler sociale medier mere om at høre sig selv?

    Svar
  2. Mads
    Mads says:

    Formel vs. uformel magtudøvelse er vel et spørgsmål om netværkets rækkevidde, – altså, de strukturer der afgør uddannelse, fordeling, kultur etc. etc. er vel (for at bruge dit begreb) “formelle” – i den forstand (går jeg udfra) at de er betinget af et lovmæssigt greb et eller andet sted i systemet? Du nævner selv kapitalen, som jo heller ikke er “uformel” men netop opretholdt af systemer der skelner mellem rigtigt og forkert, lovligt og ulovligt etc. Det er rigtigt at de sociale medier italesættes som udenfor de klassiske systemers rækkevidde, men jeg tror måske at det er mere hensigtsmæssigt at forstå dem, som medier betragtet, under den samme logik som betinger andre medietyper (kapitalismen, for eksempel, som du er inde på). Det er derfor også væsentligt at gå “up stream” og undersøge og udfordre kilderne til den digitale kløft?

    Jeg synes også at det er interessant at se på hvordan indholdet i “sociale medier” re-medieres i traditionelle massemedier, – tv, aviser, radio. Hvis man nogensinde har haft problemer med sin bil eller hvis man vil købe en scooter så er det 100% sikkert at man ender på et forum eller en platform hvor folk debatterer gladeligt og på livet løs – her dog UDEN klassisk middelklasse dannelse og tilsvarende sprog. Det er her INDHOLDET, ikke MEDIET der betinger manglen på anerkendelse i andre medier som stadig står for eller faciliterer det allermeste af den offentlige og demokratiske dialog – de taler simpelthen ikke om noget interessant og markant, og derfor når de ikke ud i ANDRE medier. Igen en “formel” skelnen mellem “relevant” og “irrelevant” – dog ikke en skelnen der går på mediet, men på indholdet…

    Svar
  3. Thomas Dreisig
    Thomas Dreisig says:

    Interessant indlæg. Især når jeg ser på det som skolelærer, og som en skolelærer der arbejder meget med sociale medier, ja som faktisk har integereret FB i undervisningen som samarbejdsplatform og også delvist et sted, hvor der produceres og deles viden. Jeg ser de tendenser, du beskriver, og jeg er meget interesseret i en debat omkring hvordan man får flere med. Jeg arbejder med begrebet mediers ligeværd i anden sammenhæng og tænker at her kunne være en vej. Vel også bare den fælles debati virkelighedens verden. Og så kan man vel gøre det uformelle delvist formelt og struktureret med fare for at miste de gode sider. Har du nogle erfaringer med hvordan man kan arbejde med dette i praksis?

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *