“Må man lægge et billede af sine børn på Facebook?”

Mig som lille drengForleden kunne man læse hos dr.dk at eksperter opfordrer os til omgående at holde op med at lægge billeder af vores børn på Facebook. Det er ganske enkelt en krænkelse af børnenes privatliv, siger eksperterne.

Hvis du tror at jeg nu vil komme med min holdning til at folk lægger billeder af deres børn på Facebook, så tager du fejl. For spørgsmålet er ganske enkelt for bredt og upræcist formuleret til at man overhovedet kan besvare det fornuftigt.

Facebook er jo ikke en ting – Facebook er en platform, som mange mennesker bruger på mange forskellige måder i mange forskellige livssituationer. Netop derfor kan man ganske enkelt ikke besvare spørgsmålet “Må man lægge et billede af sine børn på Facebook?”, uden at vide noget mere om sammenhængen. Prøv f.eks. at forestille dig at jeg spurgte “Bør man ringe til en eks-kæreste?”. Her tror jeg nok at du meget hurtigt ville sige “det komme da an på…”.

For eksempel:

Hvilken type billede er der egentlig tale om? Er det et druk- eller nøgenfoto eller er det taget ved en fødselsdag i haven? Udstiller det barnet eller optræder barnet i en almindelig social kontekst?

Hvor gammelt er barnet? Taler vi om et spædbarn, som ikke selv bruger Facebook og først om 7-8 år får en selvstændig holdning til billeder online, eller en teenager, som konstant er i gang med at forhandle sin spirende voksenidentitet?

Hvordan deles billedet? Postes det på barnets profil eller på en profil der er helt åben, eller sker det på forældrenes lukkede profil, hvor kun venner kan se det?

Jeg tror de fleste kan blive enige om at det at poste et nøgenfoto af sin teenagesøn på hans profil, er noget lidt andet end at lægge et stolt billede af dine nye baby ud til vennerne på din lukkede profil. Og jeg tror også at dine svar på spørgsmålet varierer en del, alt efter kontekst. Da Facebook var helt nyt, kunne jeg forstå at vi alle lod os spise af med meget forenklede forklaringer, med mediet i centrum. Sådan er det bare tit med nye medier og jeg har helt bestemt også gjort mig skyldig i den slags forenklinger. Men Facebook er altså efterhånden så etableret et fænomen, at vi er nødt til at anlægge de samme nuancer som vi ville gøre i mange andre situationer. Ikke mindst som professionelle formidlere.

Det er primært pressens ansvar at sikre nuancer i den slags artikler og at modstå fristelsen til at skildre en problemstilling ud fra hårdt vinklede worst (eller best) case scenarier. Men også som ekspertkilder er det vores opgave at sige fra, når vi bliver bedt om den slags latterligt forenklende svar på mere komplekse forhold. Også selvom det betyder at vi skal spolere den rare stemning ved at udfordre journalistens præmisser – og måske risikere OH, GYS!, at journalisten lægger røret på og ringer til en anden!

Og som læsere er det på tide at vi holder op med at tage den slags vinklede udsagn for andet end journalistisk pop og istedet bruger vores sunde fornuft. For selvom internet-evangelister og andre religiøse, gerne vil bilde dig ind at ALT nu er HELT anderledes end før nettet/Facebook/mobiltelefonen/strygejernet/whatever og at du ikke kan bruge dine gamle erfaringer til noget, så er sandheden at dine sunde fornuft, kombineret med en viden om dine helt konkrete forhold, stort set altid er en mere brugbar rettesnor end hvad en tilfældig journalist får ud af mig eller en anden såkaldt ekspert™.

Share Button
2 replies
  1. Bjarke
    Bjarke says:

    Så sandt så sandt. Men det er immervæk nemmere at være en ekspert-klaphat™ hvis emnet er meget fladt og simplificeret.

    En ting der helt forsvandt i denne hysteriske historie er den helt reelle risiko der ligger i, at ens mellemstore børn poster billeder af sig selv på sociale medier. Faktum er nemlig, at alle disse billeder som standard er udstyret med en masse meta-data, herunder klokkeslet og geo-location, der gør at folk der har en interesse i at lave overgreb på børn udstyres med en helt utrolig mængde informationer om hvor og hvornår disse børn opholder sig, og hvordan folk i deres omgangskreds ser ud.

    Eller geodata kan bruges til at “overvåge” dig, så man f.eks. ved hvornår du ikke er hjemme.
    Igen skal man ikke bare skrige højt og lukke øjnene, men man skal jo vide at disse data som standard følger med dit sjovt billede af maden i kantinen. Dermed kan man prøve at forstå problemet og se hvad man kan gøre ved det med en god portion fornuft.

    Svar
  2. Sven-Erik
    Sven-Erik says:

    Jeg er ganske enig. Man kan med fordel tilsætte en god del sund fornuft, nar man læser journalistiske indslag. Lidt lige som ved brugen af en GPS, når den venlige gps-stemme opfordrer en til at lave en uvending midt på en trafikeret landevej.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *