Drop nu at tale om FOMO – vi tjekker selvfølgelig ikke mobilen af frygt, men af lyst.

Molekylær model af dopamin

Hvis man spørger danske journalister, så lider det moderne mobilforbrugende menneske af FOMO. FOMO er en forkortelse for “Fear Of Missing Out” og betyder altså kort og godt frygt for at gå glip af noget. Men tjekker du virkelig din telefon af frygt? 

Frygt for at gå glip af noget er naturligvis et helt reelt fænomen, som alle har oplevet. Det er derfor vi vælger at gå til et møde på arbejdet, selvom vi i virkeligheden ikke er så interesserede i emnet (eller måske er syge), for hvad hvis noget vigtigt blev aftalt og vi ikke var med? Det er også derfor vi går til den der fest eller tjekker arbejdsmail i perioden op til en vigtig begivenhed i firmaet. Der er altså ikke noget problematisk i selve begrebet. Vi har alle været der.

Men nu har danske journalister opdaget begrebet og vedtaget at FOMO er hele forklaringen på at moderne mennesker konstant tjekker deres mobiltelefoner. FOMO er simpelt hen for mange blevet synonymt med at være meget optaget af sin mobiltelefon. At “lide af FOMO” betyder at tjekke sin mobil ofte. Bum.

Jeg kan sagtens forstå at journalister finder begrebet FOMO lækkert og komplet uimodståeligt. For det første er det jo en 4-bogstavs diagnose ligesom ADHD eller PTSD. Allerede dér ved man jo bare at man har fat i noget der er sandt og har tyngde. Desuden lyder det jo skide anglosmart på den brandede måde, lidt som NIKE, WIFI eller TAXI. Og sidst men ikke mindst, så lyder det jo faktisk også ret meget som homo, når man tænker over det. Og det gør det bestemt ikke mindre pikant. Endelig er der nok også noget i helt specifikt nyhedsjournalisters arbejdsrelaterede brug af medier der faktisk gør dem til frygtsomme mediebrugere. De er nemlig bange for ikke at få en nyhedshistorie lige så hurtigt som konkurrenterne. Men at sætte lighedstegn imellem FOMO og at tjekke sin mobil ofte, er desværre noget poppet ævl for de fleste af os. Lad mig forklare hvorfor.

Realitycheck: Tjekker du selv af frygt?

Prøv lige at lave et realitycheck på dig selv. Har du virkelig en fornemmelse af at de ting der sker på Facebook er nogen du bare ikke må gå glip af – lige nu? Tjekker du din mobil af frygt for at gå glip af noget? Mit gæt er at det er gældende en gang imellem – ofte hvis der er noget der finder sted på arbejdet eller socialt. Resten af tiden er det mit kvalificerede gæt at du faktisk er drevet langt mere af nysgerrighed og af lyst, end af frygt. Hvis vi ser på de mekanismer der almindeligvis driver den slags tjekkeadfærd, hvor man bare tjekker for at tjekke – så foregår de ved at vores hjerne udskiller kemiske stoffer – bl.a. dopaminer,  som belønner os når der er “kommet noget”. Og selve dette at se om der er “kommet noget” er ikke primært en frygtadfærd. Det er en jæger/samler adfærd, hvor vi konstant ser om der er kommet noget vi kan høste og som kan mætte et behov i kortere eller længere tid. Der er her “medieafhængighed” har en vis lighed med anden afhængighed – det giver et kortvarigt fix og træner os efterhånden til at gentage adfærden indtil vi ikke længere kan huske hvorfor vi udfører den.

Lav en opmærksomhedsøvelse med mig nu. Prøv at være opmærksom på hvad der sker i din krop, næste gang du får lyst til at tage mobilen frem. Det kan måske være at du lige får lyst til at tjekke noget nu, hvor jeg minder dig om det. Læg mærke til om du får en nysgerrighedsimpuls – “hov, måske er der kommet noget godt”, bemærk derefter hvordan du måske kan mærke dit arousal niveau stige, allerede mens du tager mobilen frem og når du bladrer rundt i indholdet. Er der mange notifikationer? Er der kommet noget fra en du gerne vil kontaktes af? Det får måske pulsen til at stige lidt og giver en følelse af meget let stress eller mild opstemthed. Når du har tjekket hvad der var på den ene platform, så begiver du dig måske videre til den næste, indtil du har været hele vejen rundt. Derefter falder dit arousal niveau måske – og du lægger mobilen væk, indtil den cyklus gentages.

CyklusDopamin udløses primært af jagten på indhold

Studier i dopamin hos dyr tyder på at det ikke er mens deres bytte fortæres, at deres dopamin niveau er højest. Det er mens de jager eller samler føde. Hvis vi overfører dette til mennesker, så er det faktisk ikke mens du læser hvad dine venner har skrevet og hvem der har liket dit indlæg, at du oplever størst stimulans. Det er fra det øjeblik du kommer i tanke om mobilen og begynder at tjekke den og indtil du har overstået din “jagt”. Og hvis det netop er jagten på noget, der giver dig det største skud dopamin, så har vi i hvert fald en ret solid forklaring på at du konstant tjekker – selve det at tjekke og se at der er “kommet noget” er nemlig tilfredsstillende i sig selv. Lige meget hvad det er der så er kommet.

Og her adskiller adfærden sig markant fra frygtadfærd. Hvis du virkelig var drevet af frygt for at gå glip af noget, så ville du vel blive glad hvis du loggede på Facebook og så at der heldigvis ikke var sket noget som helst siden du tjekkede sidst, ikke? Det ville være tegn på at du var 100% opdateret og intet nyt var sket imens du var væk. Men er det virkelig den følelse du får hvis du tager mobilen frem og tjekker de sociale medier? Nej, vel? Hvis du skal være ærlig, bliver du nok en smule skuffet hvis der ikke er sket noget. Der skal helst være notifikationer, men eller skal der i det mindste være sket noget nyt i feedet. Og grunden til at du får denne følelse er at du ikke er drevet af FOMO, men af nysgerrighed og en jagt på lystfølelse, der i langt højere grad ligner jægerens og samlerens.

Ikke FOMO, men “at høste”

Jeg kan ikke forhindre journalister i at bruge deres yndlingsbegreber og jeg vil gerne slå fast at vi da naturligvis er bange for at gå glip af noget fra tid til anden, men jeg kan foreslå dig at droppe FOMO-sygeliggørelsen som en total forklaring på alle der tjekker mobilen ofte og i stedet se på vores adfærd som om du høstede indhold.

Forestil dig at nyt indhold, svar på beskeder, likes og notifikationer gror frem – som små velsmagende spirer – jo længere du lader mobilen liggende lommen. Og forestil dig nu at du passer flere haver: Twitter, Instagram, Facebook, Linkedin, Email osv. Når du tager mobilen frem er det i håb om at der er “kommet noget” og selve muligheden stimulerer dig. Du høster derefter alt der findes på de forskellige haver og når du har gjort det, lægger du mobilen væk og venter til der måske er groet noget frem.

Denne forklaring er for det første langt mere i overensstemmelse med både psykologisk forskning og generel forskning i biologiske systemer – men den er faktisk også lang mere sympatisk og æstetisk end FOMO. Vil du virkelig gerne købe en forklaring hvor du måske 100 gange om dagen rammes af frygt? Eller vil du heller være en indholds jæger/samler, der passer sine digitale haver?

Share Button
8 replies
  1. Thomas Børager
    Thomas Børager says:

    Tak for et rigtigt fint nedtonet og legitimeret modspil til mediernes tendens til at skubbe frygtpulsen op – i deres desperate kamp om vores opmærksomhed. Er så småt ved at gå rigtig kold på mediernes endeløse appetizer-bombardement, der forsøger at sovse den enkeltes valg ind i pseudo-behov.

    Svar
  2. Anders Colding-Jørgensen
    Anders Colding-Jørgensen says:

    Hej Thomas

    Faktisk kommer jeg jo med et modspil i form at at foreslå at vi ser vores adfærd mere som en høst af psykologiske belønninger end en frygtbaseret adfærd. Men selvfølgelig ville det lyde sejere med “social harvesting”. Måske jeg skulle prøve det :)

    /Anders

    Svar
    • Thomas Børager
      Thomas Børager says:

      Det var netop den magi du omtaler i 4-bogstavskombinationen jeg savnede – men den kan vel emergere herud af; SOHA!
      Så… hvad kan der gå nu..? Fjorten dage før vi ser kombinationen introduceret i the New Yorker eller på CNN ;0)

      Svar
    • Mikkel Meldgaard
      Mikkel Meldgaard says:

      Måske en lidt let måde at affærdige indlægget på. Jeg er faktisk enig i at frygt er overdrevet som motivationsfaktor i relation til mobiladfærd, og at lyst de facto i højere grad driver vores “phone pickups” henover døgnet. Hvis du kan påpege konkrete uklarheder eller mangler i Anders’ argumentation hører vi det gerne.

      Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Politiken har sågar en sektion med titlen FOMO. Anders Colding-Jørgsensen siger det bedre, end jeg kan, så I får lige hans version her. […]

  2. […] Indlægget er syndikeret fra Virkeligheden.dk […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *