Åbent brev til de danske gymnasierektorer!

Har også været bragt som kronik i Information

Snapchat

Kære gymnasierektor

Har du nogensinde prøvet at gå online for at læse en arbejdsrelateret artikel blot for at blive fanget af en mere spændende overskrift og snart finde dig selv i færd med at læse noget helt andet, end du oprindeligt planlagde?

Det har jeg. Faktisk skete det mange gange for mig, mens jeg skrev dette brev til dig. Og vi er ikke alene. Den moderne vidensarbejders opmærksomhed befinder sig i en permanent krise imellem arbejde og digitale distraktioner. Og en stor del af disse distraktioner kommer fra sociale medier.

Hvis du nogle gange oplever, at det kan være svært at modstå dine nysgerrighedsimpulser og ignorere distraktionerne, så prøv at forestille dig, at du ikke er en voksen professionel med et arbejde, du selv har valgt og finder lyst og personlig tilfredsstillelse ved. Forestil dig i stedet, at du er en ung person, som er blevet ’påtvunget’ skolearbejde, og som ikke har indøvet den samme disciplin, som mange voksne trods alt har.

Forestil dig en ung, der konstant kontaktes, fristes og distraheres, når læreren taler – ofte på de selvsamme computere, som den unge forventes at lave skolearbejde på. Læg dertil, at denne unge generation er kendetegnet ved at være identitetssøgende og ved at søge bekræftelse fra omgivelserne, som ingen generationer før den. Og at de gør det ved at poste billeder og opdateringer og holde nøje øje med, om de får likes nok – om de er gode nok.

Forestil dig disse unge – så har du et billede af de elever, som snart skal til at læse til eksamen på din uddannelsesinstitution.

Koncentrationsbesvær

Det er ikke et problem, at unge bruger sociale medier – men at så mange bruger dem konstant. I skolen, når de laver lektier, når de ser tv eller er sammen med andre. Sociale interaktioner kommer ikke, når man selv har tid, men når afsenderen har. Derfor er de så pirrende og potentielt forstyrrende. Og når man konstant har en del af sin opmærksomhed rettet imod en lille skærm og løbende afventer svar fra andre eller deler, poster og tjekker andres opdateringer aktivt, så sker der noget med ens evne til at fokusere og løse andre opgaver.

Klassisk opmærksomhedsforskning har for længst påvist, at mennesker, der forsøger at løse to beslægtede opgaver samtidigt (f.eks. opgaver, som begge involverer sprog), løser dem langsommere og dårligere, end hvis de løste opgaverne hver for sig, fordi opmærksomheden nu engang kun kan være rettet effektivt imod én ting ad gangen. Nyere forskning viser, at det også gælder for elever og studerende, og at diverse optimistiske hypoteser om, at de såkaldt ’digitale indfødte’ skulle være blevet medievante og derfor kan håndtere flere ting ad gangen, ikke har noget på sig. Tværtimod.

Forskere fra California State University undersøgte f.eks. en gruppe på 263 elever, imens de lavede skolearbejde, og fandt ikke kun, at de studerende i gennemsnit kun arbejdede seks minutter på deres skoleopgaver ad gangen, før de flyttede fokus til andre ting – typisk sociale medier. De fandt også, at studerende, der havde adgang til Facebook, når de lavede skolearbejde, generelt fik et lavere karaktergennemsnit end dem, der ikke brugte Facebook. Distraktioner fra sociale medier kunne altså direkte aflæses i årskarakteren.

En anden gruppe forskere fra Canada har undersøgt effekten af at være på chat og sociale medier i en fysisk undervisningssituation. De fandt, at brug af Facebook i forbindelse med skolearbejde signifikant nedsatte elevernes evne til at bruge det, de havde lært senere – f.eks. ved en eksamen. Men også senere i livet.

Tilstedeværelsen af sociale medier i undervisning skaber altså ikke blot konstante forstyrrelser og afbrydelser, de påvirker også elevernes hukommelse og faglige resultater i negativ retning.

Snapchat på bageste række

Alligevel er det i dag oftest op til de enkelte undervisere at håndtere sociale medier i klasselokalet. Nogle undervisere vælger derfor at sætte længere tid af til opgaverne for at tage højde for, at eleverne bruger sociale medier, imens de løser dem. Andre forsøger at undgå at være kedelige for at konkurrere med de digitale distraktioner.

Atter andre accepterer elevers mediebrug, så længe det ikke forstyrrer de andre. Og endelig er der dem, som forsøger at flytte dele af undervisningen ud på sociale medier for at bruge dem til noget positivt. Noget, som i lyset af den eksisterende forskning må siges at være et ret optimistisk forehavende. Naturligvis er der undervisere, der forstår at sætte grænser, og elever, der kan forvalte deres egen tid og opmærksomhed. Men findes de på dit gymnasium? Ved du det overhovedet?

Mange steder er eleverne overladt til selv at sætte grænser og at forhandle mediebrug med de enkelte undervisere. Og det medfører ofte, at eleverne forstyrres og skifter fokus, mens de laver skolearbejde, og at de svageste af dem sidder på bageste række og ser video i timerne, mens både deres og skolens karaktergennemsnit taber til Snapchat, YouTube og Facebook.

Jeg hørte i sidste måned en dansklærer fortælle, at tekster, han kunne undervise i for 10 år siden, nu er for svære, fordi de kræver større koncentration, end eleverne kan mønstre, og derfor er teksterne taget af pensumlisten. Det er naturligvis en effektiv måde at sikre sig imod faldende karaktergennemsnit på. Men er det ok med dig? Skal det ske på din vagt?

Bland dig, rektor!

Faktum er, at unge ikke selv kan forvalte deres opmærksomhed og mediebrug ret godt. Hvordan kan man forlange det, når så mange voksne heller ikke kan?

Det er også et faktum, at mange af dine lærere ikke er klædt på til at løse problemet, og at der derfor er kæmpestor forskel på, hvilke forventninger til opmærksomhed dine elever møder fra klasse til klasse. Mange lærere bruger kræfter på at skabe en god relation til eleverne og har ikke lyst til at tage en konflikt om deres smartphones, når de føler, at de står alene med den.

Det er her, du kommer ind. Jeg ved, at det kan virke grænseoverskridende at skulle blande sig i de unges personlige mediebrug – men så længe du lader det være op til elever og lærere at finde ud af det sammen, vil Instagram, Facebook, Snapchat og alle de andre fristelser uvægerligt lægge beslag på en del af dine elevers koncentration og forstyrre mange elevers indlæring og dermed også påvirke dit gymnasiums samlede karaktergennemsnit.

Jeg ved godt, at du helst ikke vil kendes som et oldtidslevn, som ikke følger med udviklingen. Men hvad nu hvis det netop er den, der sætter grænser for mediebrug, der følger med udviklingen? Mange voksne kæmper allerede i dag en konstant kamp imod de digitale distraktioner. Hvad nu hvis det ikke er gymnasiets opgave at tilpasse sig til resten af verdens grænseløse mediebrug, men at være den, der lærer fremtidens borgere at sige fra?

Hvad ville der ske, hvis nye elever blev mødt med en klar politik for smartphones og sociale medier, allerede inden de begyndte? Hvad ville der ske, hvis I turde at koble eleverne af nettet så længe, at de kan koncentrere sig ordentligt om en opgave? Al forskning tyder på, at det ville føre til bedre resultater og mindre stressede elever og lærere. Og det ville sikkert også gavne dit gymnasiums samlede karaktergennemsnit.

Share Button
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *