Havde i virkelig telefoner fremme i skolen? Måtte I så også ryge?

Mobiltelefonen suger al ledig opmærksomhed op og mere til – men interaktion via en skærm træner ikke de vigtigste sociale færdigheder. Derfor spiller mobilerne en rolle i den aktuelle ensomhedsepidemi.

Har du nogensinde oplevet et skolefrikvarter for de større børn, så ved du at det kan være en yderst rolig oplevelse. I hvert fald set udefra. Det er nemlig helt almindeligt at samtlige børn sidder og ser på deres mobiltelefoner. Ofte med hovedtelefoner på.

Du skal altså forestille dig en flok store børn og unge hvor ingen taler sammen overhovedet – eller hvor eventuel snak foregår med et øje på skærmen og ofte handler om noget som nogen lige har postet, liket eller delt. Det gælder naturligvis ikke alle skoler altid – men tendensen er klar: når der er ekstra tid, er det på med hovedtelefonerne og tjekke op på Youtube, Snapchat og Instragram. Hvis du tror at jeg overdriver, så tag ud og kig selv.

I klasseværelset har eleverne også tit mobilen på sig og tændt. Argumenterne er mange – lige fra at forældrene skal kunne få fat på eleverne til at mobilen jo også er en regnemaskine, som de skal bruge i undervisningen. I en demokratisk ånd (og fordi regulering er så forbandet svært) forventes eleverne ofte selv at kunne administrere brugen. Men det er bare ikke ret let, når ens regnemaskine også kan vise tegnefilm og modtage kærestebreve.

Flere skoler bliver mobilfri

Men nu er flere skoler begyndt at indføre helt mobilfri skole. Det betyder at eleverne afleverer deres mobiltelefoner når de møder og får den når de går igen. Og det er overraskende nok begyndt at blive populært hos eleverne. Blandt andet udtaler flere elever at der nu rent faktisk bliver leget og talt sammen i frikvartererne og at mange flere er inkluderede. Det er nu muligt at lege en leg eller spille kort – uden at der konstant er én der bliver afbrudt af mobilen.

Skolelærerne rapporterer – ikke ligefrem overraskende – at de nu ikke skal kæmpe så hårdt om elevernes opmærksomhed og at koncentrationen synes bedre. Det er blevet nemmere at komme til at undervise.

Snart bliver mobilen til udtagelsen

Men i dag kommer det altså stadig i avisen, når en skole beslutter at elever ikke skal have adgang til en mobiltelefon, mens de er i skole. Men det kan vi godt forvente vil ændre sig de næste 5-10 år. Problemerne ved mobiler i skolerne er ganske enkelt for åbenlyse og massive.

Snart vil vi i stedet tale forundret om skoler som tillader eleverne at have adgang til sociale medier, spil, serier, nyheder, youtube og alle deres venner på mange platforme, mens de skal lære noget fagligt – og øve hvordan man har et socialt liv med andre mennesker.

Det vil være som at se et afsnit af tv-serien “En by i provinsen” fra 70’erne, hvor alle kæderyger og drikker øl og sprut til møderne og når de er sammen med deres børn. Og vil vil spørge hvorfor ingen greb ind.

Faktum: Mobiler stjæler opmærksomhed

Mobiltelefonen er først og fremmest en forstyrrelse. Det gælder for skoleelever. Men det gælder jo også dig selv, kære læser. Når du selv har svært ved at håndtere din opmærksomhed i et konstant bombardement af nyheder, underholdning og social interaktion – hvordan har du så tænkt dig at skoleelever skulle kunne? Og der er ingen troværdig forskning som har påvist at adgang til mobiltelefonens glæder ikke er en stor udfordring for opmærksomhed og koncentration.

Tværtimod er der studier der påviser en klar sammenhæng imellem adgang til f.eks. Facebook i timerne og en lavere årskarakter. Anden forskning viser at generel brug af kommunikationsteknologi, samtidigt med at man deltager i klasseundervisning, fører til målbart dårlige skoleresultater.

Men værst er ensomheden

Men at vores børn ikke længere kan koncentrere sig om længere tekster og konstant bliver forstyrret i deres arbejde er faktisk ikke det eneste problem. Måske er det ikke engang det største. For vi er ved at sende en af de mest ensomme generationer af unge danskere ud i samfundet. 250.000 mennesker rapporterer at de føler sig ensomme og deraf er en meget stor del unge.

For paradoksalt nok giver den store brug af sociale medier både mulighed for at skrive med rigtigt mange andre – men det kan også gøres alene derhjemme uden at nogen behøver at møde hinanden. Og sociale medier er ikke venlige steder – det er benhårde sociale arenaer, hvor det er de interessante og dem der mestrer kommunikation og selviscenesættelse, som bliver valgt til. Resten kan passe sig selv.

Mobiltelefonen skaber sociale ørkner

En skole er meget mere end et silo som skovler læringsatomer ind i hjernerne på børn. Og der er allerede stort fokus på problemer med mobiler, koncentration og indlæring. Forskning kan ikke entydig give mobiltelefonen skylden for den voksende ensomhed blandt unge og der er helt sikkert også andre faktorer. Men mobilen og kommunikationsteknologi spiller en rolle i den ensomhedsepidemi, som rammer vores samfund og som sandsynligvis slet ikke har toppet endnu.

For hvordan skal vores unge lære hvordan man håndterer en afvisning, tolker kropssprog, flirter, får nogen til at smile og ikke mindst løser konflikter, hvis de er vant til at social interaktion foregår med små stumper af tekst og video, likes og kommentarer i et miljø hvor de smarteste får al opmærksomheden og man kan vælge hinanden fra ved at trykke “mute”?

Det er for let at undgå at mødes

Sociale færdigheder er noget man skal lære og træne. Jeg hører tit det argument at sociale medier tilbyder nye og andre sociale færdigheder (og at jeg bare er en gammel og bange psykolog). Og det skal jeg ikke helt afvise. For selvfølgelig har samvær på sociale medier værdi – men sagen er altså at alt det allerbedste i livet foregår her ude i “meat space”: Holde i hånden. Le højt sammen. Drikke rødvin og spise sammen. Rejser. Ekstase.

Et liv uden alt det vil de færreste have. Men for at du kan få nogen at dele den fysiske verden med, skal du vide hvordan du får fysiske relationer til at fungere. For de er svære. De kræver at man holder ud selvom der opstår konflikter. Og de kræver at man ved hvordan man håndterer pinlig tavshed. Og det er noget man lærer ved at være omgås andre gennem sin opvækst. Ikke ved at sidde med hovedtelefoner på og tælle likes.

Så når jeg ikke bare tror – men også håber at de fleste skoler er mobilfri i fremtiden, er det faktisk ikke kun fordi jeg mener at mobiler gør vores børn dummere – men fordi de gør deres liv for friktionsfrit – og uden social friktion er livet tomt og ensomt og ikke værd at leve.

Foredragstip: Hvis I gerne vil have oplæg til elever og/eller undervisere, så tjek her >>

Share Button
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *