Er der nogen tilbage, som ikke farer skræmte og forvirrede omkring?

Forleden hørte jeg Lykke Friis i radioen

Jeg fangede ikke helt emnet (den slags radio bliver hørt mens jeg laver mad til familien), men på et tidspunkt sagde hun noget i retning af: “med Disruption og Trump og Brexit er alt kastet op i luften”.

Også hun var altså sprunget på tidens vindende dagsorden: At verden er blevet forvandlet til et uforudsigeligt kaos, hvor intet længere er stabilt. ALT er til forhandling. Stol ikke på noget som helst! Kast alt du kender fra dig!

Jeg ved ikke helt om hun var klar over hvad hun sagde (eller om hun måske havde en dagsorden, jeg ikke gennemskuede, der imellem kaffe og ristet brød) men det hun gjorde var altså ikke at fremkomme med en objektiv diagnose af verden. For man kan med lige så god ret erklære at verden, i al sin foranderlighed, fremskridende automatisering og bølger af populisme, på mange måder er som den har været i de sidste hundrede år. Homo Sapiens har altså ikke ændret sig for nyligt.

I stedet stillede hun sig op kastede alting op i luften selv. Hun bidrog til at tale verdens opløsning frem og fremlagde konkrete politiske forandringer, blandet sammen med poppede buzzwords, som ensidigt bevis på at intet længere består. Fordi der er reelle forandringer – er intet nu længere til at stole på. Er jeg den eneste der finder logikken svag her? Det svarer til at påstå at ingen længere er gift, fordi mange bliver skilt.

Dette er naturligvis ikke ment som et personligt et angreb på Lykke Friis. Hun siger bare det samme som alle andre gør. Og jeg tog jo netop hendes udtalelse ud af en sammenhæng.

Men jeg forventer at populistiske politikere og grådige finansfolk, som håber at rage stumper til sig i forvirringen, griber chancen og taler forandringerne op, med dramatiske begreber som “disruption” – som om de var en naturlov. En komplet uundgåelig tsunami.  

Jeg blev til gengæld lidt overrasket over at opleve prorektoren på Københavns Universitet, som en fremtrædende repræsentant for akademikerstanden, ikke holdt hovedet koldt og forsøgte at vise os kontinuitet og sætte nutiden ind i en kontekst. Frem for blot at rappe med på tidens disruption hype.

Vi har altså ikke brug for flere som skriger at båden synker. Det er der nok der gør. Når forandringer rammer os, har vi brug for kloge mennesker, som kan vise os hvor klipperne og den faste grund er. Som kan minde os om at vi stadig er mennesker og at vores fællesskaber og velfærdssamfund stadig består og skal gøre livet bedst muligt for flest.

Nogen skal turde sige højt at der stadig findes viden og kendsgerninger som ikke blot er en del af en boble, men er sandere og rigtigere end andet. Hvis vi skal bruge de nye muligheder til noget fornuftigt og ikke bare løbe forskræmte efter den sidste hype, skal vi kunne hvile fødderne på noget som er sandt.

Der er nok der skriger i munden på hinanden at alt er til forhandling. Men jeg mangler nogen der minder mig om at der stadig er noget der ikke er.

Det har ærligt talt ikke ret stor informationsværdi at fortælle mig at verden forandrer sig. Heller ikke i 2017.

Foto lånt fra Jyllandsposten tak/undskyld

Share Button
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *