Kender du det?

Det er eftermiddag og du har sat dig til rette i stuen med en varm kop kaffe, fordybet i nyhedsfeedet på mobilen. Nu kommer dit barn og fortæller dig noget.

Du bevarer øjenkontakten med mobilen i et sekund mens du lige læser den sidste sætning færdig. Og i næste øjeblik ser du venligt og interesseret dit barn direkte i øjnene.

Så gentager du med en meget smilende stemme dit barns henvendelse som et spørgsmål ”nej, har du givet dukke Else sweater på?”, for at vise at du har hørt hvad der blev sagt. Du er nemlig stærkt optaget af at signalere at barnet er vigtigere end mobilen her i familien. Derfor ignorerer du nu mobiltelefonen i din hånd til fordel for en stærk og smilende kontakt med barnet.

Men vidste du at man faktisk kan høre når folk sidder med mobilen og lige ”stiller om” til barnet – også selvom man ikke kan se det? Prøv selv at være opmærksom på det næste gang andre gør det. Man hører først stilheden. Så dit barn, der prøver at skabe kontakt til én det ikke har øjenkontakt med. Den korte forsinkelse, mens du lige læser den sidste sætning færdig. Og så din lidt overgearede og let fraværende interesse, når du tuner ind på barnet og gør dit bedste – f.eks. med et ”neej det er flot, skat” for at signalere at dit barn bestemt er vigtigere end din mobil.

Og mon ikke dit barn også kan mærke hvordan din opmærksomhed opfører sig, når du sidder med mobilen i familiens skød? At man som barn lige skal bede om en kontakt, gentage ting en ekstra gang og trænge igennem et tyndt lag at opmærksomhedsmæssigt tyggegummi, for at blive set. At dit tonefald siger: ”jeg ser dig, skat”, men at dine handlinger siger at man godt kan kæmpe sig til en audiens, men at den forsvinder igen, når man har fået sit svar og du med et kærligt smil vender tilbage til skærmen igen. For du var jo lige midt en tråd på Facebook, som dit barn fik lov at afbryde for en kort bemærkning.

Den usynlige mobiltelefon er altså svær at tale om

Der er selvfølgelig intet galt med at børn ikke lige får ens opmærksomhed konstant og udelt ved første forsøg. Det er jo ikke alt hvad ens børn fortæller, man behøver at høre efter, endsige reagere på med andet end et ”jeg har set dig, skat”. Men når du reagerer ved at ignorere mobilen og straks stille distræt, om til dit barn, sender du et andet signal: Nemlig at man da sagtens kan sidde med mobilen og tale med andre mennesker på samme tid. Når du så lader som om mobilen slet ikke findes, for at vise dit barn optimal kontakt, bliver alle problemer med mobilen, opmærksomhed og ”multitasking” i praksis nærmest umulige at tale om. ”Hvilken mobil? Du har da min fulde opmærksomhed, skat”.

Ja, paradoksalt nok, ville det faktisk være langt bedre og mere kærligt og tydeligt at du ikke ignorerede mobilen – men i stedet sagde ”vent lige et øjeblik, Magnus – jeg sidder lige og læser på min mobil”. Når du gør det, bliver mobilen til noget der findes. Noget du og barnet kan tale om. Og noget du nu kan signalere at det faktisk er lidt svært at håndtere, samtidigt med at man taler med sine børn. Desuden sender du også et mere tydeligt signal til dig selv og din familie om hvordan du egentlig bruger din opmærksomhed i hjemmet. Og netop de signaler du sender og de værdier og vaner I indøver, er dit bedste – ja faktisk dit eneste – bud på at gøre dit barn klar til en fremtid med distraktioner.

Du kan jo ikke være der, når dit barn pludselig bliver større og får adgang til hele verden døgnet rundt. Der er løbet kørt. Hvis du skal klæde barnet på til at forvalte sin egen opmærksomhed, sker det lige nu – mens du stadig kan præge deres vaner og værdier.

Det er faktisk nu, du kan forberede dine børn på det digitale

Du kan ikke lære dine børn ikke at blive forstyrret af noget spændende, men du kan lære dem at man lige gør en ting færdig, før man går i gang med noget nyt. Og at man selvfølgelig ikke kan gøre to ting ordentligt på samme tid. Det er lige meget om I er gået i gang med at se en film, læse højt, høre musik, spille et spil. Det vil de sandsynligvis ikke rette sig efter ret ofte som nysgerrige teenagere – men de vil vide hvordan det bør være, når de en dag er klar til at tage ansvar for deres egen opmærksomhed – og for eksempel prøver at læse en svær bog på deres uddannelse.

Og det betyder vel at mærke ikke at mobilen er noget grimt og syndigt. Det er naturligvis lige så OK at bede folk vente med at tale til én, til man er færdig med at tjekke sit Instagram-feed. Men alting bliver altså bedre, når man kan finde ud af at fokusere på det. Og at holde fokus er noget man skal træne – lige som man kan træne sig op til at tage mobilen frem 150 gange om dagen.

Har dine børn prøvet at vente på noget?

Som forældre vil vi også gerne opfylde vores børns behov, når de oplever dem. Det vil vi både af kærlighed – men også fordi de kan have en tendens til at brokke sig støjende, indtil man gør det. Derfor er det meget fristende at tænde for Netflix eller give dem en iPad, i samme øjeblik deres trang opstår. Men problemet med at tilfredsstille deres behov i samme sekund det opstår er at de aldrig lærer evnen til at udsætte dem. At deres nervesystem ikke bliver trænet til at vente på tilfredsstillelse.

Og netop evnen til at mærke trangen til at tjekke sociale medier (eller email, ikke?) uden at gøre det, er en af fremtidens superhelteegenskaber – både i skolen, på de videregående uddannelser og på arbejdsmarkedet.

Så faktisk er det på mange måder sundere at sige: du må spille iPad klokken 5 – find på noget andet at lave indtil da, end at skabe streamingbørn med konstant adgang til underholdning. Det vil måske føles som tortur for børnene først – men det er nu du kan lære dem hvad man gør, når man skal udholde at udskyde sine behov. Når de er voksne er det for sent. Det kender du måske fra dig selv?

Og helt ærligt – hvem er det i virkeligheden der har svært ved at udskyde dine børns behov – dig eller dem?

At “lave noget andet” end at spille, skal faktisk også læres

Men her er det vigtigt at huske at mange børn ikke bare kan ”lave noget andet end at sidde med en skærm”. Man kan for eksempel ikke bebrejde børn at de gerne vil have en iPad hele tiden som 7-årige, og skriger hvis du tager den, hvis du har brugt den som babysitter siden de var 2 og aldrig helt har fået lært dem at foretage sig andre ting. Det tager faktisk tid at lære at lave andet end at spille på iPad’en.

Men noget af det allervigtigste du kan gøre for dit barn, handler om at give det et højt selvværd. For den der har selvværd har meget lettere ved at ignorere likes og anerkendelse fra det store sociale mediehav. Likes skal være rare at få (det er fedt at være populær) men de skal ikke være så vigtige at dine børn ligger om natten og tæller dem som teenagere (eller voksne).

Det er fint at dele et billede af sig og sine venner – men tungt og trist at se unge som poster 25 næsten identiske selfies på instagram dagligt, blot for at se om de får likes nok til at udfylde det tomme hul indeni i det næste kvarter. Husk nu – der findes ikke digitale indfødte – til gengæld findes der digitalt udsatte. Og ingen er så udsat som den der er nødt til at hente sit selvværd, ét like ad gangen, i det sociale mediehav.

Og selvværd begynder lige nu – med at du bruger tid sammen med dine børn. Ikke fordi de kommer og viser dig en raket, som du smiler overdrevent til i 10 sekunder (og måske poster et billede af på Facebook). Men fordi du gider at være sammen med dem. Gider at spille, lege uden at have mobilen inden for rækkevidde og fem forskellige diskussionstråde i baghovedet. Og gider at lade dem lave mad sammen med dig – selvom de er skidedårlige til det og er tyve minutter om at skrælle en kartoffel, så I først får mad klokken halv otte.

Men inden du render ind og flår iPad’en fra ungen i sofaen i en rus af skyld og skam, så træk lige vejret. Husk at dit barn ikke har læst denne artikel. Dit barn har faktisk lært at det er helt normalt at sidder med en skærm så længe – og lært det af dig. Så vær nænsom. Så kan du til gengæld holde op med at regulere dine børns adfærd og begynde at forme deres selvværd og vaner i stedet. Og det er noget der holder resten af livet.

Vil du følge mig?

Skriv dig på nyhedsbrevet

Jeg holder en meget lang pause fra de sociale medier, men du kan alligevel følge med. Bare skriv din email her, så får du automatisk nye blogindlæg i postkassen.

Share Button