Hvordan skaber vi børn, som kan styre deres egen opmærksomhed?

Du ved det godt. Sociale medier, underholdning og kommunikation fylder stadigt mere i dit og dine børns liv. Du er for længest begyndt spørge dig selv hvordan du kan vinde din egen opmærksomhed tilbage.

Og måske du endda er begyndt at spørge hvordan du skal skærme dine børn imod den tsunami af digitale impulser, som har klippet din egen hverdag om til en konfetti af fragmeteret opmærkomhed.

Hvordan skal man egentlig opdrage sine børn til at stå imod fristelserne og styre deres egen opmærksomhed??

Lad mig begynde med at være brutalt ærlig: løbet er desværre nok kørt for dig og din generation. Du er ganske enkelt ikke opdraget til at håndtere den verden du lever i nu (og jeg taler her ikke om såkaldt digitale indfødte, som angiveligt skulle have et uproblematisk forhold til teknologi og distraktioner, eller andre sagnvæsner).

Du er sandsynligvis vokset op med forældre der afskyede disciplin og nedladende kaldte den for ”kæft, trit og retning” – og som i stedet lærte dig at mærke efter hvad du har lyst til. Du har måske lært at afveksling er sundt. Og at det at være social og at kommunikere er entydigt positivt. Hvis du havde mange sociale relationer som barn, var det nok tegn på at det gik dig godt.

Og nu er du sandsynligvis ved at opdrage dine egne børn på stort set samme måde.

Men et menneske der elsker sociale relationer og spændende input og primært træffer beslutninger ved at mærke efter, er et tag-selv-bord for virksomheder der lever af opmærksomhed. Hvis du skal mærke efter om du er interesseret i den notifikation, du lige fik fra din Facebook-app, så er resultatet at du klikker på den. Hver gang. Og hvis du er opdraget til at se mange sociale relationer som et gode, så samler du hurtigt hundredevis af mennesker på diverse tjenester og giver dig til at kommunikere med dem. Hvorfor skulle du egentlig ikke det?

I dag er der opstået en hel industri der lever af at du gerne vil være social og at du ikke kan sige nej til de behov der opstår i dig. Industrien hedder ”sociale medier”. Og det råstof de høster og sælger er netop din og dine børns opmærksomhed. Det kan lyde som virkelig shitty science fiction, indtil du tænker nærmere over det.

Måske tror du f.eks. at Facebook er en virksomhed der driver et socialt medie. Men faktisk ser Facebook sig selv som en virksomhed der sælger annoncer. Den beslutning traf de for flere år siden. Det sociale medie er bare maddingen. Og hvis man lever af at sælge annoncer, er der ganske enkelt intet i hele verden der er så værdifuldt som opmærksomhed. Man kan sige at virksomheder som Facebook lever af at tiltrække sig din opmærksomhed, fastholde den så længe som muligt og derefter leje den ud til annoncører. Facebook tjener i gennemsnit over 70 kroner om året på hver bruger, hvis opmærksomhed de lejer ud på den måde.

Det betyder også at du ikke er Facebooks kunde. Du er Facebooks produkt. Din opmærksomhed er en vare som Facebook har på hylderne og som de sælger i bundter. Man kan f.eks. købe adgang til opmærksomheden hos mennesker der har en videregående uddannelse, bor i en stor by og følger Information på Facebook. Ringer den målgruppe en klokke? Og jo mere opmærksomhed de formår at erobre – jo mere har de at sælge.

Stedet din opmærksomhed sælges hedder nyhedsfeedet. I internettets ”ungdom” optrådte annoncer som bannere i toppen af websites og var klart adskilt fra indholdet. På samme måde var Facebooks annoncer i flere år udelukkende placeret i den lodrette kolonne i højre side. I dag er annoncer og indhold sværere at se forskel på. Mange af annoncer på Facebook og Instagram er f.eks. såkaldte ”sponserede opslag”, som er oprettet inde på selve platformen, men som udgiverne har valgt at betale sig til mere opmærksomhed for. De er blandet ind i nyhedsfeedet og hvis de ser appetitlige nok ud, klikker du på dem. Annoncer eller ej. Og hvorfor skulle du ikke det?

De sociale mediers primære forretningsmæssige mål er derfor at få dig ind i nyhedsfeedet så ofte som muligt. Hver gang du rækker hånden ned i nyhedsfeedets slikskål, er der nemlig en chance for at den kommer op med et sponseret opslag. Og hver gang du konsumerer et af dem, tjener Facebook penge. Det er som en spilleautomat, hvor du er mønten.

Derfor har de også ansat nogle af verdens dygtigste adfærdsforskere, dataloger og psykologer som kun arbejder med én eneste ting: at få dig trukket ind i nyhedsfeedet så tit som muligt og få dig til at bliver der, indtil du har klikket på et betalt opslag.

Derfor får du f.eks. notifikationer ved selv den mindste aktivitet omkring din profil. For hvad gør du når du har tjekket notifikationen? Nemlig. Du tjekker da lige nyhedsfeedet. Det er også derfor de lige viser dig et foto af dit barn du tog for præcis et år siden. ”Nåårh, skat – se lige hvor lille dengsedrengen var dengang!” Og så tager du lige en tur igennem nyhedsfeedet, nu du er der.

Og du er stort set forsvarsløs over for opmærksomhedshøsterne. Du forsøger at håndtere dine impulser når de opstår – uden at vide hvad der foregår og uden nogen egentlig plan. Og det går ad helvede til for dig. Du tager mobilen frem 150 gange om dagen. Du går på nettet for at slå noget op i forbindelse med arbejde eller lektier – og kommer til dig selv en halv time senere uden helt at kunne huske hvad du egentlig har brugt tiden på.

Så mit svar er at dine børn ikke længere blot skal opdrages til at mærke efter og at være sociale. De skal opdrages til at navigere i en massiv opmærksomhedsøkonomi, hvor annoncefinansierede tjenester kæmper  med alle midler om at være det første dit barn tjekker om morgenen og det sidste inden det går i seng.

Og her er det altså ikke nok at fortælle dem at de bare skal slukke en gang imellem eller slå notifikationer fra. For når først vanen er indøvet og man sidder med skærmen i hånden, er slaget tabt. Når vanen er etableret i hjernens nervebaner, er det i praksis virkningsløst at bede folk om at tjekke sjældnere eller slette Facebook-appen. Det svarer til at forklare en person at når hans røv klør, må han kun klø igen ”en gang imellem”. Eller at han kun må bruge venstre hånds tommelfinger. Vi ved begge at han vil klø sig når det klør.

Slaget skal derfor vindes længe før dine børn sidder med skærmen i hånden. Nemlig ved at gøre deres opmærksomhed sværere at stjæle, lokke eller smigre væk.

For det første skal dine børn have et tårnhøjt selvværd. Dine børn skal kunne sige ”fuck likes – jeg ved hvad jeg er værd”. Børn med lavt selvværd har nemlig sværere ved at ignorere likes og feedback fra andre. Det er dem som vokser op og poster 10 selfies på Instagram om dagen uden noget som helst andet formål end at varme sig kortvarigt ved de likes der kommer ind.

For det andet skal dine børn lære selvdisciplin – du ved, den du selv ville ønske at nogen havde lært dig. De skal lære at gøre ting færdige, før de går i gang med noget andet. Og de skal ikke mindst lære at udskyde deres behov og at håndtere det ubehag der kan komme når en arbejdsopgave er lidt svær eller de føler sig understimulerede.

Og du skal lære at håndtere dit barns ulyst. Børn der får en iPad i hånden, hver gang de keder sig, bliver til voksne som ikke kan udskyde deres behov for at tjekke sjove ting. Mere indviklet er psyken altså ikke.

Første verdenskrig sluttede for 100 år siden. Den blev udkæmpet om adgang til koloniernes råstoffer. I dag raser der en krig om et andet vigtigt råstof, nemlig din og dine børns opmærksomhed. Og Facebook,  Snapchat, YouTube og alle de andre står klar med højteknologiske våben.

Vores modsvar må være at skabe stærke børn, som kan være ligeglade med likes og som kan styre deres egen opmærksomhed. Og det er et langt træk, som passende kan begynde med det samme.

Share Button
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *