Hvis du har været på internettet de sidste 10 år, har du umuligt kunnet undgå at se Facebook’s stifter, Mark Zuckerberg, fortælle om Facebook’s explicitte formål: at gøre verden mere ”open and connected” 

Og helt umiddelbart lyder også meget sympatisk for de fleste. Hvem kan da være imod at være forbundet til andre – eller åbenhed?

Men har du nogensinde tænkt over hvad det i virkeligheden betyder, når man prøver at gøre verden mere ”forbundet og åben” gennem et socialt medie som Facebook? Måske er det humanistiske budskab i virkeligheden hele kernen i Facebook’s forstyrrende effekt.

Lad os prøve at se analytisk på hvad det slogan betyder i praksis.

Gør verden mere forbundet = hold relationer til flest muligt

At gøre verden mere forbundet bygger på en særlig antagelse om menneskelige relationer. Nemlig at det er positivt at være forbundet med så mange som muligt. Det kan måske oven i købet være at du opfatter det som en fejl ved verden at alle dine gamle kolleger, naboer og skolekammerater forsvinder eller bliver meget sværere at få fat i, når du bevæger dig gennem livet. En fejl, som Facebook nu endelig retter.

Men det er ikke nødvendigvis en fejl ved, at vores ”gamle relationer” forsvinder med tiden. Faktisk kan det være utroligt praktisk at mennesker du ikke umiddelbart har noget at gøre med, glider helt ud i periferien af dit liv. Det sætter nemlig en øvre grænse på vores sociale relationer, så vores hjerner kan følge med.

Vores hjerner er nemlig ikke ”designet” til at håndterere mange relationer, de fleste af os har samlet på sociale medier. For det første er vi slet ikke i stand til at huske eller overskue så mange mennesker – prøv selv at remse de Facebook-venner op, du tror du har. Og sammenlign derefter med din reelle liste af ”venner”. Men for det andet så er din hjerne heller ikke bygget til at håndtere den store mængde kommunikation, som hundredevis af mennesker produerer. Og det er her problemet opstår.

Gør verden mere åben – fortæl mere om dig selv

At gøre verden mere åben kan også lyde venligt og sympatisk. Men hvis man ser på hvordan man gør ting mere åbne på Facebook, betyder det i praksis at man skal begynde at kommunikere løbende med sine mange relationer. At give dem indsigt. Og her begynder det for alvor at belaste vores hjerner.

Almindelige menneskers kommunikationsmønster er nemlig kaotisk og uforudsigeligt. Vi kommunikerer når vi lige får en tanke eller en idé. Og når man som modtager rammes af kommunikation som kommer uregelmæssigt, aktiverer det nogle helt særlige processer i os. Når vores mobiltelefon f.eks. byder på såkaldt uregelmæssig forstærkning i form af kommunikation, vi aldrig helt ved hvornår kommer og hvad indeholder, er det meget let at blive trænet til at tage den op af lommen ofte – udelukkende for at se om der er kommet noget – og hvad det eventuelt er.

Så når Zuckerberg siger at verden skal være mere forbundet, så betyder det i praksisk at vi alle sammen skal oprette og vedligeholde relationer til hundredevis af mennesker som vi har kendt eller blot har mødt eller hørt om. Langt flere end vores hjerner nogensinde har været vant til at have relationer til. Og når han taler om at gøre verden mere åben, så betyder det at vi skal vedligeholde en strøm af billeder, opslag, video og kommentarer, som kan skabe et endeløst feed af pirrende forstyrrelser.

Og netop dette er den helt centrale årsag til at mange mennesker føler sig stressede, forpustede, deprimerede og konstant forstyrrede af sociale medier: at vi er kommet til at samle alt, alt for mange relationer i et kommunikationsværktøj som er utroligt let at bruge hele tiden og som vi alle sammen kan have i lommen. Og at vi konstant får spændende opdateringer fra andre.

Men hvorfor siger Zuckerberg som han gør?

Jeg kender ikke Zuckerbergs motiver, men selve slogan’et “open and connected” giver god mening, hvis man ser hvad Facebook-lever af. De er en annoncevirksomhed, som lever af at vise dig annoncer og “betalte opslag”. Men for at de kan gøre det, er du nødt til at besøge platformen og nyhedsfeedet. Og jo flere forbindelser du har (connected) og jo flere opslag, billeder og videoer de poster (open), jo mere fristende indhold trækker dig ind på platformen.

Hvis man oversætter hans slogan til forretningssprog, så kunne det hedde: “Jo flere forbindelser som konstant deler indhold med dig, jo flere gange bliver du fristet til at gå du ind og se på vores annoncer”.

Men måske man skulle stille spørgsmålet: er det virkelig optimalt at bruge tid på at udveksle så mange informationer som muligt med så mange mennesker du kan samle sammen? Eller skal du måske snarere have modet til at vælge fra?

Hvad nu hvis verden i virkeligheden trænger til at være mindre forbundet og åben?