Posted by Anders Colding-Jørgensen on juni 20, 2009 under Facebook, Marketing | 
I forrige blogindlæg, anbefalede jeg at man holder op med at tale om “applikationer” på Facebook og istedet begynder at tale om “funktionaliteter” og først fokuserer på at udtænke den engagerende og smitsomme oplevelse med Facebooks eksisterende funktioner – og så eventuelt selv udviklede de funktionaliteter som platformen måtte mangle idag.
Men det efterlader jo spørgsmålet: hvad hvis man ønsker at lave en rig og mere kompleks oplevelse som specifikt udnytter Facebooks funktioner men hvor den bagved liggende idé samtidig kræver at man selv har fuld kontrol over brugerflade og grafisk udtryk? Bør man så ikke lave en Facebook applikation?
Svaret er Jo og Nej
Jo – man bør naturligvis give den gas og brygge komplekse og unikke fortællinger der kobler sig sammen med brugerne via Facebook – også hvis det indebærer at man må opgive at tage udgangspunkt i den eksisterende brugerflade på Facebook. Men nej, det betyder ikke at man er nødt til at bygge en Facebook-applikation “inde i” selve Facebook. Min erfaring er nemlig at den slags hele websites som pludselig dukker op inde i Facebook-brugerfladen alligevel ofte rummer en masse kompromiser imellem egen funktionalitet og brugerflade og den som Facebook tilbyder. Desuden er det min opfattelse at den slags faktisk virker lidt malplacerede, da de egentlig ikke har noget med Facebook at gøre.
Men der er en anden løsning
Hvis man ønsker at lave noget hvor man selv har kan tilyde en særlig oplevelse, hvorfor så ikke tage konsekvensen og ganske enkelt lave et almindeligt website uden for Facebook, hvor man har 100% kontrol over kodning og kan anvende javascipt, html og alle de ting man plejer – uden at tage hensyn til de begrænsninger som Facebook lægger på applikationer inde i Facebooks brugerflade. Med Facebook Connect er det teknisk muligt at koble brugerens Facebook-konto sammen med jeres applikation og efterfølgende hente de informationer som man har brug for eller at snakke med brugerens profil og venner. Med andre ord: det bedste af to verdener.
Ved at udvikle jeres unikke oplevelse centralt hos jer og koble Facebook-brugere på bagefter, vil I ofte kunne bygge jeres kampagne eller applikationer en del billigere – og I vil desuden nemt kunne koble andre netværk på end Facebook. Der er med andre ord ingen grund til at klemme jeres oplevelser ned i Facebook, med mindre I benytter jer af de funktioner som Facebook allerede har.
Og når I trækker Facebook-brugerne over til jeres site og ikke omvendt, er der jo også et bedre udgangspunkt for at få engageret folk i jeres øvrige website og dermed virksomhed. Og det er jo hvad det for de fleste stadig handler om.
Læs også blogindlægget: Derfor fejler de fleste dagblade, når de bruger Facebook Connect
Posted by Anders Colding-Jørgensen on under Facebook, Marketing, Psykologi |
Tænk hellere i funktionalitet frem for applikationer – for Facebook er et spørgsmål om brainware – ikke software. De fleste brugere erfaktisk ligeglade med om I bruger Facebooks indbyggede funktioner eller udvikler nogle selv. Bare I tilbyder værdi og jeres tilbud er nemt at bruge. Hvis Facebooks funktioner ikke slår til, er det til gengæld en fantastisk idé at tilføje nogle selv.
Jeg støder ofte på spørgsmålet: “skal vi bygge en Facebook-applikation eller bruge en Facebook-fanside?” når jeg snakker med virksomheder om markedsføring via Facebook. Og mit råd er at selve konceptet “applikationer” er et helt forkert sted at fokusere og desuden kun har meget ringe betydning for dem I vil have i tale.
For rent teknisk er hele Facebook og alle dens funktionaliteter jo applikationer. Nogle af Facebooks funktionaliteter fremstår som en del af platformen, andre som applikationer som er leveret af Facebook og atter andre som applikationer som explicit ikke er leveret af Facebook. Denne grænse imellem hvad der er platform og applikation er i realiteten flydende og meget lidt interessant for andre end udviklere.
Jeg plejer at sige det sådan: at bruge Facebook til professionel kommunikation er et spørgsmål om “brainware” – ikke “software”. Den nød der skal knækkes handler om at engagere mennesker i jeres produkter og budskaber. Og det er primært et spørgsmål om psykologi. En stor del af den opgave kan løses med den funktionalitet som Facebook tilbyder idag – men hvis den rigtige måde at engagere på kræver at platformen har nogle funtkionaliteter som ikke tilbydes idag, så er det naturligvis en fantastisk mulighed at man nemt og relativt billigt selv kan tilføje dem.
Men man skal altså begynde med at designe psykologien og interaktionen – og derefter lappe eventuelle huller med egen kode.
Posted by Anders Colding-Jørgensen on juni 12, 2009 under Facebook, Marketing, Twitter |
Hvis I ikke har overvejet at gå på Facebook eller Twitter med jeres firma eller organisation, så er chancen for at I gør det i den kommende tid ret stor. Men ikke alle virksomheder eller organisationer vil få en værdi af de sociale medier som modsvarer den tid og energi de skal lægge i dem. Og for nogle vil det være spild af tid. Her er 6 spørgsmål I bør stille jer selv, inden I begynder at anvende sociale medier strategisk.
- 1. Har i en blog eller hjemmeside der fungerer?
En blog er et uundværligt supplemet til sociale medier. Facebook er f.eks. et glimrende sted at dele budskaber – men uden interessant indhold på blog (eller hjemmeside), er der jo ikke meget at dele. En blog en også god indikator på jeres evne til løbende kommunikation. Hvis I ikke kan skabe en spændende og løbende formidling af jeres organisation på en blog, så kan I slet ikke skabe værdi på Twitter eller Facebook. Derfor: begynd med bloggen. Den træner jer i at tænke i hurtig kommunikation og dialog. Og brug så sociale medier til at få sat jeres blogindlæg i spil.
- 2. Har I en åben kommunikationskultur?
Jeg rådgav for nyligt en offentlig styrelse om brug af Facebook og mit råd til dem endte ganske enkelt med at være at de skulle droppe ideen. Som offentlig styrelse skulle al kommunikation ud af huset nemlig cleares af den juridiske afdeling. Det betød at det kunne tage flere dage at få lov at skrive 140 tegn på Twitter eller at opdatere en status på Facebook(!) Det kan naturligvis gå an, hvis man vil nøjes med at bruge sociale medier som en form for mailingliste. Men hvis man ikke kan besvare en kommentar eller selv kommentere noget uden at få det clearet af juristerne først, så får man slet ikke det fulde udbytte af de nye platforme. Så skal man måske hellere have en godt udbygget hjemmeside og så gøre indholdet nemt at dele online for andre. Har I for øvrigt en “Del på Facebook” knap på jeres website idag? Ellers kan I jo passende begynde der. Den kan integreres i jeres CMS med få linjer kode.
- 3. Er I klar til at promovere en potentiel konkurrent?
Der er en tommelfingerregel der siger at man kun skal promovere eget indhold hver 10. Gang man f.eks. poster et link på Twitter. Hvis man bare sender links til sin egen blog, er man ret sjældent interessant at følge. De rigtigt spændende folk at følge er dem der løbende deler cremen af de spændende artikler, blogindlæg og websider, som de selv bruger som research. Dermed er der faktisk en potentiel mulighed for at komme til at linke til folk der ved mere om jeres kerneydelse end I selv gør. Men min erfaring er at den fordel I får ved at have en masse der finder jer kloge, troværdige og spændende at følge, til fulde overstiger det tab I måtte lide ved at nogle få valgte at kontakte en konkurrent. Faktisk viser det jeres format og loyalitet overfor jeres followers, at det vigtigste for jer er at give dem god viden – og først derefter at sælge dem noget.
- 4. Har I overhovedet folk med interessant viden i huset?
Nej – du kan ikke betale andre for at ”drive” jeres tilstedeværelse på de sociale medier. For det første bliver det ret ofte gennemskuet (og det er næsten lige så kikset som at få andre til at skrive sine kærestebreve) men hvad der er endnu vigtigere, så har en ansat kommunikationsmedarbejder – enten intern eller ekstern – meget sjældent en viden som nogen gider interessere sig for. Vi vil høre fra dem der står med hænderne nede i jeres produktudvikling, ledelse eller andre spændende ting. Vi vil høre hvad de ser på lige nu. Og ikke mindst: vil vil have en mulighed for at give feedback og komme i dialog – ikke med en receptionist, men med ”the man” m/k. Til gengæld for den tid I bruger på de sociale medier, får I fingeren på pulsen som aldrig før. Hvad er det værd for jer? Hvis I alligevel vælger at bruge en kommunikationsmedarbejder, så placer vedkommende i f.eks. udviklingsafdelingen frem for i en særlig kommunikationsafdeling. Så vedkommende rent faktisk er “in the loop” og ved hvad der foregår.
- 5. Bruger du selv Facebook og Twitter privat?
De sociale platforme har eksisteret en tid nu og derfor er der opstået en særlig kultur og en lang række uskrevne regler. Det gælder ikke mindst Twitter, der med sit ultraprimitive interface (140 tegn + muligheden for at linke til en profil ved at skrive @ foran den) har udviklet en række koder som man skal kende for at forstå hvad der foregår – ikke mindst for at forstå tonen, ironien etc blandt de garvede Twittokrater som tæller journalister, hardcore nørder og kommunikationsfolk i alle afskygninger og vægtklasser. Også Facebook har en række uskrevne regler om hvordan man kommenterer og i øvrigt henvender sig til folk. Den klart bedste og billigste måde at komme til at forstå disse koder på er at bruge medierne selv.
- 6. Forstår du psykologien bag de sociale medier?
Hvis du ser sociale medier som en form for permission based marketing og bare ønsker en masse nye gratis abonnenter, du kan sende info om jeres produkter, nye ansatte eller andre informationer som centrerer sig om jeres virksomhed, så er svaret: ”Nej, du forstår ganske givet ikke ret meget om hvorfor mennesker deler ting online og skal nok ikke regne med nogen nævneværdig værdi”. Sandheden er nemlig at det virale potentiale i de fleste firmanavne er omkring nul (med mindre man f.eks. hedder Apple eller Addidas). Så her handler det om at sætte jeres modtagere i centrum – ikke jer selv. Vi deler nemlig primært ting der kan få os selv til at tage os godt ud. F.eks. ved at være den første der viser vennerne noget interessant og relevant. På medier som Facebook viser vi desuden vores identitet ved at associere os med bands, brands og budskaber. Det sker blandt andet ved at melde os i grupper og blive fans af pages vi synes passer til den identitet vi gerne vil signallere. Hvis du kan formulere jeres budskaber, så jeres målgruppe kan skabe identitet ved at blive fan af dem, vil I få succes og jeres budskab vil spredes. Og det er altså de færreste der skaber identitet ved at fortælle at I nu har fået en ny medarbejder eller at vise jeres salgskatalog på deres profil.
- Tilføj gerne flere spørgsmål i kommentaren herunder >>>
- Tjek også gerne mit nye foredrag, Mindsurfer – som handler om at forstå psykologien bag Facebook og styrke virksomheders brug af sociale medier.
Posted by Anders Colding-Jørgensen on maj 19, 2009 under Alt og intet, Facebook, Google, Marketing, Psykologi, Twitter |
En blog er god til at formidle en løbende strøm af tanker, observationer og ikke mindst emner med en vis aktualitetsvinkling. Derfor har jeg blogget løs her fra virkeligheden i over 5 år.
Det vil jeg blive ved med, men efterhånden har jeg fået behov for en platform for mine kommercielle aktiviteter – primært mine foredrag og de længere ting, jeg er ved at skrive. Derfor har jeg åbnet mindsurfer.dk – som både er titlen på mit aktuelle foredrag og det min første eBog sikkert kommer til at hedde.
Nyt: Nyhedsbrev om internetpsykologi
Både eBog og foredrag handler om hvad der egentlig virker i professionel kommunikation via sociale medier som Facebook og lignende. Hvis du er interesseret i emnet, så skal du da skynde dig at melde dig på mit nyhedsbrev, så vi kan holde kontakten ved lige.
Jeg er nyudsprungen som foredragsholder og håber inden alt for længe at komme til en mikrofon i nærheden af dig og dine kolleger. Hvis alt går efter planen (og det gør det aldrig) så dukker jeg op hos en af landets førende foredragsbureauer i løbet af sommeren.
Men hvis du er interesseret i at booke mig, kan du også selv tage kontakt direkte til mig på 61678913 eller læse mere på mindsurfer.dk
Posted by Anders Colding-Jørgensen on april 27, 2009 under Facebook, Marketing, Psykologi |
NB: Dette emne går jeg i dybden med på mit foredrag om psykologien i Facebook Marketing
Hvis du hører til dem der ser Facebook som en markedsføringskanal hvor du tilbyder informationer om jeres firma og produkter, hvilket får folk til at joine, blive fans, melde sig ind eller dele på livet løs – så hører du nok også til dem der har en Facebook fanpage med under 1000 fans…. langt, langt under 1000 fans (og desuden ikke får ret meget ud af dem).
Ganske vist bruger folk også Facebook til at få produktinformationer, opdateringer og anden info fra deres yndlingsbands, spillesteder etc. Men hvis folk ønsker at vide noget om jeres firma eller produkter, vil de i de fleste tilfælde gå ind på jeres hjemmeside eller bare kaste en søgning ud på Google.
Der findes kendte brands, som f.eks. handler om computere, løbesko eller kunstnere, som folk selv søger efter på Facebook – og som derfor ikke behøver at gøre andet end at være til stede for at fans vælter ind. Men for de fleste dødeliges vedkommende, er vi afhængige af at nogen vælger at “dele” os – eller blot at melde sig ind, blive fans etc, så andre ser os. For det er sådan informationer spredes på medier som Facebook. Og derfor er det vigtigt at forstå hvorfor folk blandt andet vælger at dele og tilmelde ting på Facebook.
Identitet over information
Facebook er et såkaldt forankret medie. Det er forankret i den fysiske virkeligheden, fordi vi i modsætning til f.eks. MySpace og stort set alle andre sociale sites, optræder med vores eget navn – og ofte mange flere informationer end navnet.
Det har været medvirkende til Facebooks succes, da vi rent faktisk kan bruge det til at genfinde tidligere kærester, kolleger og skolekammerater. Men det betyder også at de ting vi foretager os og ikke mindst de firmaer, aktiviteter eller mærkesager vi knytter til os på Facebook, er nogle som bliver en del af den måde andre ser os som personer – både online og offline.
At andre kan se hvad vi foretager os er helt centralt at medtænke, når man vælger at gå ind på Facebook med sin virksomhed. De produkter, mærkesager, kunstnere og politikere etc man knytter til sig på Facebook er nemlig med til at opbygge vores identitet. På samme måde som vores plakater, potteplanter eller designermøbler er det i vores fysiske hjem. Hvor mange har jeres salgskatalog eller produktark hængende på væggen derhjemme? Nej, vel? Det er også her kun de virkelig stærke brands, der nyder det privilegium.
Derfor skal jeres tilbud på Facebook være markant anderledes end jeres almindelige markedsføring – for her handler det om at formulere jeres ydelser, så de passer ind i jeres potentielle kunders identitetsdannelse. Det er fortælling frem for specifikationer. Identitet frem for informationer. Se eventuelt eksemplet om Rødby Juletræsplantage i dette blogindlæg.
Dette emne går jeg i dybden med på mit foredrag om psykologien i Facebook Marketing den 14.maj i København
Posted by Anders Colding-Jørgensen on april 21, 2009 under Facebook, Marketing, Psykologi |
Forleden fik jeg en mail og et link til en Facebook-applikation, fra en af mine Facebook-venner og tidligere studiekammerater. Mailen begyndte sådan her:
Hej mester
Har du ikke lyst til at være med til at kuppe 3′s virale markedsføringskampagne. De har nemlig ikke tænkt sig helt om og efterladt en gevaldigt sjov kup-mulighed. Vinderen af deres statuskonkurrence har de nemlig forpligtet sig på at vise i deres landsdækkende tv-reklamer.
Derfor stemmer vi dagligt løs på denne status: ”Thomas Knudsen sætter 3`s minutpris ned til det halve” her: http://apps.facebook.com/three_status/statusmeddelelser/top
Applikationen, som er lanceret af mobilselskabet 3, går i al sin enkelhed ud på at deltagernes Facebook-status bliver læst ind i applikationen og at medlemmerne så får mulighed for at stemme hinandens statusmeddelelser op eller ned. That’s it. Vinderen (den med de fleste stemmer, må man stole på) får angiveligt vist sin statusmeddelelse på landsdækkende TV i en 3-reklame.
Ifølge Facebook har applikationen kun 762 måndelige brugere og jeg har ikke hørt noget om hvordan den har påvirket deres signup af nye kunder, men faktum er at den rummer mange elementer som gør det til et af de bedste og mest intergrerede bud på en Facebook-kampagne, jeg til dato har set.
Derfor er applikationen efter min mening vellykket
3′s kampagneapplikation giver deltageren mulighed for at inkludere sit eget indhold (statusmeddelelsen) i applikationen – dette er en effektiv måde at motivere folk til at dele en applikation på. Når man bidrager med sit eget indhold, kan man nemlig bruge applikationen til at skabe identitet med – og dette skaber en følelse af ejerskab. Man bruger ikke længere bare applikationen, men man bruger den til at udtrykke sig selv med.
Dette ses meget tydeligt i mailen fra min ven, som faktisk har gjort kampagnen så meget til sin egen, at han rent faktisk oplever at han kupper den, mens han i virkeligheden blot bruger den, som den var tænkt.
Når man først har bidraget med sit eget indhold til en applikation, er risikoen for at man vælger at slette den igen også markant formindsket. Man har nemlig foretaget en investering, som mistes hvis man sletter applikationen (her mistes ens stemmer helt konkret).
Endelig har 3 adgang til et landsdækkende medie, i kraft af deres TV-reklamer, og kan derfor tillade deltagerne at lege med tanken om at deres korte statusmeddelelser kan blive vist for mange tusinde mennesker – hvilket igen skaber en meget flot opmærksomhed omkring 3′s reklamer.
Applikationen er således ikke en stand-alone, men skaber altså en flot synergi imellem Facebook og TV-reklamerne på en måde som skaber større værdi for aktiviteterne i begge medier og dermed får man potentiel set både mere opmærksomhed for pengene og en langt mere engagerende kampagne.
Så vidt jeg har forstået, så findes der kun én endelig vinder, som får sin status vist på TV. Hvis man virkelig vil styrke synergien imellem applikation og reklamer, burde man måske lade det være en løbende aktivitet, hvor brugeren hver uge på samme tid, kan tune ind på reklamen og se hvis statusmeddelelse der nu er bragt.
Men under alle omstændigheder: Tillykke til 3 - de har helt klart fat i noget af det rigtige og deres kampagne er god at lade sig inspirere af.
Læs eventuelt mere om spredning af Facebook-applikationer i Weiksner, Fogg og Liu,s artikel: Six Patterns for Persuation in Online Social Networks.
Posted by Anders Colding-Jørgensen on februar 24, 2009 under Facebook, Marketing, Psykologi |
Martin Thorborg har set lyset, skriver han i sit seneste nyhedsbrev, som dumpede ind i brevkassen for lidt siden. Her fortæller han os at de sociale medier rent faktisk kan bruges forretningsmæssigt.
Det er jeg enig i – og jeg kan måske supplere Martins råd med et par ting der er værd at tænke over, hvis du overvejer at bruge Facebook i din forretning.
1. Hvis du ser facebook som en markedsføringskanal, har du fejlet før du går igang.
Når reklamebureauer bruger sociale medier, går det ofte grueligt galt. De er nemlig stadig styret af folk på min egen alder (begyndelsen af 40′rne), som ser deres målgruppe som passive modtagere af markedsføring. Nuvel – de synes da det er da fantastisk hvis folk gider gå ind på en hjemmeside og klikke omkring i spil etc – men det er kun fordi man så kan eksponere dem yderligere for budskaberne. Og altså sælge flere “eyeballs” til deres klienter.
Lad mig fortælle dig hvorfor det er forkert på Facebook.
Den bedste metafor jeg har fundet på til dato, for din relation til din målgruppe på Facebook, er lejrbålet. Når du henvender dig til folk på Facebook, så trækker du dem ikke hen til din egen webside. Du sætter dig i stedet ved det lejrbål, hvor de i forvejen sidder og hygger sig med deres venner. Og hvis man bruger den metafor, er det nemt at forstå at ingen gider at høre på dig hvis du begynder at råbe salgsbudskaber til sidemanden (en undtagelse her, er hvis du sælger fadøl til 2 kroner stykket eller har et lignende fantastisk tilbud – men den ville nok også have gået omkring lejrbålet). Omkring lejrbålet er den der kan fortælle sjove historier eller spille guitar, der er populær. Vi vil høre pointen – og hvis den er god, fortæller vi den til straks til alle vores venner, for selv at virke interessante.
2. Du er ikke længere centrum for din egen markedsføring
I 2006 kårede Time som sædvanligt “Person of the Year” – det år var personen DIG (“You”)! Og det er stadig dig som forbruger der er i centrum. Det er faktisk ikke specielt vigtigt at have sit firmanavn på Facebook. Hvis folk vil i kontakt med dit firma, besøger de nemlig din hjemmeside, viser mine hidtidige erfaringer. Det vigtigste er at relatere direkte til folk og at begynde en dialog med dem i centrum og den gode pointe som fælles berøringspunkt.
Du skal derfor ikke længere tage udgangspunkt i dit firma eller dine produkter, men i dine modtagere. Du skal koble dig på deres virkelighed – ikke omvendt. Det er ikke en ny sandhed – men på Facebook er det ganske enkelt hele sandheden.
Et eksempel: Lad os lege at du har et firma der hedder “Rødby Juletræsplantage”, som tilbyder familier at fælde deres juletræ selv. Nu kunne du måske forestille dig at det vigtigste var at skynde dig at oprette f.eks. en Facebook-page med dit firmanavn og begynde at få knyttet fans til. Men faktisk er jeg nok nødt til at bedrøve dig med at i langt de fleste tilfælde er folk faktisk totalt ligeglade med dit firma. Og dets virale potentiale er derfor lig nul.
Hvis jeg skulle rådgive dig og Rødby Juletræsplantage til en Facebook-kampagne, ville jeg istedet foreslå dig at lave en Facebook-gruppe fra omkring november måned, der hed “det eneste rigtige juletræ er en rødgran” og en anden der hed “det eneste rigtige juletræ er en ædelgran“. Hver af grupperne skulle give den hele armen med billeder og nostalgi. Måske skulle de endda konkurrere helt åbenlyst om flest medlemmer.
Mange af os føler faktisk for enten det ene eller det andet træ (indrøm det bare) og ved at melde os til gruppen, kan vi tilkendegive denne præference. Denne præference for juletræ er desuden ofte grundlagt tilbage i vores barndoms jul og kobler sig derfor på langt dybere følelseslag, end navnet på hvad-pokker-var-det-nu-den-juletræsplantage-hed. Vi tager således udgangspunkt i folks følelser og bruger som udgangspunkt for vores dialog. Og de kvitterer med at melde sig på gruppen – på samme måde som man tager et badge på.
Og når du så så nærmer dig midten af december, kan du jo bruge gruppens mailfunktioner til at sende alle gruppens medlemmer en update, hvor du inviterer dem og hele deres familie til at komme ud til jer og spise nogle gratis æbleskiver, klappe en hest og fælde deres rødgran/ædelgran hos jer. Her skal du sende et link og få interesserede over på jeres hjemmeside, hvor du kan vise billeder af familier der har det sjovt sammen (den slags virksomheder sælger nemlig ikke træer – de sælger oplevelser) og i øvrigt bedrive mere målrettet markedsføring.
3. Brug det virale element – ellers er det lissom ligemeget at være på Facebook
Viral markedsføring kan helt præcist defineres som den slags markedsføring hvor du ikke selv står for at sende budskabet til modtageren, men hvor én modtager spreder det til den næste. Viral markedsføring på Facebook er ikke mund til mund spredning, men snarere at sammenligne med at du ser nogen der har solbrillerne oppe i panden og derefter selv beslutter at gøre det, fordi du synes det ser sejt ud. På Facebook kan vi se hvad andre ser – og hvad de gør. Det viser sig nemlig i vores nyhedsfeed. Når nogen bliver medlem af en gruppe eller fan af en side, ser alle deres venner det i feed’et.
Hvilken af disse to nyheder, tror du spredes hurtigst viralt?
- Martin er blevet fan af Rødby Juletræsplantage
- Martin meldte sig ind i gruppen Det eneste rigtige juletræ er en rødgran!
Bonusinfo for tvivlere: Facebook-gruppen “Foreningen mod rosiner i bagværk” har over 7000 medlemmer.
Et eksempel fra den virkelige (lidt nørdede) verden, hvor jeg måske nok gik til kanten:
I sensommeren/efteråret 2008 stod DK-hostmaster til at miste administrationen med .dk-domænet til en nytilkommen forening som hed dotDK. Det ville samtidig medføre at den eksisterende domæneregistreringsmodel (kaldet “sole registrey”), hvor dit domæne altid ligger ét uafhængigt sted, som aldrig sælger webhoteller eller ander produkter, skulle erstattes af en anden model (kaldet “shared registrey”) hvor flere udbydere skulle have mulighed for at stå for domæner – også selvom de også kune have andre interesser som konfliktede (som f.eks. salg af dit webhotel til domænet etc.) . Ja – lige lovligt teknisk, ikke?
- Jeg besluttede mig til at lave en Facebook-gruppe som skulle skabe noget opmærksomhed om problemerne ved at ændre registretingsmodel, og skulle vel så ret beset have givet den navnet. “Bevar sole registry for dk-domænet“.
- Men jeg indså hurtigt at den nok ville få ca. 30 medlemmer, da ikke ret mange mennesker kunne relatere sig personligt til det budskab. Derfor valgte jeg at vinkle den lidt hårdt og kaldte istedet gruppen”Bevar dk-domænet uafhængigt!“.
Det var noget som rigtigt mange kunne relatere sig til og gruppen voksede viralt, ved at folk fik øje på den i hinandens feed (og ved at jeg sendte nogle mails ud på gruppen og opfordrede til at dele den) til over 3500 medlemmer på tre uger. Den var direkte årsag til at der blev stillet spørgsmål til videnskabsministeren om netop sole/shared registry – og det endte med at dotDK tabte udbudsrunden.
4. Ingen har brug for Facebook! Det vi har brug for er forretningsmæssig værdi.
Det vigtigste at huske er imidlertid at det er komplet og aldeles værdiløst at have en side eller gruppe med 10.000 mennesker tilknyttet, hvis man ikke kan overføre denne aktivitet til nogle forretningskriske parametre for ens virksomhed. Hvis man vil lave aktiviteter for aktiviteternes egen skyld, skal man nok over i digital performance art. Eller måske nøjes med at gøre det i sin fritid. Strategisk brug af alle online medier, bør altid handle om at sætte mål som har med forretningen at gøre – ikke med teknologien. Det eneste som antallet af fans på en side (eller for den sags skyld besøgende på et website) siger noget om, er netop hvor mange fans en side har.
Jeg vil aldrig påstå at der ikke senere kan opstå en masse fed og uventet værdi af at have 10.000 fans på en Facebook-side. Men der er forskel på at begive sig på Facebook for at skabe buzz om et produkt eller for at lave en informationskampagne. En god Facebook-kampagne kan godt kræve at man bruger tid på dialogen og dermed koste ressorucer. Og hvis man så har en idé om hvor man forventer at værdien af ens indsats kan registreres, så er det en hel del lettere både at målrette aktiviteterne og registrere om de rent faktisk har været en succes.
Hvis du vil videre…
Hvis du ønsker hjælp til at få jeres virksomhed startet ordentligt op på Facebook, på en no-bullshit måde, så hjælper jeg gerne til. Jeg kan ikke trylle, men hvis jeg bare kan hjælpe dig med at undgå de største fejl, så er du allerede langt foran konkurrenterne…
Kontakt mig på 61678913 eller anders[at]virkeligheden[dot]dk
Posted by Anders Colding-Jørgensen on oktober 31, 2008 under Facebook, Marketing, Psykologi |
I dag stødte jeg på en reklame på Facebook, som bad mig om at støtte et bedre klima, men også tilbød at gøre mit navn til et symbol, der rejser rundt i verden. Reklamen spillede dermed meget dygtigt på to ting der er vigtige for mange mennesker i vores del af verden. Måske ikke mindst brugere af sociale medier:
- At bekæmpe klimaforandringer
- At eksponere og undersøge sin person i disse forskellige nye kontekster
Det var især det sidste, der fik mig til lige at undersøge hvad det kunne handle om. Reklamen linkede til denne Facebook Page – og allerede her bliver det interessant. Det første der slår mig er at der er under 200 “fans” af den page – altså folk der har koblet deres profil til den og dermed også skilter med den på deres egen profil. Det er MEGET få for en angiveligt grøn kampagne som oven i købet har købt sig fremtrædende annonceplads på brugerens personlige side (der hvor “inviter dine venner” plejer at stå) og ikke i den kolonne hvor alle andre reklamer plejer at optræde. Det kan ikke have været helt billigt.
Siden er prydet af uberørte bjergtoppe og her åbenbares konceptet – som jeg personligt oplever som virkelig godt ramt: når man har skrevet under på en støtte til et bedre klima, bliver der lavet en lille figur af genbrugeligt materiale, som får dit navn på og bliver opstillet alle steder hvor verdens toplederemødes for at diskutere klima.
Umiddelbart et både sjovt og sympatisk koncept. Men så begynder man jo lige at kigge efter afsenderen, og det viser sig at være elproducenten, Vattenfall, som lever af at sælge energi. Hvis man unerskriver, bliver man altså deltager i en reklamekampagne der har til formål at støtte en forurenende procucent af elektricitet og hjælpe denne med at få en grøn profil. WWF går, på deres hjemmeside, ud med en meget hård kritik af Wattenfalls kampagne.
WWF skriver bl.a:
“WWF Verdensnaturfonden opfatter det som vildledning og i værste fald rendyrket manipulation, at en stor repræsentant for den absolut mest CO2-udledende branche fremstiller sig selv som, dem der gør noget for klimaet. Ved en gennemgang af processen omkring EU’s klimapakke er det meget vanskeligt at få øje på Vattenfalls rolle som dem, der trækker i den klimavenlige retning. Tværtimod er Vattenfall sammen med tilsvarende virksomheder i branchen medvirkende til at pille ambitionerne ud af EU’s klimapakke”
Og nu bliver det interessant, for på Facebook har folk mulighed for at blande sig – sådan er præmisserne – og der er allerede dukket meget kritiske indlæg op på sidens wall. Nu bliver det spændende at se hvordan Vattenfalls (sikkert hundedyrt indkøbte kampagnestab) vil håndtere denne situation. Den forkerte strategi vil være at slette de indlæg der er dukket op – men da det ældste (af kun 8) er fra den 28/10, ser det ikke ud til at de gør det. Den rigtige strategi vil være at Vattenfall begynder at gå i dialog med deres modstandere og at prøve at flytte nogle holdninger. En tredje vej – som jeg gætter på vil være tilfældet – vil være blot at lade stå til indtil kampagneperioden er udløbet og satse på at de færreste rent faktisk gider at læse hvad der står med småt. Kommunikationsbureauet er jo sikkert også over alle bjergtoppe med honoraret.
Lad dette være en advarsel til jer der tror at man lige kan klistre noget Facebook på sine kampagner og der igennem skabe værdi. Det eneste denne kampagne har opnået hos mig, er at jeg nu ved at Vattenfall er en manipulerende forurener af miljøet. Indtil da troede jeg faktisk at de leverede strøm baseret på vandkraft.
Smukt gået!
Vattenfall har et skideflot kampagnesite, men har ikke gjort sig fortjent til at få deres Google page rank påvirket positivt med et link fra Virkeligheden, så den må du selv finde…
