Dobbeltmoralske internet-regler skader brugerne

http://videnskab.dk/kultur-samfund/dobbeltmoralske-internet-regler-skader-brugerne?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=ce24243243-201101291_29_2012&utm_medium=email

Det ser ud til at udviklingen er, at virksomhederne går tilbage fra det med at være sociale på Nettet. Eller noget i den stil.

Jeg kunne godt lide “Internettet – stedet, som ikke er” (længere nede ved kommentarerne)

Bedste hilsener
Amina (fra det gamle hold)

Men kommunikationsformen er stadig genial og det at det “grÃ¥ guld” er begyndt at bruge facebook som en informationskanal vidner om muligheder. Der er ingen tvivl om, at det pÃ¥ et tidspunkt gÃ¥r den anden vej, men mon ikke der lige gÃ¥r et par Ã¥r endnu.

Jeg vil i hvertfald stadig bruge facebook som en genial kommunikationsform.

Du skriver desuden at folk ikke kan sige deres mening, fordi de skal fremstå godt. Det holder ikke, det handler jo netop om, at få dem til at sige deres mening, om det så er godt eller skidt. Det vigtige er kommunikationen.

Bare mine øjne på det. Men bliver da interessant at følge de næste par år.

Tak for god artikel. Jeg hænger ud på dit site, fordi du har psykolog-vinklen indover. Det ser jeg ikke mange steder, men mener, det er ret afgørende i forhold til at forstå, hvad det er vi mennesker kan eller får med, når vi bringer vores væren online. Jeg har nogle kommentarer – også af opfordrende karakter omkring psyko-emner, der måske kunne belyses stærkere:

Min påstand er, at FB-succesen også skyldes den indledende netværksdannelse baseret på IRL-venskaber. Kimen lagdes på denne vis også til netværksudvikling med ikke-venner og SÅ var ballet åbnet for et skred fra det privat-anonyme til den offentligt tilgængelige selvfortælling (for enhver, der af uviste årsager måtte have brug for selv at influere og evt. pynte på denne, mig selv inklusiv, omend i begrænset omfang). Dertil også det faktum, at vi alle er blevet tildelt gratis værktøjer og utroligt enkle muligheder for pludselig at kunne agere personlige medie-stationer med alt hvad dertil hører af formidlingsmæssige underkategorier og genrer. Og så i digital form. Wow! og… Shit!

Anders, vil du ikke – som psykolog – reflektere lidt over, hvad der egentlig sker med ideen om ‘det sociale’, når dette digitaliseres? Mennesker er jo sociale i vidt forskelligt omfang IRL, nogle slet ikke, og er dette årsagen til, at folk så også socialiserer online? Eller er det mere kompliceret?

Hvad tænker du fx om væren vs. online-væren? Facebook ER vel rent faktisk ikke = virkeligheden (endnu)? Online fremstiller vi os, som du skriver, og trænes og dygtiggøres fortsat i denne disciplin, men vel netop fordi vi aktivt tilvælger transparens, når vi publicerer os selv på denne vis? I virkeligheden ER vi blot – uden at være fedtet ind i bevidst/strategisk publicering og selvfremstilling som sådan? Altså – IRL er vi jo (ubekymrede) frie af ‘medieret’ iscenesættelse og dermed af det broadcasting-initierede spotlight, som tirrer os lidt ekstra online? Alene dette udgør stor forskel på on- og offline-væren, vil jeg tro?

Jeg kan godt lide dit fokus på det irrelevante i fortsat at tale informationsøkonomi, men i stedet forstå sagen i lyset af identitetsøkonomi. Forårsaget af digitalisering eller hvad?

Endelig har vi muligvis relationer med hundredvis af mennesker, men de ved IKKE nødvendigvis, hvem vi rent faktisk er! De ved fortsat kun det, vi har fortalt dem. Nogle af dem ved mere, HVIS vi har fysiske relationer med dem også. Men igen – onlinerelationer/venskaber er særlige, vel netop fordi de er karakteriseret af digital væren. Hvad er det for noget? Hjælp!

Håber, jeg har gjort mig bare lidt klar i spyttet?

Bedste hilsener
Jesper

P.S. Kommentar indsendt inden jeg læste kommentarsporet!