En idé til jeres næste pædagogiske dag – eller et tema for hele skolen?

TEMADAG: Få udviklet en politik for mobiler og sociale medier på jeres uddannelessted

Har I en politik for mobil og sociale medier på jeres uddannelsessted?

Hvis ikke, så lad mig facilitere en hel pædagogisk temadag for både lærere og elever – som kan ende med en egentlig politik for mobiler og sociale medier for jer.

På de fleste uddannelsessteder jeg besøger, findes der ikke en fælles politik for brugen af smartphones og sociale medier i timerne. I praksis betyder det at nogle undervisere nemt sætter grænser for brugen, andre lever med at de ikke kan styre forbruget og atter andre forsøger at inddrage medierne i undervisningen – med skiftende held.

Resultatet er at eleverne i mange timer er overladt til selv at forsøge at forhandle om de nu må skrive med venner, tjekke Facebook eller se Youtube i undervisningen. Men det betyder også at mange lærere mangler støtte i at trække grænser og viden om hvor denne grænse bedst trækkes. Læs blogindlægget “Derfor skal I snakke mediepolitik på jeres næste pædagogiske dag

Centrale spørgsmål I skal have afklaret:

Disse er nogle af de centrale spørgsmål, som en god mediepolitik afklarer

  • Hvornår er det OK at tjekke Facebook og svare på beskeder?
  • Hvordan skal læreren reagere, hvis elever overtræder reglerne?
  • Hvilke fag kræver høj opmærksomhed og i hvilke fag er det f.eks. ok at have mobilen tændt og svare på en besked?
  • Kan eleverne forvente samme regler i alle timer eller kan lærerne selv beslutte hvordan medierne skal bruges, så længe undervisningen fungerer?
  • Hvilket ansvar har eleverne selv for at holde opmærksomhed på undervisningen?
  • Hvilke lærere er “digitale tillidsfolk” med ansvar for at uddanne og løse konflikter?
  • Hvad skal man fortælle kommende elever på uddannelsesstedets hjemmeside og ved introarrangementer?
  • Hvilke retningslinjer for lektielæsning har jeres uddannelsessted?
  • Hvordan taler man med eleverne om deres brug af medier i hjemmet?

Sådan kan en typisk temadag se ud:

1: Forundersøgelse og best practice scouting (kan udelades).

Her danner vi et overblik over både elevers og læreres oplevelser af situationen.

  • Der laves et survey til elever og et til lærerne, som afdækker oplevelser af stress og forstyrrelser.
  • Jeg foretager et besøg på undervisningsstedet og interviewer elever og et par undervisere for at danne mig en forståelse for kulturen
  • Jeg kan eventuelt tilbyde at observere nogle typiske eller kritiske undervisningssituationer
  • Jeg leder også aktivt efter de steder hvor tingene rent faktisk fungerer.

2: Selve den pædagogiske dag

På dagen er jeg til stede hos jer og her kan både elever og lærere arbejde med opmærksomhed og digitale vaner i undervisningen. Målet er at påbegynde udarbejdelsen af en konkret politik for mobil og sociale medier på jeres uddannelsessted.

  1. Jeg holder et oplæg for eleverne, der sætter fokus på problemer med mobiler og opmærksomhed (vel at mærke på en sjov og fængende måde). Varighed 1½ time + spørgsmål.
  2. Eleverne arbejder ude i klasserne/på holdende med at diskutere emnet ud fra nogle “dilemma-ark”, som jeg har forsynet jer med. Varighed 1-2 lektioner.
  3. Jeg kører en workshop med lærerne, hvor I kan spørge ind til forskning etc og hvor selve arbejdet med en politik også sættes i gang.
  • Her fremlægger jeg mine resultater fra mine surveys og observationer og giver mit bud på de vigtigste indsatsområder.
  • Derefter holder jeg et basalt oplæg og fremlægger forskning og aktuel viden om medier, psykologi og opmærksomhed, for at sikre at alle har et godt udgangspunkt at arbejde ud fra.
  • Jeg fremlægger en skabelon for en politik og nogle eksempler, så vi også ved hvad vi arbejder hen imod
  • Endelig arbejder vi i plenum og grupper med at tage stilling til centrale spørgsmål
  • Dagens output er en række svar på de centrale spørgsmål (herover) som er aktuelle for jeres undervisningssted. F.eks. “i hvilke fag skal mobiltelefonen blive i tasken?”

3. Udarbejdelse af oplæg til en politik for skolen

Efterfølgende sammensætter I et mindre medie”politisk udvalg” og beslutter hvordan og om eleverne skal inddrages. Når I har et udkast klar, så kan I sende det til mig og jeg vil give feedback på det. Det er inkluderet i prisen for temadagen.

Kontakt mig og sæt mediepolitik på dagsordenen på jeres næste pædagogiske dag

Ring 61678913 eller kontakt mig, hvis du vil vide mere

Foto: Johnny Magrippis (Creative Commons)