Om mig

Jeg hedder Anders Colding-Jørgensen

Cand.psych, adfærdspsykolog og forfatter (blandt meget andet)

Jeg tror ikke at vi mennesker altid bliver lykkeligere af at have det nemt. Derfor kan jeg lide besvær. Jeg kan lide det analoge besvær ved at arbejde i min have, at være far eller løse problemer i mit værksted. Jeg kan også lide det intellektuelle besvær ved at formidle tanker så andre kan få noget ud af at høre på dem – eller at læse om dem.

Jeg holder foredrag professionelt – det har jeg gjort i mere end 10 år. Det er det jeg kan. Jeg får gode evalueringer og gør mig umage for at være original, interessant, pædagogisk, altid at kende mit publikum på forhånd og at give mig 100% hver eneste gang.

Og så er jeg forfatter. Min første bog hedder “Hov, et egern!” og udkommer på Gyldendal 22. maj 2019.

Jeg er også medstifter af Tænketanken Analogiseringsstyrelsen. Her sætter vi tidens, ofte ukritiske, digitalisering på spidsen og stiller helt fundamentale spørgsmål om hvilket samfund vi gerne vil have. Det kan I nu booke som foredrag.

Til dig der gerne vil have det at vide, når jeg udgiver noget nyt, har jeg et Nyhedsbrev her.