Foto: edri.org (tak for lån)

I sidste uge annoncerede Facebook (igen) ændringer i din Facebook-oplevelse. Facebook vil nemlig være med til at skabe en mere positiv oplevelse for dig som bruger. Og det vil de gøre ved at gøre din Facebook-oplevelse mere “personlig og vedkommende”.

I fremtiden kan du derfor forvente at se færre opslag fra offentlige organisationer, nyhedssites og kommercielle virksomheder i nyhedsfeedet. I stedet vil du nu se flere opslag fra dine egne Facebook-venner. Det ændrede nyhedsfeed vil især booste de opslag fra dine venner som ”formår at generere aktivitet i kommentarfelterne”. Du kan med andre ord forvente flere opslag som dine venner er interesserede i at mene noget om.

Det kan umiddelbart lyde såre sympatisk. Hvem kan dog være imod at høre noget fra sine venner? Men i realiteten er dette et træk der kan gøre Facebook endnu dummere og din virkelighed endnu mere ”postfaktuel” i 2018.

Lad mig forklare hvordan det hænger sammen.

—–

Facebook lever af at sælge annoncer. Deres forretning går ikke ud på at tilbyde et socialt netværk til et par milliarder brugere. Det er kun maddingen. Facebook er en ren annonceforretning. Og når man lever af at sælge annoncer er der kun én eneste ting der tæller, nemlig opmærksomhed. Facebook er derfor konstant i en konkurrence om at få og fastholde din opmærksomhed så ofte og så længe som muligt. Her er Facebook naturligvis i konkurrence med andre sociale medier, som f.eks. Snapchat og Linkedin (Facebook ejer selv Instagram, så de er ikke en rigtig konkurrent). De er også i konkurrence med digitale underholdningstjenester som Netflix og YouTube. Men de er faktisk også i konstant konkurrence med alt andet du kan bruge opmærksomheden på. For eksempel dit sexliv, dit arbejdsliv, din aftensmad eller at lege med LEGO med dine unger.

Facebook lever også af at samle data om dig og hvad der interesserer dig. Ikke fordi data er noget værd i sig selv. Men fordi data gør det muligt at lære dig bedre at kende og vise dig annoncer du er mere tilbøjelig til at klikke på, på tidspunker og måder der gør dem mest effektive for netop dig. Men på det seneste har Facebook fået et problem. Du er nemlig begyndt at poste færre opslag om dit eget liv. I stedet konsumerer du flere nyhedshistorier og mere indhold fra etablerede medier. Men når du er inde og læse en artikel eller se en video, afslører du langt mindre om dig selv og dine præferencer end når du selv skriver et opslag. Facebook får naturligvis stadig noget at vide om hvad der interesserer dig – men for Facebooks algoritmer ligner du i langt højere grad alle andre der også har set den samme video eller læst den samme artikel. Og det er bare slet ikke godt nok i den opmærksomhedskrig som raser lige nu. Facebooks datagrundlag er altså ved at blive dårligere – og med et dårligere datagrundlag bliver det sværere for dem at vide hvilke annoncer de skal vise dig.

Facebooks egen forskning tyder desuden også på at det i sidste ende er historier fra folk du kender, der gør dig mest glad for at have brugt tid på Facebook, i hvert fald sammenlignet med opslag fra virksomheder og nyhedssites. Og hvis du er mindre glad for Facebook, kommer du der sjældnere. Og så er den for alvor gal med annonceforretningen. Blandt andet derfor har Facebook en stor interesse i at få dig til at begynde at skrive og dele mere selv – og en af måderne er at fremme dine egne opslag og dermed belønne dig med flere likes og kommentarer når du deler en historie du selv har lavet eller noget du selv har en mening om.

Især hvis det du poster er værdifuldt for dine venner. Men her bliver det lidt problematisk.

For Facebooks algoritmer er blinde. De kan ikke se hvad der er værdifuldt for dig og dine venner at se og læse. Derfor er de nødt til at se på jeres adfærd. De kan for eksempel se hvad I liker, deler og kommenterer på. De kan også se hvor længe I standser ved et opslag, om I forstørrer et billede for at se hvad det forestiller eller om I folder kommentarerne ud og hvilke af dem I standser ved. Og det er netop de tal som Facebook bruger til at vurdere hvilke opslag fra dine venner, de skal vise dig.

Men de tal Facebook får ud af at læse din adfærd viser bare ikke hvad der er værdifuldt for dig. De viser hvad der har været i stand til at fange din opmærksomhed og få dig til at reagere. Og det er ikke det samme. Facebook er derfor ved at ændre dit nyhedsfeed, så det viser endnu mere af det som får dine venner til at reagere og skrive kommentarer. Og der er ikke meget der kan skabe reaktion, som et Facebook-opslag der gør folk vrede eller forargede. Facebooks algoritmeændring vil altså derfor automatisk prioritere de skarpt vinklede opslag, der skaber reaktion fra flest muligt og ofte gør dem vrede eller oprørte, på bekostning af nuancerede opslag fra troværdige kilder som f.eks. journalistiske nyhedssites, hvoraf nogle af dem faktisk har ansat kompetente journalister til at checke facts og luge de værste ubegrundede ammestuehistorier ud.

Jeg vil meget nødigt citeres for at alle journalister er grundige og ikke viderebringer ubegrundet ævl og sladder. Men ved at gøre det endnu sværere for etablerede medier at trænge ind i nyhedsstrømmen, bliver vi i endnu højere grad overladt til dem der formår at hacke vores opmærksomhed og vores følelser.

Forstil dig for eksempel at en bekymret mor deler et opslag om at hendes datter sandsynligvis har brækket benet af at spise gluten (tilgiv at jeg bruger et tænkt eksempel her – jojo, det er skam helt fiktivt). Et sådant opslag vil traditionelt set trække en masse medfølelse fra venner med børn, bekymrede spørgsmål fra andre forældre, som Facebook har vist det til og en masse forargede udfald imod glutenindustrien – de kyniske og skruppelløse bønder og bagere. Den slags personlige sygdomsanekdoter er traditionelt set knippelgodt og effektivt stof. Problemet er bare at de tit er forkerte. Man kan nemlig ikke bedrive forskning med sit eget barn og det er alt for let at lade sig snyde af at to ting sker efter hinanden og tro at den første derfor må være grund til den sidste.

Men hvis sundhedsmyndighederne nu ud og publicerer forskning som klart viser at der ikke er nogen sammenhæng imellem at spise gluten og få et brækket ben, vil det nu få endnu sværere ved at trænge igennem. Ganske enkelt fordi sådan en tilbagevisning i sig selv er meget kedeligere stof end en saftig, selvoplevet anekdote. Og hvis det ikke er noget dine venner taler om, vil det nu blive skubbet endnu længere ud i Facebooks periferi. Det er den udvikling, vi måske kan forvente accelereret med Facebooks nye vennevenlige algoritmeændring.

Sandheden er at samfundsdebatten, alt andet lige, bliver bedre når offentlige instanser og journalistiske medier blander sig. Og at Facebook nu er ved at skabe endnu bedre grobund for at populister kan kapre store samfundsgrupper og succesfuldt fortælle dem at ”the main stream media” er nogle svindlere, som ikke vil dem det godt (lyder det bekendt?). Hvis bare man råber højt og skarpt nok og man desuden formår at hyre nogle bureauer der kan hacke algoritmer og brugeres opmærksomhed, er vejen nu gjort endnu mere velsmurt for at flere interessante løgne, flere farverige populister og flere myter om hvad der er sundt og usundt kan overtage Facebook-feedet og dermed samfundsdebatten i 2018.

Godt nytår.