På udgivelsesdagen for Hov, et egern! var jeg tidligt oppe og i Morgen-TV.
Afspil videoen og hjælp Adam med at åbne øjnene.

Så kom min bog, Hov, et egern!

En psykologisk selvhjælpsbog, til dig der tjekker din mobil for tit

Det er blevet til en selvhjælpsbog, som kun vil én ting: Give selvforståelse og handlemuligheder til den der læser den, på en letforståelig og interessant måde. Hvordan man bør leve sit liv og om teknologi er sundt eller usundt, tager jeg ikke stilling til her.

Det blev også en bog om den måde vi taler om teknologiafhængighed på, hvor jeg prøver at aflive nogle ubrugelige forklaringer om dopamin, FOMO og algoritmer. De er ikke direkte forkerte – de besvarer bare forkerte og uinteressante spørgsmål, i en selvhjælpsbog. Her fokuserer jeg på det du selv kan gøre – og du kan jo hverken ændre de sociale medier eller din hjerne.

Ikke mindst giver bogen en let forståelig forklaring på hvordan digitale vaner skabes og fungerer. Bogen handler om digitale vaner, men flere mennesker har siden fortalt mig at de også forstår andre aspekter af deres adfærd, end de digitale vaner, efter de har læst bogen. Det kan jeg jo kun være glad for.

Endelig indeholder bogen nogle begreber, man kan bruge i samtalen med sig selv og andre. Blandt andet “tjekkekarrusellen”, “det åbne feedback loop” og “Vigtighedsteatret”. Og ikke mindst – som titlen lover – en række gode idéer til at ændre sin adfærd – hvis man skulle have lyst til det.

Den første feedback på bogen har været overvældende positiv. Tak for det. Jeg vil altid gerne høre feedback.

Anders Colding-Jørgensen, 61678913

Læs mere om bogen Hov’ et egern” her
Her ser du egernet, som min datter har døbt John. Den opmærksomme læser vil se at jeg er ved at anlægge køkkenhave og derfor har sorte negle :)

Endelig landede det første prøveekeksemplar af Hov, et egern! i min postkasse – og i min hånd.

Så nu er jeg sådan en kliché af en forfatter, som straks må dele billedet. Bær over med mig. Jeg har også lige læst den igen. Det føles altså lidt anderledes at læse en trykt tekst, end en man ser på en computerskærm.

Da bogen blev layoutet, dukkede der flere forslag op fra layouteren til at gøre teksten lidt “computeragtig” at se på, nu hvor den jo handler om at bruge skærme. Altså med fikse overskrifter og lidt app-agtig grafik. Men det modsatte jeg mig ret bestemt. Dette er en bog – og det er den stolt af. I dag synes jeg at resultatet er blevet rart at læse. Man tænker ikke over bogen, men over indholdet. Og sådan synes jeg at det skal være. Det håber jeg at andre også synes. Se hvordan en overskrift ser ud her:

Et eksempel på et bogagtigt layout – jeg er ret vild med de der “DEL I” overskrifter. Dem fandt jeg ikke selv på.

Hvis du vil læse mere af afsnittet om dopamin (hvor jeg opfordrer til at man holder helt op med at tale om dopamin, med mindre man er hjerneforsker), kan du finde det i den lille prøve, som Gyldendal har postet. Du skal bare gå ind på Gyldendals bogside og klikke på det lille link under billedet af bogens forside, hvor der står:

OPDATERET: Jeg har lige set at der også er kommet en lydprøve med indlæsningen af Christian Engell. Jeg har kun hørt prøven, men jeg synes at han har løst opgaven godt. Det bliver spændende at høre hvordan han klarede fagudtrykkene i afsnittet om dopamin.

Hovetegern.dk på vej

Der er ikke ret meget jeg fortryder i den færdige bog, men til gengæld er der kapitler, jeg gerne ville have haft med. Vi måtte faktisk skære næsten halvdelen af det oprindelige manuskript væk, for at få plads i det lille lette selvhjælpsformat, jeg fra begyndelsen havde besluttet mig til. Heldigvis kan man jo offentliggøre den slags på nettet efterfølgende og det har jeg tænkt mig at gøre på hovetegern.dk, som lanceres samtidig med bogen 22.maj.

Jeg har fået en rabatkode til Saxo.com

Jeg har fået tilsendt en rabatkode til Saxo.com, hvor du kan købe bogen med 10% rabat. Jeg skal naturligvis ikke fortælle dig hvor du skal købe den og jeg får ingen kommission fra Saxo (faktisk tror jeg at jeg får et nedsat forfatterhonorar, hvis du bruger rabatkoden), men hvis du alligevel overvejer at købe (eller forudbestille) den, så bliver den vist ret billig, hvis du bruger koden.

Hvis du sidder på medie/blog/avis og gerne vil have et anmeldereksemplar (og ikke er en af mine venner eller gode bekendte – venner skal ikke anmelde hinandens bøger), kan du skrive til mig. Så sender jeg fluks dine detaljer videre til Søren fra Gyldendal, som sidder på bogstablen og en masse frimærker.

Jeg håber at du kan lide den, hvis du læser den. Og jeg vil meget gerne høre din feedback!

Kærlig hilsen

Anders

En kemisk model af dopamin – et stof som er blevet misbrugt til at skabe dårlige og stort set ubrugelige forklaringer på digital “tjekkeadfærd”.

I min kommende bog, Hov, et egern!, bruger jeg en del plads på at aflive dopamin som en brugbar forklaring på vores tjekkeadfærd.

Dopamin er naturligvis involveret i digital tjekkeadfærd – at tjekke mobilen er nemlig noget du har lært dig selv. Men der holder anvendeligheden også op. For i praksis er dopamin involveret i stort set alle andre aktiviteter vi lærer at gentage. Desuden er så mange andre centre i hjernen aktiveret når vi for eksempel tjekker mobilen, at det i praksis er det rene vrøvl at udnævne dopamin til forklaringen.

Som illustrativt eksempel kan du jo prøve at forestille dig at du hører om en dreng i skolen som er aggressiv og slår de andre børn. Hvis nogen kom og fortalte dig at forklaringen på drengens adfærd var adrenalin, ville du nok næppe føle dig ret godt informeret. Naturligvis er adrenalin involveret når man bliver aggressiv, men der er mange andre faktorer på spil, før man når dertil. Og at bruge adrenalin som den forklaring som skal hjælpe én videre er åbenlyst mangelfuldt og desuden komplet ubrugeligt. På samme måde er det med dopamin.

Dopaminforklaringen tegner et forskruet billede af mennesker. Er du en dopaminjunkie der drives rundt i en digital labyrint på jagt efter det næste dopaminfix er du et offer, som ikke selv er herre over sine egne handlinger. Og det billede er både empirisk uunderbygget og desuden uskønt. Men vigtigst af alt kan det menneskesyn ikke bruges til noget som helst. Og da slet ikke til at ændre sin adfærd med.

Og her kommer vi til tilståelsen: har du deltaget i et af mine foredrag de seneste 10 år, har du temmelig sikkert hørt mig tale om dopamin. Du kan med garanti også finde artikler og presseomtale, hvor jeg bruger begrebet. Faktisk tror jeg at jeg var blandt de første der “opdagede” en sammenhæng og begyndte at tale om den. Og det er ikke fordi jeg mener to forskellige ting – det er fordi jeg er blevet klogere. Sandheden er at jeg – som andre bliver i dag – blev fascineret af en moderne forklaring som handlede om hjernen og som derfor syntes at afsløre hvad der var på spil.

Den slags hjerneforklaringer er stadigvæk højeste mode. Hvis man kan forklare at en adfærd “sidder” et sted i hjernen eller “skyldes” et kemisk stof eller en hjerneproces, vil de fleste synes at man er meget klog og at de har fået noget vigtigt at vide. Men det modsatte er faktisk tilfældet. Hjernen er utroligt kompleks og stort set alt hvad vi gør foregår i et samspil mellem mange nerveceller og kemiske processer. Det er jo faktisk hele ideen med at have en stor hjerne og ikke bare en række centre der styrer forskellige funktioner. Og man er nødt til at konstruere nogle utroligt forsimplede hjerneforklaringer, hvis folk rent faktisk skal kunne forstå og huske dem. “Du tjekker mobilen på grund af dopamin” er sådan en forsimplet hjerneforklaring. Og den slags forklaringer hører mere hjemme på en Gajolæske end i en seriøs analyse. Faktisk vil jeg gætte på at hvis du begynder en sætning med “Din hjerne” er der stort set 100% sandsynlighed for at det du siger i resten af sætningen er forkert.

Den slags hjerneforklaringer kaldes i dag for “neurovrøvl” eller ligefrem neurobullshit. Og jeg forstår godt at det er attraktivt at foregive at sidde inde med hemmelige neurologiske forklaringer på menneskelig adfærd. Den status nød jeg selv – oven i købet som uddannet psykolog. Men sandheden er at vi ikke kommer videre før vil holder op med at tale som om vi står uden hjernen og forklarer hvad “hjernen gør”. Din bevidsthed er jo en del af din hjerne også. Derfor giver det slet ikke mening at tale om hvad ens hjerne gør – men i stedet bør vi begynde at sige “jeg gør”.

For eksempel ikke “Mit belønningscenter får et fix dopamin, hvilket gør at jeg tjekker mobilen igen og igen” men i stedet “jeg tjekker mobilen fordi jeg har lært mig selv at gøre det”.

Først da kan du rent faktisk begynde at forandre din adfærd – og det er hvad min bog handler om.